{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
811 visninger | Oprettet:

Brug for hjælp til sammensætning af to hankaniner {{forumTopicSubject}}

Hej med jer

Jeg håber sådan at I kan hjælpe mig, da jeg har googlet alt hvad man kan både på dansk og engelsk, men synes ikke rigtig jeg er kommet frem til mit problem - så nu prøver jeg altså med Jer.

Jeg har en hankanin, Leo på 4 år, og jeg har længe spekuleret i om han mon havde brug for en ven, fordi selvom han får rigeligt med opmærksomhed så synes jeg bare han så lidt “trist” ud, hvis man kan sige det sådan...

For to uger siden købte jeg så Gilbert, en hankanin på cirka halvandet år. Han har helt klart mere energi end Leo, men vil gerne nusses og det hele når ikke han har travlt med at løbe rundt.

Da jeg kom hjem med Gilbert havde jeg forberedt en løbegård til ham, som han så kunne være i og derved også møde Leo, når Leo ville hen til løbegården. De mødte allerede hinanden samme aften, og Leo vaskede ham straks - så det var jo positivt!

Men! Jeg har så siden oplevede at når Leo løber omkring løbegården, så løber Gilbert ligesom efter ham imens han brummer (går jeg ud fra det er). Derudover så når Leo stikker næsen ind til ham (fordi Leo er en rigtig nusse/putte kanin, som bare gerne ville kysse hele tiden!!!), jamen så bider/napper Gilbert ud efter Leo. Hvorfor? Er det også dominans eller hvordan?

Gilbert er kommet ud af løbegården hver dag, så han løber frit i det rum løbegården er i, så han får lidt motion.
Imellem det rum og gangen har jeg sat en sikkerhedsdør, så hvis uheldet er ude, jamen så støder de ikke lige på hinanden.
Men, også her blev Leo så nysgerrig og stikker snuden ind og ville egentlig bare kysse Gilbert. Men Gilbert når at bide/hive et stykke tot ud af Leo (bag øret/ved siden af hovedet), og Leo trak sig med det samme! Og det er som om han har fået en del respekt for Gilbert efterfølgende - han er ikke heeeelt så nysgerrig på samme måde.
Men Gilbert fortsætter på den her måned stadig, hvis Leo kommer for tæt på...

Mit store problem med de her oplevelser er, at jeg ikke helt tør at sætte dem face-to-face (allerede).
Skal jeg bevæge mig ud i stress bonding? Og i så fald, skal jeg så virkelig sætte begge kaniner ind i 1 transportkasse? Tænker Leo bliver spist levende af Gilbert 😬😬😬😬


Hvis du har erfaring med sammensætning af kaniner, hvad ville du så gøre i min situation?

Undskyld at det blev SÅ langt, men jeg har vitterligt brug for gode råd, tips og tricks fra Jer af!


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Brug for hjælp til sammensætning af to hankaniner
  • #1   12. nov 2020 * mener selvfølgelig sammenføring *

  • #2   12. nov 2020 Hvis de ikke er neutraliserede begge to, så skal du ikke begynde at sætte dem sammen. Og det der "stress-bonding" lyder som rent dyreplageri! DESUDEN er kaniner kolonidyr, som trives bedst i eget bur alene. IKKE sammen med en anden kanin. Og HVIS du endelig skal putte dem i samme bur, så skal det være stort nok til dem begge. Altså DOBBELT så stort som det bur du står med nu smiley

  • #3   12. nov 2020 De er begge neutraliseret. Og min gamle kanin er frikanin, og det er også meningen at den nye skal være det. Så de skal helst kunne sammen smiley
    Men som skrevet, så er den nye kanin i løbegården (plus løber frit i hans rum når det er), og min gamle kommer så hen og siger hej til den nye smiley

    Stressbonding er noget frikanin.dk også taler om, men tænker da at det skal være sidste udvej (medmindre folk virkelig har gode erfaringer altså...)


  • #4   14. nov 2020 Jeg ville levere den "nye" kanin tilbage, og droppe projektet. Det er sjældent at to hanner kan enes med hinanden, så vidt jeg har forstået. Og stressbonding lyder som dyreplageri og den visse død for en af de to kaniner. Sådan som den "nye" reagerer på den anden, så ville jeg slå idéen ud af hovedet. Det lyder som en ualmindeligt dårlig idé smiley

  • Polina
    Polina Tilmeldt:
    apr 2018

    Følgere: 6 Emner: 2 Svar: 18
    #5   18. nov 2020 Godt at begge er neutraliseret, så længe begge er neutraliseret er kønnet nemlig ligegyldigt, det handler mere om kemien mellem de to kaniner. Jeg kan desværre ikke hjælpe men prøv evt at spørge om hjælp i Facebook gruppen "frikanin" der er en masse erfarne "bondere" der kan hjælpe smiley - Jeg ville ikke prøve stressbonding.

  • #6   19. nov 2020 Det er ret sjældent at det fungere mellem to hanner, også selvom de er neutraliseret. Jeg ville have valgt en pige, hvis jeg var dig. Men jeg kan lige linke en video, som jeg så forleden. Hun sammensætter godt nok hele 5 kaniner, men to af dem er hanner: https://www.youtube.com/watch?v=y06Lz6RDy8M

    Jeg tænker også at den nye lige skal falde til. Eventuelt prøv at starte med at bytte toiletbakker, så de vænner sig til hinandens lugte.


  • #7   23. nov 2020 Jeg har endnu ikke sat dem sammen - det kunne jeg aldrig finde på sådan som tingene ser ud nu.

    Stressbonding har jeg læst meget om, men føler heller ikke at det er sådan de skal sættes sammen.

    For en uge siden fik de snuset til hinanden igen gennem en skillevæg (nogle gange har det nemlig gået fint). Men den nye, Gilbert, bed ret voldsomt ud efter min gamle - og også her ville min gamle kanin KUN nusse og kysse. Helt desperat (selvom jeg ikke må) løftede jeg Gilbert væk, hvorefter han løb lige mod mig og bed mig i benet.

    Han virker meget vred, egentlig også som en ok nervøs kanin, og det kan godt være at de to bare ikke skal tvinges mere...

    Hvad mener I?
    Jeg har talt med Dyreværnet, men synes ikke jeg fik den rette hjælp. Hun havde mere travlt med at fortælle, at de i hvert fald IKKE havde plads til min kanin.


  • #8   23. nov 2020 Og ja, hvis jeg finder et nyt hjem til Gilbert, og herefter skal anskaffe en ny kanin igen, så bliver det 100% en hunkanin og måske endda en unge.

  • #9   24. nov 2020 Jeg ville opgive at sætte dem sammen, og finde et nyt hjem til Gilbert. Og helt droppe idéen om at skulle sætte en anden kanin sammen med den du har. Der er bare så mange chancer for, at det kan gå galt. Jeg synes det virker som en rigtig dårlig idé. Kom af med den nye, og nyd den du har i stedet for smiley

Kommentér på:
Brug for hjælp til sammensætning af to hankaniner

Annonce