{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.583 visninger | Oprettet:

Pænt goddag... {{forumTopicSubject}}

... og tusind tak for invitationen til denne gruppe. smiley

Når jeg nu som her kommer ind i en ny gruppe, finder jeg det på sin plads at lægge ud med et "pænt goddag" og en lille introduktion. smiley I dovenskabens navn tillader jeg mig at "genbruge" min introduktion fra en anden marsvinegruppe herinde...

Navnet er Louise, og jeg er født i det herrens år 1982, hvilket i skrivende stund tildeler mig den modne alder af 30 år... puha, det gør næsten ondt at skrive det. smiley Lige siden jeg var en lille pige, har jeg været tosset med dyr og har "holdt" alt lige fra snegle til heste, og nu har jeg sammen med min kæreste - der heldigvis er omtrent lige så vild med dyr, som jeg selv - bosat mig på et lille hyggeligt, men gammelt, nedlagt landsted i det naturskønne Jammerbugt, hvor vi allerede er godt i gang med at samle vores helt egen lille "zoologiske have", som indtil videre består af 6 heste, 7 katte, en hund, en kanin, X antal fugle (undulater, risfugle, diamantduer, muskatfinker, kanarier og kinesiske dværgvagtler bl.a.) og et par akvarier med fisk.

Hvad laver jeg så i en marsvinegruppe? Kan man måske spørge sig selv. For som den observante nok har bemærket, står marsvin ikke på inventarlisten... endnu. Og det er i forbindelse med det ene lille magiske ord; "endnu", at marsvineforum kommer ind i billedet...

Jeg tror, jeg var omkring 4-5 år gammel, da jeg fik mit allerførste marsvin; et smukt rødt, hvidt og sort hvirvelmarsvin ved navn Mimse, som nåede den imponerende alder af knap 8 år, så vidt jeg husker, før hun rejste over regnbuebroen af ren og skær alderdom. Efter Mimse fik jeg Trunte... et glathåret sort og gyldent marsvin, købt hos den lokale dyrehandler sammen med min søsters sorte og røde marsvin, Trine. De 2 tøser havde vi i henholdsvis 5 og 6 år, inden det blev deres tid til at skulle herfra.

På daværende tidspunkt var jeg blevet så gammel, at jeg havde travlt med ungdomsuddannelse og det modsatte køn... så marsvineholdet holdt pause helt ind til 2004, hvor jeg på et lille lokalt marked tilfældigvis stødte på den smukkeste og mest charmerende lille marsvineunge. Han var umiddelbart korthåret med det vildeste punkerhår på hovedet, og jeg MÅTTE bare eje ham. Altså fik jeg fremtryllet bur, drikkeflaske, madskål, sliksten, og hvad sådan en lille gut nu ellers har brug for, stak den flinke kræmmer en flad 50'er og drog hjem med min nyerhvevelse, som fik navnet Tot pga. den ualmindeligt charmerende frisure. smiley

Indrømmet... det kom LIDT bag på mig, da Tot udviklede sig til den langhårede hippie-fætter, som I kan se på mit profilbillede. smiley

Det var ikke lige min plan at skulle have et langhåret marsvin... men eftersom pels-væksthæmmer ikke just var en mulighed, ja så klarede vi da også den smukke lange pels med børste, kam og saks. Desværre blev Tot kun knap 5 år gammel, før han en morgen blev fundet ganske livløs, stiv og kold i sit bur, til trods for at han havde været så vældigt levende aftenen før. Hvad han døde af, vides ikke... smiley

Tot var RIGTIG speciel... Han var en temperamentsfuld herre, som absolut ikke gad det der med bad, kam, børste og saks, og det undlod han bestemt aldrig at gøre opmærksom på. Han var et af de få marsvin, jeg har stiftet bekendtskab med, som var glad for at bruge sine fine bisser til andet end at gnaske mad i sig med, men jeg elskede ham. smiley

Så efter hans pludselige død har der faktisk ikke været marsvin i mit liv... meeeen nu går den altså ikke længere. Der er jo også grænser for, hvor længe man kan undvære en mutte i huset.

Derfor tager jeg på tirsdag ned til en opdrætter for at se på 2 små øøøøøøøøøøøøndige marsvineprinsesser og deres søskende, og hvis de er lige så bedårende dejlige i virkeligheden som på billeder, og hvis deres opdrætter finder mig en værdig "marsvine-menneske-erstatningsmor", så får de to yndigheder et gedigent "reserveretstempel" i måsen og flytter forhåbentlig begge ind i Casa Del Bratbjerg i slutningen af denne måned. smiley

Behøver jeg nævne, at jeg glæder mig?? smiley

Jeg glæder mig også til at deltage her i gruppen. Lige til at begynde med, vil jeg sandsynligvis læse mere, end jeg vil skrive (men nu har jeg jo også lige leveret en hel roman her - det må da tælle for lidt), men der kommer selvfølgelig introduktion og billeder af mine mutter, så snart jeg har fået dem hjem. smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Pænt goddag...
Kommentér på:
Pænt goddag...

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce