Varieret grønt fodring, uden tørfoder - marsvin-kanin {{forumTopicSubject}}
Hej Gnavergalleri.
Jeg ved der er flere marsvinejere herinde, der ligesom jeg har droppet tørfoderet, og fodre udelukkende med varieret grønt - og hø self.
Derfor undrede jeg mig om man evt. også kunne fodre en kanin med naturlig grønt kun.
Men jeg ved desværre ikke så meget om hvad en kanin har brug for af vitaminer osv - men jeg har heldigvis 4 uger til at undersøge det i.
Og så undre jeg mig også over om kaniner også skal have grønt af libitum eller om det skal deles op som tørfoderet skal ?
Er der måske nogen kaninmennesker herinde om også kun køre på varieret grønt?
I såfald hvordan går det? Hvad kræver det? hvor meget skal de have?
Kan en kanins foder behov overhoved dækkes ind af andet end kaninpiller?
Håber nogen kan hjælpe derude :).
MVH.
aug 2011
Følger: 57 Følgere: 67 Gnavere: 8 Emner: 87 Svar: 2.013
Tilmeldt:
apr 2010
Følger: 96 Følgere: 139 Gnavere: 24 Emner: 145 Svar: 6.125
Jeg kender flere som fodre sådan.
Jeg vil dog altid give 10-20 g. (alt efter størrelse) tørfoder for at være 100 % sikker på at de er dækket ind.
mar 2012
Følger: 4 Følgere: 3 Gnavere: 5 Emner: 16 Svar: 144
Så tænker jeg så nu, når du skriver at man kan kvitte tørkosten helt, så må man jo købe rigtig meget grønt, så de ikke kommer i underskud? Dvs. En masse rød peberfrugt, persille, og lignende ting. Men hvorfor vælger man at gøre det?
jan 2012
Følger: 147 Følgere: 143 Gnavere: 2 Emner: 104 Svar: 1.187
Mine marsvin har aldrig været mere aktive, eller sunde at se på, siden jeg skiftede til kun at fodre med varieret grønt.
Mine små piger (som aldrig rigtig tog på) har taget rigtig godt på og blevet kæmper, og det er endda skinnier jeg har :).. udover det så har mine svin aldrig rigtig tør hud mere(som skinnier har tendens til)..
Tørfoder kan også give urinvejs problemer:
Artikel Frie marsvin, skrevet af Tsok.
http://chelsea.forumup.dk/viewtopic.php?t=7795&mforum=chelsea
Hvis du ikke kan se artiklen(som du gerne burde) så får du lige artiklen her:
"Urinvejsproblemer hos marsvin er især blevet et problem efter at tørfoderet kom på markedet for ca. 50 år siden og blev populært at fodre med. Inden da fodrede man sine marsvin med grøntsager, ukrudt, græs og hø - og blære- og nyresten var stort set et ukendt fænomen. Der er således en klar sammenhæng mellem for tør kost og blæresten, blæregrus og urinrørssten, som oftest opstår fordi marsvinet ikke får væske nok. Forskning har vist at et højt indhold af D3-vitamin i tørfoder også kan skabe problemer. Det vender jeg tilbage til senere.
Hvad er symptomerne:
De første symptomer på blære- og nyresygdomme hos marsvin er ofte:
- Hyppigere vandladning
- Fugtig eller våd pels bagi
- Smerter ved vandladning/afføring – dyret piver og krummer ryggen (grus og blæresten irriterer blærevæggen, så den nogle gange fortykkes).
- Blod i urinen (ikke altid synligt for øjet)
- Stærkt lugtende urin
Ved fremskreden sygdom vil marsvinet tabe vægt, blive passivt og miste appetitten. Uden behandling vil marsvinet til sidst dø.
Allerede ved de første symptomer bør marsvinet tjekkes af en dyrlæge for at finde ud af om det drejer sig om blærebetændelse, for mange krystaller i urinen, blæresten, blæregrus, sten i urinvejene, nyreinfektion eller kalkaflejringer i nyrerne.
Infektioner i blære og nyrer kan som regel behandles med antibiotika og masser af væske.
Er der tale om blæresten (ses ved røntgen), er det i langt de fleste tilfælde nødvendigt at fjerne stenen operativt. Stenen bør herefter analyseres for efterfølgende at kunne give marsvinet den rette diæt så der ikke kommer nye sten.
Urinrørssten kan ligeledes bekræftes ved røntgen og nogle gange mærkes udefra. Disse kan i mange tilfælde masseres ud af dyrlægen - uden operation.
Er der tale om for mange (calcium)krystaller i urinen (ses ved en urinanalyse), er det næsten altid nødvendigt med en kostomlægning. Tørfoder og pellets skal helt af menuen. Og i stedet skal marsvinet have grønt, grønt, grønt – og endnu mere grønt – gerne 250-300 gram om dagen. Vand er nemlig vigtigt til at fortynde urinen og skylle gruset ud. Tørfoder indeholder næsten intet vand. Det gør grønt derimod.
Hvorfor får marsvin urinvejsproblemer?
Det som især begunstiger urinvejslidelser og nyreproblemer, er:
- genetisk disposition (formentlig)
– for lidt væske
– lucerne/alfalfa i tørfoder
– calciumindhold på mere end 0,6 % i tørfoder
– D3-vitamin indhold på mere end 750 i.E/kg.
For meget D3-vitamin (cholecalciferol, som slet ikke findes i marsvins naturlige føde), medfører en øget tendes til kalcinoser (forkalkning i væv). Kalken flyttes nemlig fra knoglerne (hvor der er brug for den) ud i væv og organer, hvor den blot sidder og kalker til indtil det en dag går galt. Et højt indhold af D3 vitamin (> 750 i.E/kg) øger ikke blot risikoen for blæresten, men også risikoen for knogleskørhed, knækkede tænder og kalkmangel samt på sigt fødselsproblemer.
Citat:
"Bei Kaninchen, Meerschweinchen und auch Gebril ist in diesem Zusammenhang das Risiko der Urolithiasis anzusprechen: Im Unterschied zu den meisten anderen Spezies stehen hier Ca-haltige Konkremente im Vordergrund. Je höher die Ca-Aufnahme ist (z. B. aus mineralisiertem Alleinfutter und zusätzlicher Gabe Ca-haltiger Ergänzungspräparate), umso größer wird das Risiko für derartige Konkrementablagerungen in den harnsammelnden bzw. – ableitenden Organen.
Diese Disposition wird nochmals wesentlich verstärkt, wenn eine geringe Wasseraufnahme zu einer forcierten Harnkonzentrierung zwingt. Teils wird bei den kleinen Nagern sogar auf ein separates Wasserangebot verzichtet, da man fälschlicherweise eine genügende Wasseraufnahme unterstellt, wenn die Tiere täglich einige Möhren- oder Obststückchen bekommen. Die höchste Wasseraufnahme und damit größten Harnvolumina realisieren Kaninchen unter den Bedingungen einer ausschließlichen Ernährung auf der Basis von Grünfutter."
Prof. Dr. Josef Kamphues, Hannover Dyrlægehøjskole
Altså: Urinvejsproblemer hos marsvin og kaniner stammer især fra mineraliseret fuldfoder og calcium-holdige tilskudspræparater. Dispositionen forstærkes yderligere ved et lavt væskeindtag pga. den øgede urinkoncentration. Det højeste væskeindtag og dermed den største urinvolumen realiseres udelukkende ved en kost som består af grønt.
Et højt indhold af syntetisk C-vitamin (isoleret ascorbinsyre som i tørfoder og C-vitamin-pulver) menes også at være problematisk for nogle marsvin, hvis der ikke samtidig fodres med grønt. De stoffer som gør C-vitaminet aktivt og virkningsfuldt er blandt andet karotenoiderne som stort set mangler i tørfoder, men som findes i grønt, ikke mindst 'farvet' grønt. Er C-vitaminet isoleret fra karotenoiderne, sådan som det er tilfældet med syntetisk C-vitamin (ascorbinsyre) får vitaminet ikke sin fulde virkning - det aktiveres ikke fuldt ud men nedbrydes til oxalsyre, som udskilles gennem nyrer og blære og der kan dannes calciumoxalater som igen kan forårsage stendannelser.
Når marsvinet får oxalsyre gennem grønt (fx spinat, rødbeder, syre, bladbede og unge græsser) så bindes kalken allerede i tarmen – og overskydende kalk kan udskilles ad denne vej sammen med oxalsyren. Marsvin som er trænede i at selektere føden, kan således bruge oxalsyren fra grønt positivt til at regulere calciumoptaget.
Har et marsvin gennem kortere eller længere tid fået et tørfoder som indeholder lucerne og som har et højt indhold af calcium og D3-vitamin og samtidig ikke har drukket nok væske eller fået tilstrækkeligt store mængder grønt, vil nyretubili nogle gange være så kalket til, at det tager tid at få renset ud. Ofte vil marsvinet pive ekstra meget ved vandladning når det får grønt. Frugtsyre og vandet fra grønt opløser nemlig de calciumaflejringer som er på nyrerne, og dette kalk skal herefter skylles ud – og det gør ondt – men er en nødvendig proces for at blive rask. I sjældne tilfælde vil der løsnes så meget sediment fra nyre og blære at det samler sig i urinrøret (eller blæren) til en sten - men langt oftest sker det i et tempo hvor marsvinet kan følge med og nå at udskille det lidt efter lidt.
I modsætning til tørfoder indeholder grønt masser af vand (> 80 %), og når marsvinet får meget væske, fortyndes urinen og overskydende calcium udskilles nemmere. Tørrede urter indeholder op til 7 gange mere calcium end friske urter, og tørrede urter (bortset fra brændenælde) bør derfor gives rationeret til dyr med urinvejsproblemer, helst ikke mere end 20 gram om ugen. Allerbedst er kun at fodre med friske krydderurter.
Hvordan slipper marsvinet af med blæregrus?
Har marsvinet ikke sten, men grus/krystaller (forløberen til sten) er der som sagt vigtigt at lave en udrensning så der ikke når at dannes sten. Grus i blæren og kalkaflejringer fra nyrerne skal skylles ud.
God hygiejne er vigtig. Grus og sten opstår ofte i kombination med bakterier. Bakterier trives bedst når marsvinet får tørfoder/pellets, fordi foderrmelet er så fint at det skubbes meget langsomt gennem tyndtarmen. Bakterierne har altså gode vilkår for at vandre ind i tyndtarmen, nyde foderrnelet og formere sig. Får marsvinet både tørfoder og meget store mængder grønt, vil det nogle gange få dårlig mave – og diarren trækker den væske ud af kroppen som skulle bruges til at skylle nyrer og blære igennem med.
<b>Tørfoderet skal altså helt væk og erstattes med meget grønt, og gerne vanddrivende grønt. </b>
Frugt er godt til at skylle grus/krystaller ud med og opløse små sten/sedimenter, men det er vigtigt at sikre sig at marsvinet ikke lider af latent calcium-mangel. Det gør det dog sjældent hvis det får tørfoder – medmindre der er meget store mængder D3-vitamin i tørfoderet. Frugt gennemspuler nyretubili og indeholder stoffer som dræber bakterierne i urinen. De halvdøde bakterier skylles altså ud og kan ikke fungere som kim til nye blæresten/grus. Peberfrugtkerner har samme funktion – de dræber også bakterier – og derfor også velegnede til marsvin med urinvejsproblemer.
Naturligt C-vitamin fra frugt, fx. hyben, kan være virksomt ved calciumcarbonatsten, da det "ætser" stenene og med held kan opløse små sten. På calciumoxalatsten har det derimod ingen virkning.
I nogle tilfælde er marsvinets tarme så ødelagt af tørfoder at det ved overgangen til grøntfodring næsten stopper med at spise et par dage – og stort set udelukkende lever at at spise sin afføring og nogle hø-strå. Marsvinet tømmer simpelthen bevidst tarmen så tarmvæggene er klar til at blive repararet. I disse tilfælde er marsvinet IKKE apatisk, men virker frisk og muntert. Og så er der ingen fare. Det kan sagtens leve et par dage ved blot at spise sin afføring og ganske lidt hø. Hvis marsvinet bliver apatisk og ser smerteplaget ud er der grund til bekymring – og så er årsagen tit en anden end en bevidst tarmrensning – og dyrlægen bør undersøge afføring og urin.
Selve udrensningen af blæregrus og kalk fra nyretubuli tager fra en uge til 2 måneder (oftest et par uger) – og udrensningen lykkes kun helt hvis marsvinet ikke får tørfoder, men udelukkende grønt og hø. I denne periode vil marsvinet ofte pive en del når det tisser, og det er meget vigtigt med ekstra god hygiejne i buret. Vådt strøelse skal fjernes og man bør måske helt undgå hængekøjer o.lign. som kan være kilder til bakterier, der kan vandre ind i blæren og forårsage nyt grus og små blæresten.
Meget små sten kan skylles ud med grønt. Hvis marsvinet i udrensningsfasen udskiller meget store mængder grus i urinen og ømmer sig utroligt meget, kan der være grund til at sætte tempoet lidt ned og reducere antallet af vanddrivende urter i nogle dage. Det mindsker samtidig risikoen for at marsvinet udskiller for meget på én gang så der dannes sten i stedet. Det er lidt en mavefornemmelse-ting at justere mængden af grønt. Men det er helt normalt at marsvinet piver i nogle uger og det er kun et tegn på at det er ved at rense ud.
Endelig er motion vigtigt. Fordøjelsen og stofskiftet fungerer nemlig kun optimalt når marsvinet har mulighed for at bevæge sig jævnligt.
Grønt som er særligt velegnet til at spule nyre-blære og dermed udrensning af grus/krystaller:
- Brændenælde (frisk eller tørret)
- Brændenælde-te (skal helst trække 10 minutter for at få optimal virkning, men nogle marsvin foretrækker at det har trukket kortere tid og så er det selvfølgelig ok.)
- Brændenældehø
- Ager-padderok (frisk eller tørret – obs: kan nemt forveksles med sump-padderok som marsvin ikke bør få)
- Gyldenris (kun frisk)
- Persille (kun frisk – gerne i store mængder)
- Løvstikke (kun frisk)
- Birk, grene og blade (kun frisk)
- Tallerkensmækker (kun frisk)
- Græs (om vinteren kan man bruge kattegræs)
- Friske tranebær, evt. saft
- Vejbred (frisk)
- Mælkebøtte (frisk)
- Mælkebøtterødder (beskytter lever og nyre)
- Brombær/hindbær-blade
- Basilikum, brøndkarse og andre friske urter
Calcium-indhold i grønt kontra tørfoder
* Tørfoder har oftest et calcium-indhold mellem 0,5 % - 1,5 %
* Hø har typisk et calcium-indhold på mellem 0,6 % og 1,4 % (mest i lucerne-hø)
* Græs (vildmarsvinets hovedernæring) har et calcium-indhold på 0,1 %
* Friske urter har et calcium-indhold på ca. 0,2 %
* Grøntsagers calcium-indhold ligger oftest mellem 0,02 og 0,05 %
Hø og tørfoder har et vandindhold på under 15 %
Grønt har et vandindhold på mellem 75 og 95 %
Selvom marsvin spiser friske urter, vejbred, mælkebøtter, gulerodstoppe og andet grønt med et højt calcium-indhold, så fortyndes kalken i urinen da mindst 75 % af denne grøntkost består af vand.
Trækker man vandet ud af grønt, har man det, man kalder tørvægten. Tørvægtens næringsindhold er især det som mætter og som afgør hvor meget marsvinet spiser.
Græs indeholder ca. 114 mg calcium pr. 100 gram. Tørvægten er 20 %. Dvs. at spiser et marsvin 250 gram græs så svarer det til en tørvægt på 50 gram – og heraf et calciumindhold på 12 mg.
Et populært tørfoder som Tima Mega C indeholder 1200 mg calcium pr. 100 gram. Tørvægten er ca. 90 %. Dvs. spiser et marsvin 50 g tørfoder svarer det til en tørvægt på 45 gram. Heraf et calciumindhold på 540 mg.
* En 250 gram blanding af græs og urter/ukrudt indeholder ca. 15-20 mg calcium i tørvægt.
* 30 gram eng-hø indeholder ca. 150 mg calcium i tørvægt.
* 30 gram tørfoder (med 1,2 % calcium) indeholder ca. 270 mg calcium i tørvægt.
Dvs. at et marsvin, som spiser 30 gram tørfoder indtager op til 20 gange så meget calcium som et marsvin som spiser 250 gram naturgrønt. Og 10 gange så meget calcium, hvis det spiser hø.
Derfor siger det sig selv, at urinvejsproblemer, som skyldes for meget calcium i kosten, næsten med sikkerhed må stamme fra tørfoderet – og evt. høet, hvis der spises meget af dette.
Marsvin som spiser meget grønt, tisser mere end marsvin som får tørfoder og dermed udskilles overskydende calcium nemmere, da koncentrationen af kalk er lavere. Sandsynligheden for at der opstår blæresten eller grus er meget lille hvis marsvinet har adgang til frisk grønt døgnet rundt. Jo mere grønt, der kommer indenbords, jo lavere er risikoen. (En videnskabelig undersøgelse fra 1995 på kaniner har vist at kalcium-koncentrationen i urinen er 8 gange højere hos kaniner som får pellets end kaniner som får naturgrønt. Der er desuden også lavet flere studier som entydigt har vist, at kaniner (og også marsvin) som får pellets + vand ikke tilnærmelsesvis får samme væske indenbords som de, der kun går grøntkost).
Egne erfaringer med blæregrus/ krystaller i urinen:
Jeg har en kastrat som i en periode pev hver gang han tissede. En urinanalyse viste at der var alt for mange krystaller i urinen, som heldigvis ikke var nået at blive til sten. Jeg blev anbefalet max at give ham 1 skefuld tørfoder om dagen (uden lucerne/alfalfa) og undgå urtehø samt give godt med grøntsager dagligt. Det hjalp også, men han ømmede sig stadig i perioder, særligt når han fik meget grønt.
Min fejl har været at jeg ikke stoppede helt med tørfoderet, og derfor har der været et evigt kapløb: kalk ind i koncentreret form – som skulle skylles ud som grus igen når han fik meget grønt.
For 10 måneder siden lavede jeg derfor en radikal kostomlægning – hvor jeg forinden i en måneds tid gradvist havde mindsket mængden af tørfoder og øget mængden af grønt, så maven kunne nå at vænne sig til det. Intet tørfoder og i stedet 200-300 gram grønt om dagen (især masser af persille) samt urte-te i en vandflaske. Det hjalp! De første 14 dage mens udrensningen stod på, pev han rigtigt meget. Siden aftog det – og de følgende måneder kom der et lille piv i ny og næ. Men sjældent. Og det seneste halve år har jeg stort set ikke hørt ham pive. Han har varieret grønt til rådighed døgnet rundt og styrer selv hvad og hvor meget han vil spise – og regulerer på den måde selv vitamin- og mineralhusholdningen.
Han får aldrig tørfoder igen eller andet som indeholder kunstigt C-vitamin eller D3 vitamin. Jeg håber det er nok til at han ikke får blæresten. Fortidens fodring vil altid kunne spøge selv flere år efter en kostomlægning, men i de fleste tilfælde vil der ikke komme problemer så længe der kommer væske nok ind i marsvinet.
Opsummering
Vil man forebygge at marsvin får urinvejslidelser er det bedste man kan gøre helt at udelade tørfoder og kun fodre med masser af varieret grønt og hø. Grønt med et højt indhold af calcium forårsager IKKE blæresten. Marsvin har brug for calcium og kan også få blæresten hvis de ikke får calcium nok. Men calcium-kilden skal være frisk og rig på vand. Det er grønt, men ikke tørfoder.
Kilder:
(link fjernet)
http://www.uni-giessen.de/~gi1394/dokumente/Gesamtdatei_Gastro_Heimtiere_Ha04.pdf
http://diebrain.de/Iext-blase.html
www.tierpla.net
http://www.fraumeier.org/utd.htm
(link fjernet)
(link fjernet)
(link fjernet)
http://www.chemieunterricht.de/dc2/os/os-tox.htm
(link fjernet)
http://www.kaninchen-wuerden-wiese-kaufen.de/
http://www.zoonen.com/artikel.asp?oid=2357156
Debat om emnet kan findes her: http://chelsea.forumup.dk/viewtopic.php?p=90417&mforum=chelsea#90417 "
mar 2012
Følger: 4 Følgere: 3 Gnavere: 5 Emner: 16 Svar: 144
Men jeg må nu være ærlig, og sige at på trods af overnævnte, så vil jeg fortsætte med at fodre mine marsvin som jeg gør nu. Jeg har alligevel skåret ned på tørfoderet og mere grønt. Men jeg vil ikke afskaffe det helt, for det er kilden til vitamin C.
Men det er meget overbevisende, og jeg kan da sagtens følge det:)
Tilmeldt:
apr 2010
Følger: 96 Følgere: 139 Gnavere: 24 Emner: 145 Svar: 6.125
mar 2012
Følger: 4 Følgere: 3 Gnavere: 5 Emner: 16 Svar: 144
sep 2011
Følger: 53 Følgere: 53 Emner: 10 Svar: 281
Principielt kan de self. klare sig uden piller. Det er begrænset hvor mange piller, de vilde kaniner finder ude i naturen.
Eftersom det kan være svært, at tilbyde en kost der er lige så varieret som naturen, kan det, som Simse skriver, være en fordel, at give lidt piller som grundfoder.
Jeg kan sige dig hvad vi gør. Og dermed ikke påstået, at det er det rigtige, men det fungerer ihvertfald fint.
Daglig kost til dværgvæddere på knap 2 kg.
Vinter :
30g (1/2 dl) Møllerens kaninguf piller, gulerødder, roer, jordskokker, små skiver majskolbe, æble, div. grene, små stykker tørret brød, grøntkål og fodermarvkål.
Sommer :
15 g piller (kun hver 3.-4. dag) alt godt fra naturen og urtehaven, mindst 6 forskellige ting om dagen og ca. 15-20 forskellige ting om ugen.
Self. frisk vand, tørt halm og godt hø hele året.
Det er svært at sige noget om mængden på grønt. Det kommer jo an på mange faktorer som f.eks. aktivitetsniveau, temperatur, grønt type, o.m.a.
Jeg har aldrig oplevet det med mængden som et problem. Hvis man holder et vågent øje med dyrenes form, er det nemt nok, at se om der skal lidt mere eller mindre til. Somregel regulerer de det selv ved høhækken.
apr 2010
Følger: 10 Følgere: 9 Gnavere: 1 Emner: 33 Svar: 205
Tilmeldt:
apr 2010
Følger: 96 Følgere: 139 Gnavere: 24 Emner: 145 Svar: 6.125
mar 2012
Følger: 4 Følgere: 3 Gnavere: 5 Emner: 16 Svar: 144
Men marsvin må gerne få majs, ikke sandt?
apr 2010
Følger: 7 Følgere: 28 Gnavere: 1 Emner: 5 Svar: 257
1. Det var dyrt, selv med kun ét dyr
2. Det var über stressende for mit vedkommende, for nogengange stod jeg sent om aftenen elle rom natten for og veje grønt af til morgenmad og middagsmad, og skulle huske og tage ud af køleskabet, veje mere af, hvilket skulle den nu have? Hvad var det nu den kunne lide? osv osv. :-s
Men kæft en skøn hud han fik! (den er skinny), så havde jeg råd samt kræfter/overskud til den type fodring, så havde jeg gjort det på alle mutterne herhjemme!
apr 2010
Følger: 10 Følgere: 9 Gnavere: 1 Emner: 33 Svar: 205
sep 2011
Følger: 53 Følgere: 53 Emner: 10 Svar: 281
Jeg har også hørt at kaniner ikke må få kål og brød.
Jeg fryser hele majskolber om efteråret og henover vinteren får kaninerne en ca 2 cm skive hver 2.-3. dag. De er helt vilde med dem og hygger sig med at pille majsene ud.
Det har aldrig givet problemer.
Så længe mine erfaringer og min dyrlæge siger noget andet, har jeg et meget afslappet forhold til meget af deet man hører.
apr 2010
Følger: 7 Følgere: 28 Gnavere: 1 Emner: 5 Svar: 257
maj 2010
Følger: 58 Følgere: 61 Gnavere: 19 Emner: 73 Svar: 3.427
Det er ikke bare at droppe tørfoderet og tænke at man bare lige giver dem hvad end der er på tilbud. For så kan det faktisk gå endnu mere galt, end hvis man havde fortsat med tørfoderet.
jan 2012
Følger: 147 Følgere: 143 Gnavere: 2 Emner: 104 Svar: 1.187
Men det bliver en lang diskution det her.
Så lad os holde os til grøntfodring af kaniner kun.
apr 2010
Følger: 10 Følgere: 9 Gnavere: 1 Emner: 33 Svar: 205
mar 2012
Følger: 15 Følgere: 22 Gnavere: 1 Emner: 93 Svar: 4.241
jan 2012
Følger: 147 Følgere: 143 Gnavere: 2 Emner: 104 Svar: 1.187
apr 2010
Følger: 10 Følgere: 9 Gnavere: 1 Emner: 33 Svar: 205
jan 2012
Følger: 147 Følgere: 143 Gnavere: 2 Emner: 104 Svar: 1.187
Mine marsvin har fået persille hver dag og har aldrig fejlet noget.
mar 2012
Følger: 15 Følgere: 22 Gnavere: 1 Emner: 93 Svar: 4.241
apr 2010
Følger: 10 Følgere: 9 Gnavere: 1 Emner: 33 Svar: 205
jan 2012
Følger: 147 Følgere: 143 Gnavere: 2 Emner: 104 Svar: 1.187
Skrevet af Tsok.
Citat:"Det er sandt at ovenstående fødeemner har et meget højt indhold af kalk, og kalk er også livsnødvendigt for marsvin. Overskydende kalk tisses ud hvis marsvinet får væske nok, og da disse grøntemner indeholder over 80 % vand, fortyndes kalken automatisk når den udskilles.
Er vandindholdet mindre (som fx tørfoder og hø, hvor vandindholdet er omkring 10 %, så samler kalken sig i koncentreret form, og det kan med tiden føre til nyre- og blæresten og andre urinvejslidelser).
Synderen ved urinvejslidelser er derfor i virkeligheden ikke kalken, men derimod den manglende væske. Derfor udgør grønt med højt calciumindhold heller ikke nogen risiko i forhold til blæresten. "
Så nej det er ikke farligt for lige jer S&D da jeres kanin får rigeligt væske gennem grønt. Så fyr løs med persille *griner*
Jeg vil gerne understrege at alt er skrevet af Tsok fra Frie marsvin!
Tilmeldt:
apr 2010
Følger: 96 Følgere: 139 Gnavere: 24 Emner: 145 Svar: 6.125
jan 2012
Følger: 147 Følgere: 143 Gnavere: 2 Emner: 104 Svar: 1.187
Jeg troor bestemt det bare er en myte.
mar 2012
Følger: 15 Følgere: 22 Gnavere: 1 Emner: 93 Svar: 4.241
jan 2012
Følger: 147 Følgere: 143 Gnavere: 2 Emner: 104 Svar: 1.187
Jeg vil bede jer om ikke at skrive i denne tråd, medmindre det har noget med grøntfodring af kaniner!
jan 2012
Følger: 147 Følgere: 143 Gnavere: 2 Emner: 104 Svar: 1.187
ok.
CITAT:
Hej igen GG.
Jeg vil bede jer om ikke at skrive i denne tråd, medmindre det har noget med grøntfodring af kaniner!
jan 2012
Følger: 147 Følgere: 143 Gnavere: 2 Emner: 104 Svar: 1.187
Tilmeldt:
apr 2010
Følger: 96 Følgere: 139 Gnavere: 24 Emner: 145 Svar: 6.125
Men jeg har givet mit svar og mening i starten af tråden.
jan 2012
Følger: 147 Følgere: 143 Gnavere: 2 Emner: 104 Svar: 1.187
Nej men det er bare ikke det jeg ville med tråden.
Og derfor vil jeg gerne stoppe den diskution nu, og få nogen svar om grøntfodring af kaniner.
Forstå mig ret.
Tilmeldt:
apr 2010
Følger: 96 Følgere: 139 Gnavere: 24 Emner: 145 Svar: 6.125
Håber at der kommer nogle flere på banen omkring det med grøntfoder til kaniner.
Det eneste jeg ved er at man bør give mindst 5-6 forskellige ting pr. dag, og at jeg aldrig ville gå over til kun grønt.
jan 2012
Følger: 147 Følgere: 143 Gnavere: 2 Emner: 104 Svar: 1.187
Jeg tror også jeg giver ham lidt RR om aften
jan 2012
Følger: 147 Følgere: 143 Gnavere: 2 Emner: 104 Svar: 1.187
Jeg ved jeg har læst et sted at det altså bare er en myte.
Jeg prøver lige at finde det og så sender jeg det over PB.
Er der andre der vil fortsætte diskution <b>så vær venlig at skrive PB!</b>
Varieret grønt fodring, uden tørfoder - marsvin-kanin