{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
3.795 visninger | Oprettet:

Stine C
Stine C
Tilmeldt:
3. dec 2012
Følger: 1 Emner: 5 Svar: 20

Syg kanin :( {{forumTopicSubject}}

Min ene kanin begyndte igår at virke skidt tilpas.
Hun vil ikke spise (hvilket hun normalt ellers gør en del i smiley )
Hun vil heller ikke drikke, og sidder enten i et hjørne af lejligheden eller i buret.
Igår rumlede hendes mave RET højt, men det har jeg dog ikke hørt idag. Og så skærer hun også tænder, hvilket jeg anslår er et tegn på smerte, i dette tilfælde.

Jeg har lavet en opløsning af frisk ananasjuice og vand, halvt halvt, som hun har fået siden kl 10 imorges, Der får hun 5 ml hver time, og så har hun spist ca 7 knoldselleriblade.

Jeg ringede til dyrelægen imorges, da hun var helt kold og sammenkrøllet.
Han anbefalede at jeg holdte hende godt varm, frisk ananasjuice og tørfoder opblødet i vand - hvis hun vil dette.
Men da hun vrisser og vil ned, så har jeg skruet godt op for varmen i lejligheden og lagt tæpper de steder hun normalt ligger.
Grøden af foder kan jeg ikke få i hende, men juicen "tvinger" jeg i hende.

Er der noget i vil anbefale, at jeg kan gøre?
Jeg har læst lidt om olie, men dyrelægen sagde, at dette ikke var nødvendigt, da jeg var igang med ananasjuicen.

På forhånd tak for hjælpen smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Syg kanin :(
  • #1   28. sep 2013 Til dyrlægen med hende uanset hvad, lyder ikke til den dyrlæge ved så meget. Også fortsæt som du har gjort. Er der frisk afføring?

  • #2   28. sep 2013 Ja, der må være noget galt med hende. Så det undrer mig at dyrlægen ikke giver dig en tid hurtigt, så du kan få kaninen tjekket. Der kan jo være mange ting galt med den, og kaniner lider jo i stilhed, så det kan godt være rigtig svært at finde ud af at der overhoved er noget galt. Men med de tegn du beskriver der, vil jeg få den tjekket med det samme. Held og lykke med det smiley

  • Stine C
    Stine C Tilmeldt:
    dec 2012

    Følger: 1 Emner: 5 Svar: 20
    #3   28. sep 2013 Problemet er, at vi har to kaniner til at gå sammen, så jeg synes det er svært at skelne mellem, hvis afføring der er hvis.
    Men jeg gav dem rent bur igår, og tjekkede i eftermiddags. Der var ikke meget afføring - i hvert fald ikke den mængde, der normalt ville have været.

    Jeg tænker også, at jeg skal til dyrelægen med hende.
    Jeg har det bare ikke godt med at løfte hende, da det tit er der hun skærer tænder smiley


  • Stine C
    Stine C Tilmeldt:
    dec 2012

    Følger: 1 Emner: 5 Svar: 20
    #4   28. sep 2013 Jeg tror, at ham dyrelægen havde vagten idag, så ved ikke om han "bare" er telefonpige.
    Han sagde bare, at hvis hun havde den tilstand nu, så var der ikke meget han kunne gøre - udover det jeg selv var igang med.
    Jeg undrede mig også lidt over svaret, så har derfor brugt nettet en del istedet smiley


  • #5   28. sep 2013 Hvordan føles maven? Hård og udspilet?
    Og vil kaninen ligge afslappet ned eller er det sammenkrympet og slet ikke afslappet?

    For mig kunne det godt lyde som en forstoppelse eller lignende. Hvis I har mulighed for at holde kaninerne adskilt for at kunne holde øje med afføringen, tror jeg, det vil være en god idé.


  • #6   28. sep 2013 Hvis hun skærer tænder når du løfter hende er det helt klart fordi hun har ondt i maven = ret sandsynligt er forstoppelse.. Specielt hvis hun samtidig krymper sammen..

    Der skal noget ud i den anden ende, så det er ba-bu afsted til dyrlægen smiley


  • #7   28. sep 2013 En dyrlæge er uddannet i at skulle identificere sygdomme og behandle dyr, så selvfølgelig kan de da gøre mere. Det er dog desværre sådan, at dyrlægeuddannelsen i DK ikke drejer sig særlig meget om kaniner og gnavere. Det er vist omkring 5 timers undervisning i løbet af 5½ år, der drejer sig om kaniner.
    Men uanset hvad så kan dyrlægen da hvert fald give kaninen smertestillende og lignende, som du ikke har mulighed for, så der er noget, de kan gøre. Derfor undrer det mig lidt, at dyrlægen ikke har interesse i at se kaninen.


  • Stine C
    Stine C Tilmeldt:
    dec 2012

    Følger: 1 Emner: 5 Svar: 20
    #8   28. sep 2013 Ja, den føles hård - dog ikke så hård, som den gjorde imorges.
    Det er lidt forskelligt, hvordan hun ligger. I eftermiddag lå hun rimelig afslappet med bagbene bagud, men det har jeg dog ikke set siden.

    Jeg har desværre ikke et ekstra bur, så jeg kan holde dem adskilt smiley


    Hun skærer ikke disideret tænder når vi løfter hende, men hvis vi sidder med hende i længere tid ad gangen. Hun virker som om, at hun mest af alt bare vil putte med Gustav (hendes roomie smiley ) eller alene.


  • Stine C
    Stine C Tilmeldt:
    dec 2012

    Følger: 1 Emner: 5 Svar: 20
    #9   28. sep 2013 Det undrede nemlig også mig, at han ikke viste mere interesse.
    Jeg har netop valgt den klinik, fordi de har en god ekspertise i kaniner.
    Jeg er dog ikke sikker på, at det var min egen dyrelæge, da de jo har lukket og dette var en akutlinie.


  • #10   28. sep 2013 Bland dens grundfoder op med vand og put det i en sprøjte og tvangsfoder!
    Få fat på Critical Care og giv Fiberplex! og få kaninen til en dyrlæge med forstand på kaniner.


  • #12   29. sep 2013 Kunne være rart med en update?

  • Stine C
    Stine C Tilmeldt:
    dec 2012

    Følger: 1 Emner: 5 Svar: 20
    #13   29. sep 2013 Undskyld det sene svar , men har været kaninpasser hele natten smiley

    Jeg havde noget Metacam liggende (fik det da hun blev steriliseret).
    Det gav jeg hende igår aftes, og har efterfølgende givet hende 5 ml. ananasjuice i nat - ca hver/hveranden time.
    Dog er der ikke mange tegn på bedring. Hendes mave rumler rigtig meget og hun skærer stadig tænder.
    Det lykkes mig dog at få lidt mælkebøtter i hende imorges, men ikke mange,

    Jeg har snakket med dyrelægen og venter til middag, da hun igår levede lidt op omkring formiddag.

    Jeg er bare bange for, at det ikke bliver bedre og hun må aflives.
    Jeg får så ondt i hjertet når jeg kan se, at hun er i så store smerter smiley

    Det skal lige siges, at alle disse ting er aftalt i samråd med dyrelægen - også medicinen.


  • Stine C
    Stine C Tilmeldt:
    dec 2012

    Følger: 1 Emner: 5 Svar: 20
    #14   29. sep 2013 Jeg er også bekymret for vores hankanin, Gustav.
    Han putter hos hende hele tiden og nusser om hende.
    Jeg ved, at han vil blive dybt ulykkelig, hvis vi er nød til at aflive hende smiley


  • #15   29. sep 2013 Jeg undre mig over du siger du venter til middag, men alligevel er du dybt bekymret omkring hende.
    Hvis du er så bekymret så kom dog af sted! Jo hurtigere du reagere, jo bedre chance er der altså for at hun klarer det!


  • Stine C
    Stine C Tilmeldt:
    dec 2012

    Følger: 1 Emner: 5 Svar: 20
    #16   29. sep 2013 Jeg venter skam ikke bare - jeg har snakket med dyrelægen omkring det.
    Jeg er ikke ekspert, så jeg stoler på det han siger, da han er fagmanden smiley

    Grunden til at vi skulle vente var, at vi selv havde smertestillende som hun skal have igen her kl 10.


  • #17   29. sep 2013 Dyrlægen kan give hende noget som sætter maven igang, og den skal snart igang, hvis hun skal reddes og det er forstoppelse.
    Så jeg synes du skal ringe til din dyrlæge og sige at du kommer med det samme, og ellers finde en anden.
    Det er altså vigtigt at få det system igang, hvis hun skal reddes


  • #18   29. sep 2013 Den mave skal sættes i gang nu!

  • #21   29. sep 2013 Hvordan går det med hende?

  • #22   29. sep 2013 Update?

  • #23   30. sep 2013 Update? smiley smiley Hvordan går det ?

  • #24   30. sep 2013 Sikke noget. Har hun det lidt bedre her til aften? Jeg kender ikke tegnene som sådan andet end manglende apetit. Hvis mine virker skidt gør jeg som dig, kigger på kaninen, på maven og holder øje med om der kommer afføring og tis - og hvis kaninen Ikke spiser, ja, så begynder jeg ligesom du også at gå i gang med at få hjælp af en dyrlæge.
    Godt du har kontaktet dyrlægen og giver kaninen juice med vand samt noget af medicinen fra dengang for at lindre.
    Tag kraftfoderet væk eller skær ned på det, hvis du ikke allerede har gjort det, giv et eller andet grønt hvis hun vil spise det.
    Jeg synes godt det kunne lyde som et symptom på for lange tænder. Det havde en af mine, som blev opereret på Måløv tanddyreklinik. Den var sløv, spiste næste ingenting(pga smerte), blev tyndere, skar tænder. Hun viste det ikke særlig tydeligt, kun små tegn på at noget var galt. Det erblevet godt igen med tænderne og helt væk, men var en slem periode mens det stod på. Det er når man har en mavefornemmelse af at noget er galt, at der sikkert er. Det er aldrig rart. Håber at hun er kommet sig lidt.
    (Forumemne rykket fra Off topic til Generel diskussion)


  • Stine C
    Stine C Tilmeldt:
    dec 2012

    Følger: 1 Emner: 5 Svar: 20
    #25   1. okt 2013 Jeg giver lige en update i eftermiddag når jeg kommer hjem smiley Men jeg kan meddele , at hun allerede nu har det meget bedre smiley tak fordi i spørger smiley

  • #26   1. okt 2013 superduper, Så får hun hvilet sig lidt mere indtil da smiley

  • #27   4. okt 2013 Venter spændt.

  • #28   5. okt 2013 Update?

  • Stine C
    Stine C Tilmeldt:
    dec 2012

    Følger: 1 Emner: 5 Svar: 20
    #29   8. okt 2013 Øv , kunne lige se , at den update jeg havde lavet ikke er blevet uploadet smiley

    Nå , men kaninus er helt op toppen igen .
    Få dage efter spiste hun helt normalt igen - dog er vi så småt igang med en overgang af deres foder , sådan at de får noget af bedre kvalitet smiley
    Men hun hopper frisk rundt igen og er som før - heldigvis .

    Dog har hun problemer med , at holde sig ren bagi - kun urin .
    Jeg ved ikke rigtigt hvad dette skyldes , men pt vasker vi hende og klipper hende lidt , så det er nemmere for hende .

    Så pt ser vi tiden an med hende . Hun virker ikke syg og hopper gladeligt rundt i stuen smiley


  • #30   17. okt 2013 Hej Stine. smiley

    Super dejligt at hører at din kanin er frisk igen, din beskrivelse passer 100% på min Angel. Desværre er Angel gået bort for blot en uge siden, i en alder af kun 2 år og 9 måneder. Mine kaniner har altid fået Rabbit Royal foder uden problemer men sidste mandag aftes da jeg var ude for at give dem mad og sige godnat (de er ude kaniner) blev Angel ved med at ligge ned hvilket jeg synes var meget underligt da hun altid er den første der kommer hen til lågen for at sige hej og komme ud for at lege eller for at være den første der kommer hen til skålen med mad, men som sagt blev hun bare liggende uanset hvad jeg gjorde, så jeg tog hende med indenfor og mærket rundt på hendes mave, den var oppustet, hård og rumlet, jeg sad i 4 timer og prøvet at få hende til at spise en gulerod (hvilket hun elsker) og samtidig gav jeg hende massage.

    Jeg har før oplevet at massage og en masse varme hjalp med hendes mor, som dagen efter var fit for fight, sådan gik det desværre ikke med Angel. Tirsdag morgen da jeg kom ud for at se om hun havde fået det bedre, havde hun det endnu værre, hun lå stadig bare ned, men nu med næsten helt lukket øjne og når hun prøvet at gå lidt frem for at lægge sig til rette kunne hun dårligt holde balancen, så hun sad og rokket fra side til side. Jeg vidste med det samme at dette ikke ''bare'' skyldes luft i maven så jeg ringet med det samme til min mor (som har bil) Og hun kom en halv time efter og hentet os og vi kørte til dyrlægen. Hos dyrlægen blev vi vist ind i et rum med det samme og fik den besked at der ville komme en dyrlæge så snart en af dem fik tid. I de 10-15 minutter vi ventet (føltes som en evighed) blev hun mere og mere dårlig, hun var nu helt slap og den eneste måde jeg kunne se at hun stadig var i live på var at hun bevæget sin næse (meget lidt) Da dyrlægen ENDELIG kom og tilså hende fik jeg afvide at hun havde tarmlammelse, hvilket smertemæssigt er på lige fod med tarmslyng, dette skyldes at Angel højst sandsynlig udvælger det mad hun bedst kan lide iblandt fodret og kun spiser det, det kan f.eks være at hun kun spiser det som har højt indhold af kulhydrater og at hun har haft for travlt med at skulle lege så hun ikke har fået drukket efter hun har spist. Tarmlammelsen gjorde hende dehydreret og alt hendes blod strømte ned mod tarmene hvilket gjorde hende helt kold.

    Hun fik et skud smertestillende og to skud saltvand og så fik jeg to sprøjter samt noget Oxbow critical car (en form for pulver mad) som skulle blandes sammen med vand til det blev til en tynd grød som jeg skulle ''tvangs'' fodre hende med. Alt dette skete omkring klokken 12:00 og dyrlægen sagde at det smertestillende ville virke efter 1 time og at der skulle jeg prøve at give hende noget af pulver maden, samt at hun gerne skulle kvikke lidt op ved at f.eks holde sit hoved selv og at hun skulle begynde at synke maden i løbet af eftermiddagen, og så skulle hun holdes varm og jeg måtte gerne fortsætte med at give hende massage. Vi aftalte at jeg skulle ringe onsdag morgen og fortælle hvordan det gik. Jeg pakket hende godt ind i et tæppe og vi kørte hjem igen.

    Da vi kom hjem lagde jeg mig på sofaen med Angel på maven (stadig pakket godt ind i sit tæppe) og min dyne over os. Jeg lå og gav hende massage i lidt over 1 time da jeg første gang prøvet at give hende noget af pulver maden, da jeg skød det ind kom ca. halvdelen af det ud igen og hun reageret hverken ved at synke eller slikke sig om munden så jeg lagde det væk og massgeret videre. Lidt efter kvikket hun langsomt op, nu åbnet hun øjnene helt igen (som før var næsten lukket) men stadig uden den store kontakt i hendes øjne. Men dyrlægen havde også sagt at når de har så ondt går de i chok. Så jeg var bare glad for at hun nu havde øjnene åbne igen, samtidig med at hun åbnet øjnene begyndte hun nu at holde sit hoved selv og kort tid efter begyndte hun at møve sig lidt frem for at ligge bedre, jeg så alt dette som et godt tegn og tænkte at hun nok skulle klare den, jeg forsøgte at give hende mad igen men stadig uden nogen reaktion men jeg vidste at der skulle noget i hende så jeg sprøjtet maden i munden på hende 4-5 gange, ca. halvdelen må være røget ned imens den anden halvdel bare kom ud igen. Jeg masseret videre bagefter og pludselig begyndte hun at åbne munden og trække vejret meget dybt og så begyndte hendes forpoter at spjætte helt vildt så hun var ved at ryge ned fra sofaen, så jeg løftet hende op for at sætte hende længere ind, men da jeg satte hende væltet hun bare omkuld og var helt slap, og så så jeg at hendes næse var stoppet med at bevæge sig så jeg skyndte mig at prøve at finde hendes puls og give hende mund til mund, men kunne intet gøre, min lille prinsesse var død..

    Alt dette skete indenfor 2 timer efter vi kom hjem fra dyrlægen.

    Det gør ubeskrivelig ondt at miste hende fra den ene dag til den anden (hun havde det fint om søndagen) og jeg fatter stadig ikke at hun er væk..

    Og selvom mine kaniner nu altid har fået Rabbit Royal foder er jeg nu gået over til ren piller så jeg er sikker på at de får alt hvad de har brug for og ikke kan sortere i det.

    Her er en rigtig god beskrivelse fra netdyredoktor.dk som man kan bruge når man skal ud og købe nyt foder

    •Der er vigtigt, at du kender holdbarheden af produktet ("Anvendes inden"-dato). Vær specielt opmærksom på foder, som fra sække er vejet over i mindre enheder.
    •At foderet ikke indeholder mere end 12-14 % protein.
    •At proteinkilden skal være vegetabilsk (fra planter) og ikke animalsk (fra dyr).
    •At indholdet af fedtstoffer skal være 1-2% og af vegetabilsk oprindelse.
    •Kaninfoder/-piller med et højere indhold af fedt/protein er oprindeligt forbeholdt/produceret til kommercielle kaninhold, hvor man professionelt opdrætter/avler mange kaniner.




  • #31   18. okt 2013 Få evt. tjekket din kanin for kalksten i blæren, hvis den ikke kan holde på urinet så kunne dette være årsag. Min tidligere kanin Peppi havde det og han blev så aflivet da de blev så store at han led. Min kanin Bølle som er hans bror har det også. Det har dog ikke dannet sig til sten endnu og er stadig kun krystaller, men der vil måske gå et år eller 2 så vil han lide under det!
    Dejlig at din kanin spiser igen, men vil stadig få den tjekket hvis det var mig.
    BTW Jeg kunne ikke se på Peppi da han havde det til at starte med, ud over at han ikke kunne holde på sit urin.



Kommentér på:
Syg kanin :(

Annonce