{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.414 visninger | Oprettet:

Mine første marsvin {{forumTopicSubject}}

Da mange herinde pt. er ude for at anskaffe sig marsvin, tænkte jeg at jeg ville dele det her med jer.
- Det er skrevet af mig, skulle man få lyst til at bruge det selv andre steder, så spørg venligst om lov først smiley

Det kan ske jeg har glemt noget - hvis jeg har, så skriv endelig gerne flere gode råd på.

---

MINE FØRSTE MARSVIN
Hvad skal jeg huske når jeg skal ud og have mine første marsvin? Hvad er de vigtigste ting at vide på forhånd?

Det vigtigste man skal huske er – at man ikke kun skal have ét marsvin.
- Marsvin er flokdyr, og har derfor behov for selskab fra mindst et andet marsvin.

De to marsvin skal selvfølgelig være af samme køn! Eventuelt kan man vælge at få sig en kasteret han og en hun.

Der er nogle skrøner omkring marsvin og selskab man skal være obs. på.
* Det kan f.eks. være at to hanner ikke kan gå sammen. Det kan de godt, f.eks. to hanunger sat sammen, eller en ældre han og en hanunge.
* Det er også en skrøne at marsvin og kanin kan gå sammen, det kan de bestemt ikke. Det er to vidt forskellige arter, med meget forskellige foder- og flokbehov. De kan ydermere gøre stor skade på hinanden.
* Det siges også at to marsvin ikke bliver nær så tamme af at være to, hvilket heller ikke er rigtigt – to marsvin vil derimod føle sig tryggere ved at være to sammen.
* Sidste skrøne er, at hvis man bare bruger nok tid på marsvinet, så behøves det ikke selskab fra et andet marsvin. Det er ikke rigtigt – et menneske kan aldrig erstatte et marsvin.





INDKØBSLISTEN
Hvad skal jeg have indkøbt inden jeg får mine marsvin hjem?

Et godt bur
- Til to marsvin skal buret være mindst 100 x 50cm, men jo større – desto bedre. Et større bur vil også give marsvinene flere udfoldelsesmuligheder hvilket kan være rigtig hyggeligt at sidde og kigge på.

Strøelse
- Der findes meget strøelse på markedet, det mest almindelige er spåner. Ellers er der hamp/biobase, easystrø, tørv, carefresh m.fl.
Træpiller, hø og halm er ikke bundstrøelse til et marsvinebur.

Foder
- Gå i en stor bue udenom alle ”gnaverblandinger” fyldt med korn og andet skrammel. Find et godt kvalitetsfoder, gerne et alm. pillefoder med tilsat C-vitamin. Lad dig ikke spise af med at du kan give marsvinene C-vitaminet i vandet eller i pulverform, - find et ordentligt foder at give dem.
Der er mange på markedet, - Ovator, AllerMøller, Vitakraft kugler (Vigtigt det er kuglerne, og ikke müeslien!), multifit, JR Farm m.fl. – der er rigeligt at vælge i mellem, og det behøves ikke koste en formue at fodre marsvinet ordentligt.

Udover pillefoderet skal marsvinet have hø tilgængeligt altid, det er meget vigtigt for marsvinet for det er med til at slibe dets tænder og holde tarmsystemet i gang – et marsvin kan ikke tåle at faste!

Derudover, så selvfølgelig altid frisk vand til marsvinet.

To huse
- Et hus pr. marsvin er en god ting, og selvom de måske vil gemme sig derinde i starten, så lad dem ha’ husene. Evt. ta’ husene ud mens I er hjemme og går omkring marsvinene, så de kan vænne sig til jer og jeres lyde.

I dag findes marsvinehusene jo i alle former og farver, - sørg for at det har en god stor størrelse, nogle gange skal man vælge den butikken egentligt kalder til en kanin for at de passer til marsvinet.
- Pas på med huse med små vinduer i, marsvinet kan risikere at sidde fast.

Andet tilbehør
- Madskål, vandflaske, evt. en hø hæk. Lad være med at køb salt- eller kalksten, det gavner på ingen måde marsvinene.

PLACERING
Hvor skal marsvinene så stå når du får dem hjem? Om sommeren kan de godt gå udenfor i et bur, hvor de har mulighed for at søge læ om natten eller i dårligt vejr, - men vent med at sætte dem ud til temperaturen er oppe omkring de 10 grader om natten også, og vær obs. på at de ikke står direkte i solen om dagen! Marsvin får hurtigt hedeslag.

Om vinteren skal marsvinene ind, - marsvin skal have mindst 10 grader, og tåler ikke træk, de danner nemlig ikke underuld ligesom f.eks. kaniner gør.
- Desuden er der ikke meget sjov i at have 2 marsvin stående udenfor når du gerne vil snakke med, for du kan ikke ta’ dem ind i varmen da temperaturskiftene vil være meget usunde for marsvinene.

Det kan være hyggeligt med marsvinene stående f.eks. i stuen eller på værelset.

KØB AF MARSVIN
Jeg vil altid anbefale at man køber marsvin fra en ordentlig avler – ta’ ud til en avler og se hvilke forhold dyrene går under, se de andre marsvin og få gode råd og vejledning med dig. Det kan være en god idé at ta’ ud og kigge stedet og dyrene først, og ta’ hjem og tænke lidt over det så man ikke får lavet et dumt impulskøb som senere kommer til at gå udover dyrene.

En god avler viser gerne frem og fortæller om dyrene, og kan også senere være til god hjælp hvis der er noget du bliver i tvivl om – f.eks. under sygdom eller adfærdsspørgsmål.

Se efter om dyrene ser ud til at være sunde og raske, - er pelsen fin og blød, at øjne og næsen fine, de må ikke løbe i vand, hvordan ser neglene ud m.v.
- Få gerne vist at de to marsvin I tager af sted med ER af samme køn. Et hunmarsvin har et y forneden og et hanmarsvin har et i.

HUSK
Marsvin bliver kønsmodne allerede som 4 ugers, så lad dig ikke spise af med en påstand om at du sagtens kan have et han og et hun marsvin gående sammen som unger.
- Vil du avle, så læs mere om avl først men start ud med to marsvin at samme køn alligevel. Selv avlsdyr skal ha’ selskab.


Kommentarer på:  Mine første marsvin
  • #1   11. jun 2011 *Synes godt om*

  • #2   12. jun 2011 (mangler en "tommel op" smiley ^^)
    mangler lige omkring buret indendørs, at de ikke kan tåle træk smiley

    jeg har hørt noget omkring nogle synes at marsvin ikke må stå på gulvet (grundet træk), men også hørt det anbefalet, for at de kunne hoppe ud og komme ud og røre sig.
    Personligt mener jeg at det kommer an på huset. der hvor jeg boede før, der var der ingen træk på gulvet, så der stod de på gulvet, og de nød at være ude og løbe hver dag.
    Dér hvor jeg bor nu, er der meget træk..så derfor er jeg ikke glad for overhovedet at lade løbe på gulvet. Der er dæleme fodkoldt smiley


Kommentér på:
Mine første marsvin

Annonce