{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.614 visninger | Oprettet:

Er han "bare" bange eller?! {{forumTopicSubject}}

Sagen er at min kæreste er kommet hjem med en han rotte som egentlig skulle have været slangefoder, men slangen synes åbenbart den var for stor.
Så slangens ejer gad ikke "gemme" på den.

Sagen er nu den at jeg jo gerne vil vide om han mon er tam UDEN at risikere at få tænder i min finger.
Hvis han ikke er agressiv får han lov at blive og få en ven også. Vil bare ikke anskaffe ven før jeg ved om han bider eller ej.
Egentlig ville jeg nemlig slet ikke have flere rotter, men er faldet lidt for hans udssende og hvis han er sød såååeh smiley Gider bare ikke fare ud og anskaffe en rotte, hvis jeg så ender med at gå af med "rescue rotten" og så sidder med en enlig han igen.

Har siddet igår og kælet ham lidt inde i buret med en tyk handske på hånden og det så han ud til at synes er okay. Han flygtede ihvertfald ikke, og han har heller ikke gjort det mindste tegn til at ville bide handsken.
I går eftermiddags og her til formiddag har jegt turdet kæle ham lidt i buret uden handske, og der kryber han stadig bare sammen mens jeg kæler ham og han rører sig ikke en millemeter imens jeg kæler ham, han bliver bare ved med at sidde og krybe sammen i hjørnet.

Han vil ikke tage mad fra min hånd, har faktisk ikke set ham spise rigtigt foder endnu, kun lidt kogt kartoffel, katte vådfoder og agurk jeg valgte at give ham, fordi han efter en overnatning hos slangen før han kom hertil, og efter det at have været her ca. 24 timer stadig ikke hav det alm. mad.

På den ene side tænker jeg at han må være håndvant siden han ikke flygter, men omvendt er det måske også kan være en frygt-reaktion at han sidder stille fordi han ikke tør gøre min hånd noget før han føler at han kan "vinde" over den?

Hvad tror i?

Vil selvf. gerne tro det bedste, men at være højgravid og blive a en rotte man ikke ved hvor har været før (selvom der er strenge krav til foderdyr ifht. ikke at have sygdomme) er en kombination jeg aller helst vil undgå da jeg har under 3 uger til jeg føder.

Er liiidt lost og vil ham egentlig det bedste, især efter det han har været igennem (overnattet hos slangen)

Hvad tænker i om ham/situationen/hans adfærd?
Om kan det være fordi han er taget (for)tidligt fra moderen at han ike vil spise alm. mad? (det tror jeg selv, men er ikke klog på rotter)


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Er han "bare" bange eller?!
  • #1   6. feb 2011 Man kommer længst med tålmodighed smiley
    Jeg ville gøre som du gør, sæt dig ved buret og snak lidt roligt til ham, stik hånden lidt ind og nus ham - vis ham at du ikke er farlig.. Når han endnu ikke har bidt, så burde han heller ikke gøre det.. En foderrotte betragter jeg lidt som en dyrehandelrotte, en rotte der skal arbejdes med for at gøre tam, men det gør den ikke mindre dejlig når man så først har fået den tam.. Det kræver bare tålmodighed og arbejde.. Lad ham komme til dig, han er stadig ret skræmt ovenpå det hele er jeg sikker på, så han skal lige have tid til at sunde sig.. Et godt forslag ville være at skaffe dig en tam rotte fra en opdrætter, som kan vise den lille at det ikke er farligt at være sammen med mennesker, så vil han forhåbentligt langsomt bløde op og komme til dig.. Ellers er det bare at snakke stille med ham, vis ham at du er til at stole på og ikke er farlig smiley Jeg er sikker på at det nok skal komme med tiden.. Har selv en foderrotte, som ikk var særlig tam da hun kom og noget forskræmt.. Hun er jordens DEJLIGSTE pige i dag.. Har også rotter fra dyrehandlere som jeg har måtte arbejde meget med.. Så en god portion tålmodighed..
    Og så skal du da have held og lykke med på vejen.. smiley


  • #2   6. feb 2011 Har nu i 2 døgn givet ham div. godbidder i løbet af dagen, lige stået ved ham et minut og nusset ham forsigtigt. Idag har jeg haft løftet ham ud af buret og nusset ham ude i et par minutter uden problemer, Men netop kun et par minutter for ikke at stresse ham. Små gode oplevelser tit, er efter min mening den bedste måde at "komme over" en traumatisk oplevelse (hvis det kan lade sig gøre)
    Så den metode fortsætter jeg med lidt endnu, og enten bliver han "normal" hvordan det så end defineres?
    Eller også gør han ikke. Hvis han ender med at udvise agressivitet så får han fred i rotte himmelen.

    Han flygter ikke fra min hånd, hvilket han vel ville gøre hvis han var bange for den?
    Så det kan da godt være jeg ikke får en "normal" rotte, men min hun Guffie er heller ikke "normal" da hun er opdrættet hos en foder avler, som "for sjov" håndopmadede en del af et kuld, hvis mor var blevet afleveret drægtig hos hende, men ikke ville tage sig af ungerne da de blev født.
    Og jeg var så så (synes jeg selv) heldig at få lov at aftage hande. Hun går nu sammen med Rita, som "bare" er alm. rescue rotte fra en som mistede interessen. Begge tøser kommer til buret og kommer ud og Rita kommer når jeg kalder når hun er ude smiley
    Begge tøser stor trives sammen.

    Og mht. at hannen ser andre rotter som hygger sig i (mine) menneskehænder, så sker de jo dagligt når jeg har tøserne ude smiley

    M.: Er du sød at definere hvad du mener med ikke normal, og evt. definere hvad normal er for dig?


  • #3   6. feb 2011 hov... de kommer selvf. til -lågen- i buret og kommer ud...
    Stave fejl er heldigvis gratis smiley


  • #5   6. feb 2011 Tak... Ja tror også bare jeg giver ham tid, han har kun udviklet sig i positiv retning.
    Har googlet en masse og er sammenholdt med de svar jeg har fåët her inde, kommet frem til at han for det første er taget for tidlig fra sin mor (han spiser kun blød mad og klatrer ikke, heller ikke op i den køje han har fået i sit bur). Og for det andet så har jeg overnattet hos slangen, tror nu ikke det har været meget slemt, for fik at vide at han lå inde i slangens hule sammen med den, og slangen var slet ikke interesseret i ham.
    Men det kan vel være slemt nok at blive revet direkte fra moderen og placeret sammen med et fremmed dyr, uanset om det er kat, hund eller slange han har sovet sammen med...


  • #6   6. feb 2011 hmm.... mig og stavning altså. Selvf. er det ikke mig´men rotten der har overnattet hos slangen smiley

  • #8   6. feb 2011 Har ikke rigtig noget at sammenligne med. Guffie var meget lille af sin alder da jeg fik hende. Hun var på str. med unger der var 3 uger yngre end hende selv (hun nåede slet ikke at være hos sin mor) da jeg var inde ved avler for at hente hende.
    Rita var ca. 6 mdr, da jeg overtog hende så hun var udvokset fra start.
    Men kropsmæssigt virker han ret baby-agtig. (sammenlignet med billeder af unger på div, søgeresultater i google.

    Har lige haft ham ude en smule og der ville han helst bare putte sig i "hulen" i mit ærme, der ved albuen når man har armen bøjet...
    Han virker mere tryg når jeg er ovre ved ham nu faktisk, og efter han har været ude og putte et øjeblik er han begyndt at pusle forsigtigt rundt i buret og gøre sig selv ren, eller hvad det hedder. For det meste ligger han bare stille i hjørnet.
    Men i forhold til den voksne han jeg havde i sommers er han lille.
    (har ikke den han mere fordi han blev agressiv og skambed min finger ret voldsomt, hvilket jeg ikke tolerer, med mindre jeg selv er "ond" først, f.eks. ifbm. undersøgelse af tænder eller noget i den stil, her må man godt sige fra indenfor rimelighedens grænser, men ikke bare bide for at bide som min gl. han gjorde)


  • #10   7. feb 2011 Dét gør jeg. Åbner lågen og nusser ham 1/2-1 minut hver gang jeg er henne ved buret, som står i et hjørne af stuen, og samtidig er det ca. 1/2 meter fra tøsernes bur.
    Og fortsætter med det bløde mad, indtil han vil spise det normale.
    Han har begge dele i buret så han har mulighed for at vælge.
    Han virker som om han er begyndt at live en lille smule op i øjnene når jeg er henne ved ham, og han har lagt sig op i køjen i stedet for at ligge i hjørnet.
    Tror nu på han kan blive en tryg dreng, selvom han ikke bliver "normal" (hvad det så end vil sige) men tryg er nok for mig.
    Og M. ville åbenbart ikke definere hvad normal er, så det kan jeg ikke rigtig forholde mig til.


Kommentér på:
Er han "bare" bange eller?!

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce