{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.477 visninger | Oprettet:

Er jeg syg i hovedet, eller er det okay? {{forumTopicSubject}}

Godaften GG.

Som nogen måske ved så er jeg gravid.
Jeg er 11 uger og 2 dage henne.

Jeg fandt ud af at jeg var gravid da jeg var 5 uger og 4 dage henne.
Præcis 3 dage efter, fandt de voksne ud af at jeg var gravid.
Og jeg måtte jo tilstå, efter de siger at de har fundet 2 positive graviditetsteste i vores skællespand.
Det skal lige siges at jeg på en måde bor på et opholdsted.
Det er tilknyttet til et opholdsted.
Det her er mere en afd. for voksne.
Hvor de kan komme til noget spisning om torsdagen.
Men jeg bor så i huset med en anden pige.

Btw. da jeg måtte tilstå, snakkede vi lidt om det hele, og jeg sagde med det samme, at self skulle jeg have en abort, uden tvivl, det ville være så dumt andet.

Men men.... jeg har været til to støttesamtaler på hospitalet.
Vi snakkede bla. om hvordan det ville se ud/være hvis jeg beholdte barnet.
Og jeg tænkte bare, ''jeg skal have den abort''

Men men... Jeg LYVER self vil jeg da have mit fucking barn man!!
Min far ville slår mig ihjel hvis jeg beholdt den lille.

Som ugerne er gået, er jeg bare blevet gladere og gladere for det som er inden i mig.

MEN hehe, så slog det mig (har godt nok tænkt på det et stykke tid)
Faktisk så har jeg det sådan: Når jeg tænker på at jeg alligevel skal aflevere mit barn til nogle fremmede eller til et opholdsted.
Det vil jeg self ikke, bliver ked af at tænke på det.

Okay: Jeg har så tænkt at jeg ville beholde ham, og så lave en aftale? med kommunen? Om at man gir barnet til en plejefamilie, og de må have kontakt til mig hele graviditeten.
Evt. nogle som ikke selv kan få børn.
Men at så har de i hvert fald kendt mig i de måneder de nu har.
Det vil jeg faktisk have det helt fint med.
Så vil jeg få det barn, som jeg godt nok ikke kommer til at beholde.
Men tror i at man ville kunne lave sådan en aftale med kommunen?
For hvis jeg bare siger, at jeg gerne vil beholde ham, så går folk helt i panik.
Jeg kan ikke tage mig af et barn her og nu.
Men tænker bare at det er da noget andet, hvis jeg bare sagde at jeg ville beholde ham, og sige at jeg selv vil beholde ham.
Og de så siger at lige så snart man har født bliver det taget fra en.
Men. hvis jeg jo siger at jeg gerne vil lave en aftale.?

Men er jeg syg i hovedet, at jeg kan have den holdning?

Hvad syns I at jeg skal gøre.

Det skal lige siges at jeg har en tid til abort på fredag den 9/8 smiley

Plezzz lad vær med at komme med hetz kommentar.
Jeg vil self gerne have jeres mening, men gider ikke at i skrive noget ubehageligt.


Ha' en god aften smiley


Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Vaskemaskine med vand problemer 490 kr.
  • Ophænging af 80’ tv og væg reol 1.299 kr.
  • 2x Radiator der skal genstartes 1.200 kr.
  • Hjælp til at samle skab 490 kr.
  • Reparation fuge i bruser mellem flise og afløbsrist. 1.500 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Er jeg syg i hovedet, eller er det okay?
  • #1   4. aug 2013 Man giver ikke bare et barn væk..

    Bare med den måde du beskriver tingene på lyder det ikke til du er moden nok til at være forældre..

    Man laver ikke bare aftaler med kommunen..


  • #2   4. aug 2013 Umidbart ville JEG ikke rode mig ud i det. Hvis JEG var dig, ville jeg tage en abort- Selvom det måske gør ondt psykisk.
    Men som jeg har understeget, med caps på jeg, at jeg kan ikke tage den beslutning for dig og det gælder også for alle andre.

    Men hvis jeg var i din situation, ville jeg få abort.. Det syntes jeg personligt ville være bedst for barnet. smiley


  • > Simse <
    > Simse < Hjælpe-administrator
    Tilmeldt:
    apr 2010

    Følger: 96 Følgere: 139 Gnavere: 24 Emner: 145 Svar: 6.125
    #3   4. aug 2013 Ja, du kan godt lave en aftale med nogle plejeforældre, og jeg mener da at det foregår gennem kommunen.
    Jeg synes at det er et godt valg, bare husk at du nok ikke kan fortryde når først aftalen er lavet.

    Min kusine lavede en aftale med en plejefamilie, fra da barnet var født og klar til at forlade hospitalet kom hun hjem til dem. Efterfølgene besøgte min kusine hendes datter en gang i ugen, og snart er hun gammel nok til at komme hjem på weekend. Hun er vidst 2-3 år gammel nu, og min kusine har fået et barn igen som hun nu er moden og stabil nok til at tage sig af (sammen med sin kæreste)


  • #4   4. aug 2013 Jeg har lidt blandede følelser i det her tilfælde ..

    Jeg syntes det er den bedste gave man kan få, hvis man ikke selv kan blise gravid og så modtage et barn smiley
    Min mors arbejdskollega, kan ikke selv få børn, hun fik så adopteret et fra en sød ung pige på 22 år, som var for ung og ikke klar. Barnets rigtige mor har stadig kontakt med barnet, men ikke så meget mere efter 4 år. Det vil sige barnets rigtige mor var 18 år da hun fik barnet:)


  • #6   4. aug 2013 At adoptere er meget mere kompliceret end du tror, lyder det som om. Jeg synes også stadig du skal have en abort. Fordi - du siger du først fandt ud af det da du var 5 uger henne, har du røget? Drukket? Alt sådan noget, påvirker jo barnet negativt.

  • #7   4. aug 2013 lige præcis.

    Nicole: Det er lige præcis det jeg mener smiley Altså hvis der nu er et par som ikke selv kan få børn, og hvis de så får mit.
    Jeg kan ikke selv tage ansvar for et lille barn, overhovedet ikke.
    Men som du også selv siger, at det er den største gave for et par hvis de ikke selv kan få børn.
    Det bare den vej jeg tænker.
    Men det er også derfor jeg spørg om jeg er syg hovedet, at jeg tillade kan have sådan en holdning?


  • #8   4. aug 2013 Milly G: Ja og det er lige præcis også det jeg tænker meget på smiley

  • #9   4. aug 2013 Det er ikke noget man bare gør. Hvis du aflevere et barn, og siger "her jeg kan ikke passe det" Sp vil du blive stemplet som dårlig mor..

    Når du så er 5-10 år ældre og bliver gravid igen, kan du ricikere du ikke må beholde det barn, netop pga det stempel..

    Plejefamilier er ikke noget man bare vælger elelr ønsker..

    Barnet vil kunne blive skadet psykisk af det..


  • > Simse <
    > Simse < Hjælpe-administrator
    Tilmeldt:
    apr 2010

    Følger: 96 Følgere: 139 Gnavere: 24 Emner: 145 Svar: 6.125
    #10   4. aug 2013 Det har jeg aldrig hørt om, og det tror jeg altså ikke på. Om 5-10 år er hun 21-26 år, og når at udvikle sig meget både fysisk og psykisk.

    Min kusine har desuden ikke haft problemer mht. dette. Hun fik et barn ca. 3 år efter hun bortadopterede sit første, uden problemer.


  • #11   4. aug 2013 Og ja, jeg er selv stemplet som dårlig mor, men det er mere fordi jeg har nogle udfordringer...

    Jeg var tæt på at miste mit barn til en plejefamilie, men valgte at flytte så hun bor hos sin far, og jeg har en tæt kontakt til hende..

    Hvis jeg bliver gravid ville jeg ikke kunne beholde barnet..

    Min datter er i dag 4 år, og jeg har været heldig at have en far til barnet der har ville støtte op om mig..


  • #12   4. aug 2013 Simse - Nu er bortadobtion ikke det samme som plejefamilie

  • > Simse <
    > Simse < Hjælpe-administrator
    Tilmeldt:
    apr 2010

    Følger: 96 Følgere: 139 Gnavere: 24 Emner: 145 Svar: 6.125
    #13   4. aug 2013 Nej okay, men uanset hvad så gør man det jo både for barnets skyld og for sin egen skyld. Hvis barnet bliver et "problembarn" vil jeg mene at største delen af skylden, bør skyldes på plejefamilien, og at det ikke har noget med at barnet vokser op hos en plejefamilie, men at det gælder opdragelse og en god opvækst.

  • #14   4. aug 2013 Barnet kan ende med at have mange psykiske men af at blive sat i plejefamilie eller bortadobteret..

    Så hvis man kan undgå det, så er det bedst for barnet, så i dette tilfælde er abort det bedste.

    Det er ikke plejefamiliens skyld, men når et barn oplever et stort afsavn, en føelse af at være "valgt fra" og "smidt væk" af sin familie, så sætter det spor


  • > Simse <
    > Simse < Hjælpe-administrator
    Tilmeldt:
    apr 2010

    Følger: 96 Følgere: 139 Gnavere: 24 Emner: 145 Svar: 6.125
    #15   4. aug 2013 Her kan I læse om plejefamilier https://www.borger.dk/Sider/boern-i-familiepleje.aspx

    Det tror jeg nu ikke en helt nyfødt føler såfremt den får nok kærlighed hos plejefamilien - se selv Jens. Han virker da helt normal. smiley


  • #16   4. aug 2013 Ja det gjorde jeg sådan set også indtil jeg fik et barn smiley Så havde jeg pludselig 4 diagnoser takket være en hård barndom

  • #17   4. aug 2013 Okay oaky.
    Jeg går meget op i sådan noget her.
    Børn er ikke en ting man giver væk.
    Børn er et mirakel. Uanset hvad.

    Og hvis du venter dig. Og ikke har mulighed for at give barnet det som det har behov for.
    Hvorfor så sende det i plejefamilier? Hvorfor ikke lade det få en barndom ligesom alle andre børn?
    Jeg mener bortadoptering.
    Når barnet er født, bortadopterer du ham/hende.
    Forældre som du siger ikke kan få børn, er pligtet til dit afkom resten af deres liv og ville elske det som dit eget.
    Imens plejefamilier, nemt kan komme ud i problemer penge osv, hvor de må give barnet til en ny plejefamilie.. og en ny.. Og så bliver dit afkom en kastebold.
    Jeg ville personligt bortadopterer, og så vide at nogle mennesker der VIRKELIG gerne vil have et barn og er blevet godkendt og alt muligt, de får dit barn.

    Men selvfølgelig. Plejefamilier behøver ikke at være dårlige.
    Men, barnet vil få en svær barndom ved at vide, det stadig havde meget mulighed for at se dig.
    Hvis det blev bortadopteret kunne det leve 18 år i tryghed, hos sin mor og far. Hos de mennesker, der gav bleer, lærte at tale, gå, og var hos barnet hver dag.
    - Og så når barnet blev myndigt kunne det vælge at opsøge dig, or something...

    Jeg er selv bortadopteret, og jeg kunne ikke have haft en bedre barndom.


  • #18   4. aug 2013 Beltane: i den situation hun står i vil hun nok slet ikke få lov at beholde barnet, uanset om hun ønsker det eller ej, jeg synes tvært i mod hun viser et ansvar ved at sige "jeg bor her på et opholdssted, er 16 år (17 når det bliver født) og jeg ved med at jeg ikke er klar til at få et barn, endnu"
    Tror virkelig også kommunen kan se fornuften i at barnet ikke skal opvokse sådan et sted, men om et par år er sunbai jo sikkert flyttet for sig selv, evt har hun en fast kæreste og de ønsker så at få et barn fordi at de er klar..

    Der er forskel på om det er en på 16 eller 25 der siger jeg er ikke moden nok til at passe det her barn endnu..

    Kender et familie der havde et barn i pleje, fordi dens mor tog en uddannelse og var 16 da hun fødte, moderen havde ikke overskud til barnet på daværende tidspunkt, barnet kom hjem til sin mor på weekend, og ferie, og da barnet var 5 flyttede det hjem til sin mor og kom ikke i pleje igen.


  • #19   4. aug 2013 100% enig med Jens her mht til adoption..

    at sætte et barn i pleje fra fødslen er ikke barnets tarv! hvis du vil barnet det bedste så bortadopterer du det simpelthen helt og holder dig væk.
    Et barn har ingen gavn af en ustabil mor der kommer på besøg hver anden uge mens det bor hos voksne der passer det for penge. Så enten bortadopter til nogle der dermed bliver barnets forældre på fuld tid både juridisk og følelsesmæssigt og som vil elske det, eller få en abort.


  • #20   4. aug 2013 Susse - Nu er der ikke tale om en der virker til at ville have barnet hjem ude i fremtiden.. Hun skriver hun vil give det til et barnløst par.. Der er altså ikke tale om midlertidligt ophold..

  • #21   4. aug 2013 Jeg syntes godt du kan tillade dig at have den holdning smiley

    Som jeg også skrev, det er den største gave et par kan få, hvis de ingen børn selv kan få.
    Så godt hvad du skrev til mig;)

    Det er næsten synd at "dræbe" barnet inde i maven ved at give en abort, end at gøre en par lykkeligt!
    Jeg syntes bestemt ikke din holdning er forkert.
    Jeg vil være stolt af dig hvis du gjorde det smiley


  • #22   4. aug 2013 Beltane: hun kalder det plejefamillie, ikke adoption...

  • #23   4. aug 2013 Man dræber ikke et barn med en abort Nicole. Og min kusine gik ned.. helt ned med hjertet dødt da en engang sagde til hende " Dengang dræbte du jo på en måde et barn ved at få en abort ".. Hun kom aldrig sig over det, og er stadig igang med at prøve at komme sig over det.
    Sig ikke sådan noget offentligt smiley




  • #24   4. aug 2013 Hun kalder det plejefamilie, og plejefamilie er kun midlertidligt.. det kan godt være år, Beltane men alligevel.

  • #25   4. aug 2013 hehe havde ikke lige set Susans indlæg..

  • #26   4. aug 2013 Jens,
    Har jo også sat dræbe i gåseøjne ""
    Det betyder jo at man ikke gør det, men en form for det smiley


  • #27   4. aug 2013 Susan - Hvem snakker du om? Jeg skrev netop at adobtion og plejefamilie ikke er det samme

    Nicole - Men det er ikke en gave for barnet at skulle have en forvirret start på livet.


  • #28   4. aug 2013 Beltane,
    Barnet er så småt, og skal bare bo hos en anden end sin rigtige mor?
    Det er jo ikke forvirrende for barnet.
    Det er jo som når en mor går hjem med sit barn fra hospitalet, men kommer bare med en anden hjem?


  • #29   4. aug 2013 Nicole, barnet er ikke levende endnu- Man kan ikke dræbe noget der ikke er levende. smiley

  • #30   4. aug 2013 Anna,
    Det er levende på en anden måde smiley
    Barnet udvikler sig hele tiden, det lever i en mors mave.


  • #31   4. aug 2013 Jeg ville aldrig frivilligt vælge at lade mit barn komme i plejefamilie, så heller adoptere det. Det er på ingen måder sundt for et barn, og have en ustabil mor.

    Jeg har selv boet i plejefamile + børnehjem det meste af mit liv, og på trods af at min plejefamilie var en rigtig god en, ja så har jeg fået mén af at vokse op med ustabile forældre. Og må da indrømme jeg ville have ønsket at mine forældre havde holdt sig væk, da det sikkert havde været meget bedre.


    Derfor ville jeg uden tvivl vælge en Abort eller adoptere det væk hvis det første ikke var muligt. Da jeg simpelthen ikke synes det skal gå udover barnet at jeg ikke er i stand til at tage vare på det.


  • #32   4. aug 2013 Nicole: Jo barnet kan skam sagtens tage skade af det, også som spæd.

  • #33   4. aug 2013 beltane: du skrev: "Hun skriver hun vil give det til et barnløst par.. Der er altså ikke tale om midlertidligt ophold.. "

    men hun skriver jo netop at hun vil give barnet til plejeforældre.... det tolker jeg som at hun ikke vil bortadoptere men kun sætte i pleje...?


  • #34   4. aug 2013 Maria,
    Det kommer skam sandelig også an på hvilke forældre barnet for;)
    Du har vist været lidt uheldig sådan som det lyder? Eller er jeg helt forkert på den ?


  • #35   4. aug 2013 Jeg har været i gennem en abort- godt nok ufrivillig men processen er jo den samme...

    Det er hårdt og man er virkelig ulykkelig bagefter. MEN jeg ville til hver en tid vælge en abort frem for at min barn skulle leve et liv i uvished.

    Skulle jeg blive gravid i dag (hvilket ikke skal ske), ville jeg vælge at få barnet. MEN jeg er også 33 år, mor til 3, har fast arbejde, hus, bil og en stabil økonomi.

    Kan du ikke byde barnet et stabilt liv, så lad være med at få det... For barnets skyld.


  • #36   4. aug 2013 Måske i skulle rådgive hende i stedet for at nedgøre hinanden.

  • #37   4. aug 2013 nedgøre hinanden? hvem NEDGØR hinanden?

  • #38   4. aug 2013 Kan ikke være mere ENIG med Susan og Beltane!

    Jeg synes din holdning er ALT for egoistisk _staldnord_


  • #39   4. aug 2013 Uhm, jer?.

  • #40   4. aug 2013 Ingen nedgør hinanden her.
    Det her et følsomt emne.
    Hvis jeg var gravid nu, ville jeg bare have beholdt ungen og elsket det overalt på jorden smiley Om jeg så skulle give slip på alting.
    Man har ligesom ansvaret for det man har hygget sig frem til smiley


  • #41   4. aug 2013 Tjaa.. jeg har sagt det jeg skulle sige smiley

  • #42   4. aug 2013 Undskyld ja mente adoptere.
    Jeg har hørt en del dårlige ting om plejefamilier.
    Bla. at nogle plejebørn får ikke mad, og der bliver ikke tjekket om alt går som det skal osv.

    Jeg skal til den abort på fredag.
    Jeg tænkte bare at hvis jeg nu beholde det, og når jeg så har født, så kommer det hen til nogle andre forældre nogen som ville kunne tage sig af barnet.
    Bare fordi jeg ikke er klar til at være mor, behøver et barn som ikke selv har valgt at bliver ''lavet'' og for at dø inden den nåede og leve.
    Og at evt. de nye forældre kunne have kontakt til mig gennem hele graviditeten, så har de også ''knytte et bånd til deres barn'' allerede inden den blev født.

    Men jeg skal nok bare droppe det, og så tage til den abort på fredag -.-'


  • #43   4. aug 2013 ja det syntes jeg du skulle når du ikke er længere henne. en abort er da hård fysisk og psykisk, men det er vand mod hvad det ville koste dig psykisk resten af livet at give dit eget barn væk...

  • #44   4. aug 2013 Ja du har helt ret!

  • #46   5. aug 2013 Staldnord:
    For at svare på dit oprindelige spørgsmål, så synes jeg bestemt ikke du er syg i hovedet, når du har overvejet at gennemføre graviditeten.

    Samtidig er det en meget svær situation du står i, og selvom du lige nu er afklaret med, at du 'selvfølgelig ikke selv vil beholde det', så bliver det meget svært at forholde sig til efterhånden som ugerne går og maven vokser.

    Nu venter jeg/vi jo selv os et barn (17 uger på onsdag, yay!) og selvom jeg endnu ikke mærker liv, er jeg da allerede utrolig knyttet til den lille derinde.

    Så min pointe er:
    Selvom det er hårdt, så vil det bedste nok være at få den abort. Bearbejd tabet, brug det evt. til at finde den vej til det liv, du ønsker - For så var det ikke forgæves.
    Og så når du bliver 24-25 år, dig og din kæreste har et dejligt hjem, gode jobs, tid og overskud - Så får I et barn, som kan være jeres smiley

    Jeg ønsker dig alt held og lykke med din beslutning, det bliver hårdt men vil på den lange bane vil det være det bedste for alle parter smiley


  • #47   5. aug 2013 Du skal også tænke på hvor mange komplikationer der kan være i forbindelse med en graviditet, og at du faktisk kan få fysiske men af en graviditet resten af livet (sjældent, men det sker). Der er også en risiko for at dø af en graviditet. Igen er risikoen minimal, men den er der.
    Hvis du ikke er 100% sikker på at det er noget du vil, så synes jeg en abort er den bedste løsning.

    Jeg oplevede at have ondt fra uge 4-5 stykker (der er en der siger det er sent at opdage en graviditet her, men det er altså meget normalt). Det gik direkte over i en bækkenløsning. Dvs. godt 9 mdr med konstante smerter. Man lærer at leve med det, men det er altså ufedt. Her ud over var der halsbrænd, ødemer (væske i kroppen), svimmelhed og forhøjet blodtryk der kan være tegn på svangerskabsforgiftning.
    Man kan faktisk også forstue ribben, fordi barnet sparker så hårdt. Der er nogen der lider af kvalme og opkast hele vejen igennem.

    Hos en lille procentdel af dem der har bækkenløsning, forsvinder bækkenløsningen aldrig igen.

    I forbindelse med fødsel kan der også opstå en del komplikationer, både ved kejsersnit og alm. fødsel.

    Der er så også nogen der ikke har symptomer overhovedet.
    Men en graviditet er for langt hovedparten bare ikke lutte lagkage, sådan som det ellers alt for ofte bliver fremlagt...

    Der vil aldrig være et perfekt tidspunkt at få børn på, nogle tidspunkter er bare bedre end andre.
    At få et barn for at bortadoptere det, er i min verden helt håbløst.
    For mig giver det kun mening, hvis man af religiøse årsager ikke går ind for abort, eller hvis man er rugemor.

    Der er i forvejen alt for mange børn der ikke har noget hjem, og som andre siger, er adoption ikke bare sådan lige noget man gør.
    Desuden kan barnet lide psykisk overlast. Barnet kan kende mors lugt fra det kommer ud...


  • #48   5. aug 2013 Kram til dig...svær situation du står i.

    Mit råd til dig som mor til to børn er at få en abort, jeg er ikke for aborter, men i denne situation ville jeg benytte mig af en sådan, for jeg tror at man skal være af en helt speciel støbning for at kunne give sit nyfødte barn fra sig. Det vil være svært for dig hele livet.

    En abort er også svær...jeg har prøvet...men er tilfreds med mit valg i dag, selvom tanken sommetider strejfer mig at de to jeg/vi har, kunne ha haft en lillesøster eller bror. Desværre var det ikke muligt at få et barn mere på daværende tidspunkt og da pillerne drillede skete det.
    Det lyder for mig som om at du har brug for at bruge dine kræfter andetsteds og så når du er klar, så skal du få dig ønskebarnet, som du har overskud til og som du kan have hos dig.


  • #49   12. aug 2013 Opdatering?

  • #50   12. aug 2013 Jeg har fået den der abort.
    Jeg er glad for at det er det jeg har gjort.
    For pokker, jeg ville få ødelagt det barn's barndom.
    Jeg ryger også.
    Men galll hvor har jeg grat meget smiley
    Hold op hvor er det hårdt!
    Min kæreste siger at jeg blev ved med at vågne og falde i søvn efter aborten.
    (da jeg lå op opvågnings stue) Han siger jeg grad og kaldte på min barn.
    Det gjorde ham så ked af det, så han blev nød til at gå smiley
    Jeg lider af SÅ mange smerter så det er helt sindsygt!
    Hvis ikke det er bedre i morgen så skal jeg lige ind igen til en undersøgelse,




  • #51   12. aug 2013 *kram* du traf den rigtige beslutning, også selvom den var hård.

  • #52   12. aug 2013 Håber det hele bliver godt igen. smiley

  • #53   12. aug 2013 Puh, det lyder rigtig ubehageligt smiley

    Jeg håber du hurtigt kommer dig fysisk, og det er guld værd du har en kæreste, der kan hjælpe dig igennem det - osse selvom han kæmper.

    Mine tanker går til dig smiley smiley


  • #54   12. aug 2013 Håber du snart får det bedre smiley det må være en hård beslutning.

  • #55   13. aug 2013 Respekt til dig, for denne beslutning...det er sgu flot.
    Klap dig selv på skulderen.

    Ja det er hårdt og jeg håber du har nogen du kan gå til, få et kram af osv.
    Du har gjort det rigtige.

    Cyberkram fra mig (der er lidt mor-stolt af dig) *S*


  • #56   13. aug 2013 Ihhh hvor i søde :I smiley <3
    Jeg har lidt svært ved at uddybe hvor ked af det jeg er, når folk spørg mig.
    Det er en mærkelig følelse, men jeg grader nærmest inde i, hele tiden.
    Der går en gravid i min klasse på SOPU. Og jeg er næsten ved at grade ( har faktisk gjort det en gang) når jeg ser hendes mave.
    Jeg tænker sådan: ''Ej det kunne have været min mave, der var så stor med et barn!!''

    Men taaaak, hvor er i søde!
    Istedet folk bare siger: ''Sådan kan det jo gå'' på bare sådan ligeglad måde.

    Totalt sødt af jer!!<3

    Er der nogen der ved hvor lang tid der går, før ens graviditets-hormoner forsvinder?

    I klassen i dag, syns jeg lige pludselig at jeg kunne lugte agurk (det var også frokost pause)
    Og så kiggede jeg lidt rundt i klassen, og så var der en et godt stykke længere fremme end jeg, som spiste agurk.
    Jeg syns jeg stadig kan lugte al ting smiley
    Hvor lang tid går der før Hcg'en er ude af kroppen?

    smiley smiley smiley


  • #57   13. aug 2013 Det svinger meget fra kvinde til kvinde smiley

  • #58   13. aug 2013 Nårh okay :D<3

  • #59   21. aug 2013 Jule P
    Prøv og læs hele tråden, TS har fået en abort sidste fredag


  • #60   21. aug 2013 Du valgte det rigtig det var flot at du gjorde det:) klap til dig

  • #61   21. aug 2013 Tak smiley

  • #62   21. aug 2013 Så lidt

  • #63   21. aug 2013 Stay strong and be happy.

    En abort er ikke noget, du kommer dig over... lige forløbelig. Det er kun tid der kan lindre smerterne..

    Jeg håber, at når du er blevet ældre og mere klar så kan du og den kæreste du nu har, få børn sammen hvor du føler dig klar og ja... Frugtbar:)

    Kram til dig..


  • #64   21. aug 2013 Tak for din søde kommentar smiley
    Det er nemlig det. For jeg vil rigtig gerne have et barn her og nu, eller om et par år, MEN jeg ved ikke om jeg har så meget lyst til at få børn med den kæreste jeg har smiley
    Men glæder mig vildt meget til at skulle være mor!<3


  • #65   23. aug 2013 Kan man godt få en følelse af at man er gravid igen 2 uger efter abort?
    Det er bare jeg har en følelse af det smiley
    Jeg skal tisse igen hele tiden, oppustet, træt, mega mad sulten hele tiden (ædeflip)
    Kan lugte ALT! Har stadig den der brune streg. Det bare, jeg kan umuligt være gravid igen. Har dog haft sex med min kæreste efter aborten. Men der kom han i et kondom, og jeg har spiral. Det bare mega mærkeligt smiley


  • #66   26. aug 2013 Det kan være du skal forhøre dig med din læge, om det er normalt - Simpelthen bare for at være sikker på, du har det godt.

    Og jeg er sikker på din læge kan forstå din bekymring smiley


  • #67   26. aug 2013 1000 tak for dit svar smiley

Kommentér på:
Er jeg syg i hovedet, eller er det okay?

Annonce