{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
912 visninger | Oprettet:

Vredesudbrud *Kanin* {{forumTopicSubject}}

Ja beklager. Jeg er normalt ikke en person som ynder at tale dårligt om andre, men lige i denne situation kan jeg simpelthen ikke dy mig for at ytre min mening. Min veninde har her i weekenden hentet en løvehoved kanin (hun tager til tider kaniner ind, som folk ikke vil have mere) fra en privatperson et sted i Jylland. Hun bor selv i KBH så det var ikke nogen lille køretur hun har været på (normalt kører hun ikke efter det, men forlanger at folk kommer med dyrene hvis de vil have at hun skal overtage dem), men hun ringede til mig og fortalte at hun altså bare blev nødt til at hente den, fordi at ejeren havde truet med bare at sætte den ud i det fri. Simpelthen sådan en idiot.
Hun får kaninen hjem, og ringer efter mig. Hun var næsten grædefærdig. Der var ingen tvivl om at kaninen er blevet mishandlet på det groveste. Jeg tog ud for at hjælpe hende med at gøre kaninen i stand, fordi det lød som en stor opgave og det måtte det siges at være. Den lille pige var smurt ind i sit eget lort og urin, og det sad i store klumper i hendes pels. Vi blev nødt til at klippe hende helt kort, da det var umuligt at få det ordnet uden at det ville have gjort utrolig ondt på den lille stakkel. Hendes kløer så ud som om de aldrig var blevet klippet, og vi havde store problemer med at komme til med neglesaksen.

Vi vælger efter at have klippet de store filterknuder ud at give hende et ordentligt bad for at få vasket resten af lort og urin ud af hendes pels, og så stank hun også forfærdeligt (hvilket der jo ikke er noget at sige til). Da vi vasker hende, opdager vi at hun har et stort sår på brystet. Vi vasker det i noget sårdesinfiktion som min veninde havde stående.
Det var tydeligt at staklen havde ondt og hun var helt utrolig bange. Da vi havde fået hende ren og ordnet viste det sig faktisk at hun indenunder alt skidtet faktisk var en utrolig smuk cremefarvet/hvid lille pige. Hun blev sat i et bur på min venindes soveværelse så hun kunne stå i ro, og falde lidt til uden en masse larm fra de andre dyr, og så kunne min veninde også holde et vågent øje med hende. Vi sørgede for at hun havde en masse lækkert grønt og frisk hø og vand og lod hende så ellers være. Min veninde ringede til dyrlægen og fik en tid til et ydeligere eftersyn som hun har været til i dag. Hun ringede selvfølgelig og fortalte mig hvordan det var gået. Ud over at hun var MEGET underernæret, virkede hun heldigvis ikke til at være syg hvilket nok er mere held end forstand. Hendes tænder var dog en smule lange, og er derfor blevet klippet. Derudover mente dyrlægen at hun også har været fejlernæret hos tidligere ejer hvilket han bedømte ud fra hendes tænder. Nu får hun lov at blive hos min veninde resten af sin tid, hvor hun for første gang (at dømme efter hendes stand) vil opleve en masse kærlighed og tryghed.

Jeg bliver bare så rasende og ked af det på samme tid over at folk kan finde på at behandle dyrene på en sådan måde. Det virker bare fuldstændig grotesk...


Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Opsætning af lamper 900 kr.
  • Cover holes in walls and ceiling 1.000 kr.
  • Hoved og terasse dør lukker ikke ordentligt 1.300 kr.
  • Lavet et makeup bord 750 kr.
  • Ophæng af TV og ophæng af lamper 1.485 kr.
  • Fixe opvaskemaskine der lækker vand 1.090 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Vredesudbrud *Kanin*
  • #1   11. jun 2012 Ja, jeg beklager at det blev så langt, men synes jo lige der skulle en ordentlig forklaring til at understrege hvorfor jeg bliver harm.

  • #2   11. jun 2012 Åh nej dog. s:
    Godt at I tog hende til jer, det må have været hårdt for den lille kanin..
    men det lyder som om hun har det super nu. smiley


  • #3   11. jun 2012 meld det... hvis i har den mindste mistanke om at der sidder flere kaniner tilbage det sted, så meld det!

  • #4   11. jun 2012 Emma B: Jeg ved at den vil få det som blommen i et æg hos min veninde. Hun har arbejdet med kaniner i rigtig mange år, og det er hendes hjertesag.

    Susan S: Det var også min første tanke, og må da indrømme at jeg også luftede den for min veninde, men eftersom min veninde selv kørte hele vejen for at hente den, så hun sagde at hun var sikker på at der ikke var andre. Kan slet ikke forstå at man kan være så kold. Det får simpelthen mit hjerte til at græde for de stakkels dyr...


  • #5   11. jun 2012 Det lyder jo rigtig dejligt. Det må være en rar følelse, af at kunne hjælpe sådan et lille forsømt dyr. smiley

  • #6   11. jun 2012 av av det gør helt odt i hjertet at høre at der er nogen som kan behandle dyr sådanne.
    er glad for at høre at i har fået den hjem det var da vist i sidste øjeblik at i fik den og redet dens liv. vil da gerne høre hvordan den lille kanin har det frem over.


  • #7   11. jun 2012 Godt at din veninde ofrede turen over efter den stakkels kanin.

    Det er rigtig ærgerligt når folk bare lader stå til - flot at man indser den ikke skal blive, men bare ikke flot når man begynder at true med at sætte kaninen løs eller hvad folk ellers finder på.

    Jeg har ind i mellem også set nogle annoncer på marsvin hvor jeg bare ikke har kunne undladet at hente dyrene - bl.a. et marsvin som sad i et meget lille hamsterbur i ren l*rt smiley Med de længste kløer nogensinde. Det bur STANK langt væk, ej det var klamt.
    - Endte med at marsvinet blev aflivet pga. bumblefoot som nok er kommet pga. bundlaget den har gået på smiley

    Lærer aldrig at forstå at folk lader det komme så langt ud, hvis man ikke gider dyret - så find et andet hjem til den. Man dropper da ikke bare pasningen og plejen af den!


  • #8   11. jun 2012 Stald Vigsminde: Ja, det gør nemlig ondt. Jeg sover også bedre om natten velvidende at der er nogen mennesker derude som min veninde, der virkelig kæmper for de dyr der har brug for det.

    Rollo's: Jeg kunne ikke være mere enig. Jeg må indrømme at jeg kan mærke mit blod koge når jeg hører om sådanne mennesker og i denne situation, hvor jeg rent faktisk ser det stakkels dyr, det gør det bare så meget værre. Jeg har nok også personligt et stort temperament når det kommer til dyrene (i hvert fald hvis man spørg min kæreste), men jeg tror at i sådan en sag som denne skal man virkelig være ligeglad hvis ikke man bliver en smule påvirket på den ene eller anden måde. Jeg er som sagt bare glad for at der er nogen mennesker derude som kæmper for at redde de dyr de kan, og når først vi er flyttet (til d. 1), håber jeg på selv at kunne hjælpe min veninde med hendes store arbejde for dyrene.


  • #9   11. jun 2012 PLEASE sig i tog billeder af kaninen før i gav den jeres kærlighed, sådan nogle mennesker skal have en straf! TSK

  • #10   11. jun 2012 Maj L: Jeg ved ikke om min veninde har taget nogle billeder, med hendes telefon, men det tror jeg måske nok hun har.


  • #11   11. jun 2012 Det var godt, det håber vi! Syntes vi burde ha noget DYREPOLITI ligesom de har på animal planet!!!

  • #12   11. jun 2012 Maj L: Ja har faktisk også været aktiv forkæmper på det område, men desværre vil politikkerne ikke lytte, og det lige meget hvor mange underskifter vi får samlet sammen.

  • #13   11. jun 2012 Præcis smiley Jeg har også givet underskrifter på internettet via facebook osv. det eneste jeg kan gøre er at donere til dyrenes bestyttelse og WSPA som jeg gør, hver månede smiley

  • #14   11. jun 2012 Maj L: Jeg støtter også selv dyrenes beskyttelse, og vi hjælper også min veninde med lidt økonomisk støtte i de perioder hvor hun har rigtig travlt, hvilket især er her i sommerperioden. Som før nævnt flytter kæresten og jeg her til den første, og så bliver der plads til at starte mit eget lille hjælpecenter, for de dyr som har akut brug for den.

  • #15   11. jun 2012 Det er godt man kan gøre en lille forskel.


  • #17   12. jun 2012 Mange gange skaffer folk et dyr til deres børn, også blir barnet større og blir intresseret i andre ting, så står dyret bare tilbage , for forældrene gider ikke ..
    Har hørt det så mange gange .. De nogle egoister !!!!!
    da jeg var lille forærgede jeg mit marsvin til min dyrlæge , så han kunne være sammen med hendes og han havde det godt der ..

    Som Marie-Elisabeth W siger så lad vær med at skaffe dem !!! Altså


  • #18   12. jun 2012 tænk hvis det var en selv der blev behandlet på den måde , man skal behandle sine kære dyr som man selv ville være behandlet hvis man var i deres sted

  • #20   12. jun 2012 puha lille pusling, smiley godt hun hjalp den, men desværre er der intet at gøre i sådan en situration, en bruger herinde passer også sie dyr dårligt men det eneste der sker er at hendes dyr bliver fjernet engang i mellem og hurtigt igen har hun lige så mange dyr smiley sådan nogle mennesker burde ha samme behandling

  • #21   12. jun 2012 Jeg tror ikke man kan gøre noget, når det drejer sig om ét dyr og dyret er væk. Generelt kan man sjældent gøre noget når dyret er væk.
    - Har også oplevet en dyrehandel ha' et marsvin siddende som var i en meget sølle tilstand, og fordi jeg tog ham med hjem og satte ham i behandling, så kunne dem jeg kontaktede ikke gøre så meget tiltrods for billeder.
    Så i stedet sendte jeg en meget sur mail til butiksejeren med billeder af marsvinet!

    Nu har jeg selv taget nogle rescuedyr ind engang i mellem, den anden dag hentede jeg et marsvin som har gået i et lille bitte hamsterbur altid. Ikke den helt store krise, men alligevel synd for dyret jo.

    Men ved at f.eks. Nanna som har Nanna's Marsvineformidling, har brugt rigtig meget tid og penge på at redde marsvin - men det må dælme også kræve en god psyke, for der er jo nogle som tiltrods for nu en god kærlig pleje ikke klarer den.
    - Tror også man skal lære at være lidt hård og ligesom sætte en grænse op for sig selv, hvor meget man vil gøre for det enkelte dyr, hvornår man også skal tænke på at det er nok for dyret og man måske ikke skal prøve helt så meget.

    Beklager hvis jeg lyder lidt hård, men man skal bare huske at være realistisk undervejs smiley


  • #22   12. jun 2012 Ilder-mor: Ja det er forfærdeligt at tænke på at folk der behandler deres dyr på en sådan måde bare uden videre kan gå ud og købe nye dyr. Må da indrømme at man så godt kan føle at ens arbejde med at redde dyrene er lidt spildt, men på den anden side er det jo langt fra spildt for det dyr man så evner at hjælpe.

    Julie: Jeg kunne ikke være mere enig med dig. Man bliver nødt til at have en grænse, og jeg synes ikke at du lyder hård. Min veninde har også i sin tid fået aflivet dyr fordi de simpelthen var for mærket med den behandling de havde fået og aldrig ville blive rigtig sunde og glade dyr, og i sådan nogle tilfælde er det bedre at de får fred. Hun har også til tider været ude for at få kaniner og andre dyr ind, som simpelthen var så aggresive, at det stort set var umuligt at komme til dem. Disse har også fået fred. Så alt i alt er jeg ret sikker på at hun godt ved hvor hendes egen grænse går. Er sikker på at i min opstartsfase her, at jeg vil få rigtig meget hjælp af hende.


  • #23   12. jun 2012 jeg har også taget redningsmarsvin ind, indimellem... for nogle år siden fik jeg en papkasse bragt der var fundet på en rasteplads, der sad fire vidt forskellige marsvin i og var meget sølle. Den yngste var vel 4-5 uger at dømme på længden af håret (lignede en sheltie) men vejede kun lidt over 100g, den gik til efter 3 uger med tvangsfodring for den havde fået ketose af at sidde der i kassen uden mad. En af de andre gik også til pga ketose. De to sidste klarede sig og den ene fik jeg kastreret og så levde han fire år mere her. Den sidste, en fed hun, lever stadig i en pensionistgruppe her, hun må vel være omkring 6 år nu eller mere. Det hårdeste er når de ligger på vippen og man ikke ved hvad vej det vil gå og man kæmper for dem med tilsyn/madning osv hver 2 time hele døgnet, og når de så alligevel ligesom to af de ovenstående efter et par uger dykker fordi de havde taget varig skade... der får man det dårligt over at de lige skulle lide et par uger mere pga en eller anden idiot...
    Ovenstående kasse har forøvrigt undret mig meget: en 3 ugers sheltieunge, en korthåret crestet pet, en korthåret hvirvel pet og en glathåret gyldenagouti som muligvis kunne være et racedyr... hvad filen laver de sammen i en kasse? ligner jo nærmest en dyrehandler måske har sat en kasse med kræ han havde fået ind men ikke kunne få solgt? de har jo intet til fælles... og hunnen (der var 1 hun og 3 hanner) i kassen var ikke mor til ungen, det var længe siden hun havde ammet kunne man se...


  • #24   12. jun 2012 Susan S: Ja det er forfærdeligt når man står i en situation hvor man mister de dyr man prøver at redde, men på den anden side er det jo også en helt ubeskrivelig følelse de gange hvor det går godt og dyrene kommer sig. Sådan har jeg det i hvert fald selv. Nu har jeg efterhånden også arbejdet med at redde dyr i en del år og må indrømme at selvom det kan være rigtig hårdt til tider, så er det også utroligt givende. Fandt f.eks på et tidspunkt et kuld killinger smidt i en sæk og ned i en grøft. Det var rent held at jeg fandt dem, fordi at jeg var på vej ned at besøge en ven, og lige da jeg går forbi hører jeg killingerne beklage sig. Der var bundet for sækken, så det havde ikke været folks intention at de skulle findes. De havde knap fået øjne, og i en lang periode var jeg oppe dag og nat for at give dem modermælkserstatning. Ud af 5 killinger overlevede 4 af dem og har i dag alle gode hjem og lever i bedste velgående (får af og til lidt billeder fra dem der har overtaget dem). Sådan en følelse gør bare at jeg tænker at det er det hele værd. Har også haft hjulpet nogle få hunde, - dog er det primært killinger som folk smider ud som affald - nogle få kaniner og nogle få marsvin i løbet af de sidste mange år.

    Ja den med kassen lyder godt nok mærkeligt? Det kunne i hvert fald tyde på at der ikke er tale om UPS kuld eftersom de jo er så forskellige. Tænk at folk vil være sig selv bekendt at skille sig af med dyrene på en sådan måde.


  • #25   12. jun 2012 det er da fuldstændigt hjerteløst det der med de killinger... hvis jeg fik et kuld uønskede killinger (hvilket jeg ikke gør, jeg får børn hø hø, og min kat er snippet) ville jeg da tage så meget ansvar at jeg ville sørge for de blev aflivet humant i stedet for at ligge der og dø af sult!
    de føromtalte marsvin var også vidt forskellig alder, der var ungen, så var der to hanner på vel ½ års tid og så hende hunnen som nok havde fået unger engang at dømme på hendes kondition, hun var nok 1-2 år.


  • #26   12. jun 2012 Lyder fornuftigt.
    - Har bare nogle gange set folk som kæmper, efter min mening, lidt for meget for et dyr, hvor man lidt står med følelsen af at det mere er for ejerens skyld end dyrets skyld.

    Som Susan også siger, det er jo også skrækkeligt at ha' brugt 2-3 uger på at kæmpe hårdt for en lille gris og så måske indse at en aflivning havde været bedre fra starten af, men det kan man jo aldrig vide smiley

    Omvendt så er det efter min mening også dumt at bruge måske, 3000kr på at kæmpe for et marsvin som i sidste ende ikke får det optimalt alligevel eller måske bliver aflivet, for de penge kunne jo være gået til at redde andre dyr som har en bedre chance.
    - Hvis I forstår hvad jeg mener?

    Men ja, gu er det da givende at redde et dyr og se det blomstre op! smiley


Kommentér på:
Vredesudbrud *Kanin*

Annonce