{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
4.073 visninger | Oprettet:

Oversigt over tegninger {{forumTopicSubject}}

Denne oversigt er lavet af en af mine gode venner, Claus, der har Olympias opdræt, og jeg synes den er god at have liggende i lige netop denne gruppe smiley

Tan-racerne
Nært beslægtede med agoutierne, men med noget anderledes navngivningstradition. Når man taler om tan-racerne, så menes der de racer, der har agoutitegningerne, men ikke har agoutihårstrå. Og for at gøre tingene endnu mere forvirret, så det der er en god tegning hos en tan-race, er en fejl hos en agouti. Tan-racerne findes i alle de mørke farvevarianter. Det vil sige Sort, Chokolade, Lilla, Beige, Slate, Carob og alle Zobel og Sepia varianter. Vi kan i det følgende indele Tan-racerne i Tegnings farven, som er i den lyse farvevariant, og i Basis farven, som er den mørke farvevariant.

Tan
Tegnings farve: Gylden eller Rød
Basis farve: Sort, Chokolade, Slate, Carob, Lilla, Beige.
Navngivning: Alle Tans hedder, "Basis farven" efterfulgt af ordet "Tan". Eksempelvis er en Sort Tan en tan-race der er Sort i basisfarven og Gylden, eller rød i tegningsfarven. Kun hos sorte tans vil farven nogensinde være rød. Der er intet omstridt ved tegningen. Nogen steder optræder Sort tan under navnet Black & Tan.

Otter
Tegnings farve: Buff, Creme, Safran eller Lemon.
Basis farve: Sort, Chokolade, Slate, Carob, Lilla, Beige.
Navngivning: Alle Otters hedder, "Basis farven" efterfulgt af ordet "Otter". Eksempelvis er en Chokolade Otter en tan-race der er Chokolade i basisfarven og Creme i tegningsfarven. Idealet, til udstillingsbrug, er creme. Der er en vis strid om tegningen, idet svenskerne mener at man godt kan have ottere der er buff, og ottere der er creme. De skelner med andre ord ikke i navnet, men i bedømmelsen på om dyret er godt. I Danmark, og England, skal farven være lys som creme.

Fox
Tegnings farve: Hvid
Basis farve: Sort, Chokolade, Slate, Carob, Lilla, Beige.
Navngivning: Alle Fox hedder, "Basis farven" efterfulgt af ordet "Fox". Eksempelvis er en Slate Fox en tan-race der er Slate i basisfarven og Hvid i tegningsfarven. Der er intet omstridt ved racen. Dog optræder Sort Fox nogen steder som Silverfox. På gamle stamtavler optræder ordet silverfox for alle fox typer, men dette er afgjort en fejl, som jeg egentligt forventer at DMK har rettet.

Lux
Tegnings farve: Buff eller Safran
Basis farve: Sort, Chokolade, Slate, Carob, Lilla, Beige.
Navngivning: Alle Lux hedder, "Basis farven" efterfulgt af ordet "Lux". Eksempelvis er en Lilla Lux en tan-race der er Lilla i basisfarven og Safran i tegningsfarven. Betegnelsen og Tegningen er omstridt. De fleste dommere er af den holdning at det er for nemt at lave en Lux, ud fra affaldsproduktet fra en Otter. De kan ikke se at der skulle være et behov for racen heller, da en mørk Otter nemt kunne ligne en lys Lux. Betegnelsen bruges i f.eks. Tyskland og Tjekkiet.

Sepia Otter
Tegnings farve: Creme eller Lemon
Basis farve: Sepia (Lys og mørk, mørkøjet/rødøjet/rubinøjet)
Navngivning: Alle Sepia Otter hedder "øjenfarve" og så "Lys/Mørk" og til sidst "Sepia Otter". For eksempel ville en "Mørkøjet" Mørk Sepia med tegningen Otter have Mørk Sepia som basisfarve og Creme i tegningsfarven. Tegningen og betegnelsen er omstridt. I England går disse under betegnelsen Sable Otter.

Zobel Fox
Tegnings farve: Hvid
Basis farve: Zobel (Lys og mørk, mørkøjet/rødøjet/rubinøjet)
Navngivning: Alle Zobel fox hedder "øjenfarve" og så "Lys/Mørk" og til sidst "Zobel Fox". For eksempel ville en "Mørkøjet" Mørk Zobel med tegningen Fox have Mørk Zobel som basisfarve og Hvid i tegningsfarven. Tegningen og betegnelsen er omstridt. I England går disse under betegnelsen Sable Fox. Tidligere og i USA f.eks. går de under betegnelsen Marten Sable.

Broken Tan
Navngivning: En broken tan, eller en broken fox, eller otter for den sags skyld, er betegnelsen på en flerfarvet tan, fox eller otter, der f.eks. er trefarvet. Idéen er lidt at hvis en tegning spollerer tan tegningen, kalder man den broken. Broken Tans er ikke racedyr. Og at bruge Broken tan som racebetegnelse ville være omstridt, men at bruge det på f.eks. langhårede og kæledyr til at beskrive hvordan marsvinets tegning er, er ikke omstridt.

(Del II: Himalaya, Sepia, Zobel)

Nogle af de mere omstridte og interessante tegninger opstår som følge af det såkaldte himalaya gen. Himalayagenet har en stærk indflydelse på farverne i den mørke serie. Det vil sige sort, chokolade, slate, carob, lilla og beige. I det følgende vil jeg forsøge at gøre redde for hvilke farver man kan få disse racer i, hvad de kaldes, og hvad der er omstridt.

Himalaya
Himalaya genet er recessivt, det vil sige, det er noget der kan bæres. Det kan også dobbles op. Og når det bliver det, så opstår det vi kalder en himalaya. En himalaya har altid røde øjne. Dette skyldes den fortynding af mørk pigment som himalaya generne giver. Overalt på kroppen vil marsvinet få det jeg vil kalde himalaya hår. Hvad menes der så med det. Jo... at hvert enkelt hår er påvirkelig af temperatur. Ved temperatur udsving, vil håret tage den mørke farve, som marsvinet skjuler, og det er det der kaldes tegningsfarven. Denne tegningsfarve opstår ved de såkaldte kuldepunkter. (Hvilket burde hedde varme punkter). Her farves pelsen i en mørk tegningsfarve. Disse områder er: Næsen, ørerne og fødderne.

Tegnings Farve: Sort, Chokolade, Slate, Carob, Lilla eller Beige.
Krops farve: Hvid
Øjen farve: Rød.
Navngivning: En himalaya hedder altid "Tegnings farve" efterfulgt af ordet "himalaya". Det vil sige, at en Sort Himalaya, er et hvidt marsvin, med sorte kuldepunkter. De er anerkendte og slet ikke omstridte i farverne Sort og Chokolade. Alle andre farver (Det vil sige Slate, Carob, Lilla og Beige) er omstridte. Enten fordi man ikke har set nok af dem til at bedømme hvilken farve tegningsnuancen vil blive, eller fordi de kun regnes som teoretiske.

Zobel
En zobel opstår når en himalaya krydses med en sort dilute sølvagouti. En sort dilute sølvagouti er en sort der kommer fra en sølvagouti sølvagouti parring f.eks. Det der er pointen med en sådan parring er at tage himalaya genet, og parre det op med et hvidt mørkøje gen. Dette skaber en Zobel. Zobler har en tegning, en maske, omkring ansigtet der er mørkere end resten af kroppen. De kan være sværre at skelne fra dårlige sorte, f.eks. og Zobler er derfor alle omstridte som tegning. Når det nu er sagt, er der stadig dem der holder liv i racen. I australien f.eks. er det en godkendt race, og i england findes den som sj.var. I begge lande går den under betegnelsen Sable. I alle tilfælde plejer der at være en karakteristisk rubinøjet farve over deres øjne. De har et rubin skær.

Tegnings Farve: Sort, Chokolade, Slate, Carob, Lilla eller Beige.
Navngivning: Zobler navngives sådan at følgende farver kaldes for Mørk: Sort, Slate og Lilla. Og de resterende farve kaldes for Lys. Således er en Chokolade Zobel navngivet en Lys Zobel. Har Zoblen en farve der er Slate eller Carob, kaldes de for rubinøjede derudover. Således at en rubinøjet mørk zobel, vil være en slate zobel. Farverne Lilla og Beige kaldes for rødøjede, på samme måde som slate og carob kaldes for rubinøjede. Personligt synes jeg det ville være nemmere at kalde dem for Tegnings farven efterfulgt af ordet Zobel. Men sådan har man ikke valgt at gøre det.

Sepia
Ønsker man at lave en Sepia, og det er der jo nogen der gør, er opskriften den at man krydser en himalaya med en buff. Det der er pointen med en sådan parring er at tage himalaya genet, og parre det op med et buff gen. Dette skaber en Sepia. Om sepia er en tegning eller en farve, er et godt spørgsmål. Effekten af at lave en sådan parring er at det reducerer mængden af sort pigment og hos sorte sepiaer giver det ofte en chokolade agtig farve, dog med ører og hudområder der stadigvæk er sorte. Alle Sepiaer er omstridte fordi ingen længere er istand til at genkende hvad der er en god sepia, og hvad der er en dårlig sepia. Nuancen er med andre ord gået tabt. I australien f.eks. er det en godkendt race, og i england findes den som sj.var. I begge lande går den under betegnelsen Sable. (Ligesom de kalder Zoblerne for Sable) De har også gået under andre eksotiske navne, som f.eks. Seal.

Tegnings Farve: Sort, Chokolade, Slate, Carob, Lilla eller Beige.
Navngivning: Sepiaer navngives sådan at følgende farver kaldes for Mørk: Sort, Slate og Lilla. Og de resterende farve kaldes for Lys. Således er en Chokolade Sepia navngivet en Lys Sepia. Har Sepiaen en farve der er Slate eller Carob, kaldes de for rubinøjede derudover. Således at en rubinøjet mørk Sepia, vil være en slate Sepia. Farverne Lilla og Beige kaldes for rødøjede, på samme måde som slate og carob kaldes for rubinøjede. Personligt synes jeg det ville være nemmere at kalde dem for Tegnings farven efterfulgt af ordet Sepia. Men sådan har man ikke valgt at gøre det. I england findes der desuden følgende navne for dem;
- Sort Sepia: Seal, Sepia, Dark Sable.
- Beige Sepia: Nutmeg
- Lilla Sepia: Pearl
- Slate Sepia: Smoke.

(del III: Tegnings Mønstrer)

Der findes en hel del spændende tegnings mønstrer som også er værd at bemærke. Disse er alle meget sværre at lave, siden de kræver en hel del held, samtidigt med godt avlsmateriale, for at få dem helt rigtige. F.eks. er de mønstrer der findes med hvid tegning, som f.eks. hollænderen, dels arvelige, og dels formet alt efter hvordan marsvinet ligger i moderens mave, og ved hjælp af celledeling. Med andre ord, kan det være svært at lave nogen af de nedenstående, så de ser perfekte ud. Ikke desto mindre findes de. Nogen af dem er dog omstridte.

Belted
En belted, også visse steder kaldet en Galloway, er et marsvin der har et solidt hvidt bælte af farve tværs over maven og ryggen og en kropsfarve i en anden farve. Tegningen er kun dette hvide bælte og det findes ikke i andre farver. Den øvrige Kropsfarve er en af de mange farver marsvin findes i. De er stadig kun sjælden variant i England, og herhjemme har de været udstillet en enkelt gang som ustandardiserede mener jeg. Tegningen er omstridt da mange hollænderopdrættere føler at dette er et affaldsprodukt fra deres avl.

Tegnings Farve: Hvid
Krops Farve: Alle pånær hvid
Navngivning: Såvidt jeg ved navngives de med Kropsfarven nævnt først og derefter Belted. Således vil en sort/hvid, belted hedde en Sort Belted. Jeg er ikke sikker på der findes agouti belted, men man ville sagtens kunne navngive dem på samme måde.

Hollænder
En hollænder er et karakteristik marsvin. Det er altid tofarvet, med hvid tegningsfarve, og en anden kropsfarve. Tegningen er således at marsvinet har et bredt bælte der går hen over maven og ryggen, og hænger sammen med en Blis der går over ansigtet, og mødes i en spids oppe imellem ørerne hvor to store øjenringe mødes. På de to bagerste fødder er der hvide "sokker". Racen er en af de ældste man kender, og er mindst fra 1880.

Tegnings farve: Hvid
Krops Farve: Alle (undtagen hvid), inklusiv agoutier, argenter og rubinargenter.
Navngivning: Hollændere navngives således at de benævnes i Kropsfarven først, og derefter navnet Hollænder. Således er en chokolade/hvid i denne tegning kaldet en Chokolade Hollænder.

Skildpadde
En skildpadde er måske ikke overraskende et marsvin hvis farver er inddelt i felter. Marsvinet skal over hele kroppen være opdelt i skaktern, og de skal starte fra ryggen og gå ned til maven. Kun marsvin i én bestemt farvekombination er tilladt, nemlig Rød/Sort. Igen er der her tale om en meget gammel race. Herhjemme, og i England er den sjælden variant.

Tegnings/Krops farve: Rød og Sort
Navngivning: Siden der kun findes en art af Skildpadde kaldes denne for det og kun det. I England kaldes den for Tortoiseshell.

Skildpadde og hvid
Skildpadde og hvid er en enormt svær race at lave. Ligesom hos en skildpadde skal den være tegnet i et skakternet mønster. Hver farve skal skiftes til at være representeret, og ting som Blis er anset som en fejl. Ansigtet skal helst være todelt, ligesom kroppen skal have en klar linie man kan tegne ned igennem ryggen. Fejl er f.eks. brindling (uklar afgrænsing af felter). I den senere tid har jeg oplevet at dommere går højere op i om der er mange felter, end om de er helt klart afgrænsede af en klar linie henover ryggen. Det giver sig selv at en sådan en er enormt svær at lave. Den findes kun i farverne Sort/Rød/Hvid.

Tegnings/Krops farve: Sort, Rød og Hvid.
Navngivning: Hedder ganske enkelt skildpadde og hvid, ud i et. På engelsk hedder den en Tortoiseshell and White, ofte forkortet TSW.

Tofarvet
Tofarvede kommer i et væld af farvekombinationer, og der er ingen krav til noget bestemt mønster de skal være i. De skal dog kunne skelnes fra en Skildpadde, og farverne skal være jævnt fordelt, og balancerede. Før i tiden var standarden for dem meget fokuseret på at farven skulle være iorden, hvorimod Skildpadde havde færre point på farve, men idag er standarden ens. Der findes to typer af tofarvede. Den ene har hvid som tegnings farve, og den er afgjort nemmere at lave end den anden type, hvor der tegnings farven er de lyse farver, og krops farven den mørke farve. Bemærk at i England og Sverige kræves der at mønsteret er som hos en Skildpadde.

Type I: (Med hvid)
Tegnings farve: Hvid
Krops farve : Alle, inklusiv Agouti, argenter, og rubinargenter.
Notat: Disse kunne betegnes som fejltegnede hollændere, og må under alle omstændigheder ikke ligne hverken hollændere eller belted for meget.

Type II: (andre farvekombinationer)
Tegnings farve: Rød, Gylden, Buff, Safran, Creme, Lemon (og hvid)
Krops farve : Sort, Chokolade, Slate, Carob, Lilla, Beige, inklusiv alle agoutier/argenter og rubinargenter.
Notat: Disse er meget sværrere at få til at avle rent, da den hvide tegning er nemmere at styre. Bemærk at hvid er faktisk med som tegningsfarve, men styres her af et andet gen, end under type I.

Navngivning: Der findes to skoler indenfor navngivning af disse. Den ene siger at man navngiver efter hvilken farve der er mest af ført, efterfulgt af den der er mindst af. Eks. Sort/Hvid hvis der er mest sort. Den anden skole siger at man navngiver efter Kropsfarven først, og derefter tegningsfarven. Således vil en Chokolade og Creme der har mest Creme være navngivet Chokolade/Creme, og ikke Creme/Chokolade.

Bemærk: Tofarvede der ikke opfylder kravene i ovenstående (type I og type II) kaldes mosaic og tegningen er i sådanne tilfælde ikke arvelig. Alle former for mosaic´er omstridte

Trefarvet
Ligesom tofarvede, kommer trefarvede i et væld af forskellige farvekombinationer. Der er dog regler for hvilke farver der kan kombineres med hvilke. Den første krops farve er altid Mørk, den anden krops farve er altid lys og den tredje farve, også kaldet tegnings farven er altid hvid. Disse trefarvede skal naturligvis ikke ligne skildpadde og hvide (dvs. være sort/rød/hvid i skaktern), men hvis de ikke gør det og ellers har en balanceret aftegning, og ca. lige meget af hver farve, så er de gode. Især hvis de er fri for brindling. Ligesom med tofarvede er der et krav i England og Sverige, om at marsvinet har skaktern, ligesom en skildpadde og hvid.

Kropsfarve I: Sort, Chokolade, Slate, Carob, Lilla, Beige, og alle agoutier/argenter/rubin argenter.
Kropsfarve II: Rød, Gylden, Buff, Safran, Creme, Lemon.
Tegnings farve: Hvid
Navngivning: Igen der findes to skoler indenfor navngivning. Den første kræver at man navngiver efter hvilken farve der er mest af og derefter næst mest, og til sidst det der er mindst af. Eks. Creme/Hvid/Sort, hos et marsvin der er hovedsageligt creme, med en del hvidt og knap så meget sort. Den anden navngivningstradition er at navngive dem efter Kropsfarve I først, derefter Kropsfarve II, og tilsidst tegningsfarven, hvid. Altså i vores eksempel fra før ville der være tale om en Sort/Creme/Hvid.

Bemærk: Hvis en trefarvet er af en anden type end den beskrevet her, f.eks. Sort/Chokolade/Hvid, så er der tale om en mosaic. Tegninger der er mosaic er ikke arvelige. Disse er omstridte.

Brindle
Normalt er klart afgrænsede felter en fordel. Dette er ikke tilfældet hos en Brindle. En brindle, skal ligesom en Skildpadde, være Sort og Rød. Men hvor Skildpadden skal være med klart afgænsede felter skal en Brindle helst have hele kroppen så brindlet som muligt. Det vil sige sorte og røde hår skal være blandet så meget som muligt. Dette krav er naturligvis svært at opnå, så ofte vil en Brindle ligne en trefarvet, hvor noget af den vil være farvet Sort, noget af den vil være farvet Rødt, og den tredje farve vil så være de områder der er blandet i røde og sorte hår. Men idealet er altså et marsvin der er uden klart definerede felter.

Krop/Tegningsfarve: Rød & Sort.
Navngivning: Kaldes blot Brindle.

Magpie
Igen er her tale om en race hvor brindling er i højsædet. En magpie skal netop være farvet lidt som en trefarvet, hvor den ene farve er Tegningsfarven, den anden farve kropsfarven, og den tredje farve en blanding af de to farver. Der findes mange typer af Magpies, men de har dog det tilfælles at tegningsfarven altid er hvid. Ideelt er disse "tre farver" i skaktern. Kropsfarven er ideelt set Sort eller Chokolade, men omstridte farver er Slate, Carob, Lilla og Beige.

Tegnings farve: Hvid
Krops farve: Sort, Chokolade, Slate, Carob, Lilla eller Beige.
Navngivning: Kropsfarven nævnes først, efterfulgt af Magpie. Eksempelvis er en sort/hvid magpie kaldt en Sort Magpie.

Harlequin
Harlequin er en variant af Magpien. Istedet for hvid tegningsfarve, er tegningsfarven her Buff, Safran, Creme eller Lemon. Safran og Lemon er dog omstridte. Det samme gælder for kropsfarven, som hos en Magpie. Den skal være Sort eller Chokolade. Slate, Carob, Lilla og Beige er dog mulige, men omstridte.

Tegnings farve: Buff, Safran, Creme, Lemon.
Krops farve: Sort, Chokolade, Slate, Carob, Lilla eller Beige.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Oversigt over tegninger
  • #1   30. dec 2010 Rigtig godt indlæg. Det er altid rart med brugbare indlæg som dette XD

  • #2   12. aug 2011 Hej Annbritt smiley

    Du skriver om farvevarianten Zobel:

    "Zobel
    En zobel opstår når en himalaya krydses med en sort delute sølvagouti. En sort delute sølvagouti er en sort der kommer fra en sølvagouti sølvagouti parring f.eks. Det der er pointen med en sådan parring er at tage himalaya genet, og parre det op med et hvidt mørkøje gen. Dette skaber en Zobel. Zobler har en tegning, en maske, omkring ansigtet der er mørkere end resten af kroppen. De kan være svære at skelne fra dårlige sorte, f.eks. og Zobler er derfor alle omstridte som tegning. Når det nu er sagt, er der stadig dem der holder liv i racen. I Australien f.eks. er det en godkendt race, og i England findes den som sj.var. I begge lande går den under betegnelsen Sable. I alle tilfælde plejer der at være en karakteristisk rubinøjet farve over deres øjne. De har et rubin skær."

    Jeg har nogle spørgsmål:

    Har det nogen betydning for Zobelfarven om der parres med en sort-masket eller chokolade-masket Himalaya?

    Findes Zobel-varianten i flere farver?

    Kan man ikke forstille sig at man kan lave Zobelfarver med en chokolade deluted parring af 2 chokoladebaserede agoutier.

    Er bare nysgerring - og syntes i øvrigt rigtigt godt om zobelmarsvin, men de er svære at opdrive - så tak for opskriften smiley

    med venlig hilsen
    Anne Koreska Petersen
    Koreskas Opdræt
    Holeby på Lolland


  • #3   12. aug 2011 OK. Fandt lige selv svar på nogle af mine spørgsmål hos Von Fancy:

    Mørk Zobel agouti: Blanding af sølv agouti & sort himalaya = Sølv agouti med brunt skær med maske
    Lys Zobel agouti: Blanding af cinnamon agouti & chokolade himalaya = Lysere version af den mørke Zobel agouti

    Har du et link til de australske zobel-marsvin?


Kommentér på:
Oversigt over tegninger

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce