{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.124 visninger | Oprettet:

Avl uden omtanke!! {{forumTopicSubject}}

Ja..
Det er jo et omdiskuteret emne.
Men det piner mig lidt som seriøs tamrotteopdrætter at se så mange useriøse opdrættere dukke op.
Nogen der KUN vil lave fine farver og som overhoved ikke sætter sig ind i de kriterier der måtte være indenfor avl.
Mest af alt sådan noget som alder før avl, vægt og evt de "farlige" gener.

Folk avler i et væk uden omtanke - og det gør mig ondt.
Bare fordi det er sjovt at ha unger.
Det har intet at gøre med at man skal vide genetikken i bund - selvom jeg synes alle opdrættere bør dette eller ha nogen tæt på sig som kan.
Det handler om det der: "fordi det er sjovt at ha unger".
Så blir der især avlet på ALT for unge dyr fordi folk ikke kan vente.
Man risikerer aggressivt afkom eller afkom som er smækfuld af genetiske, arvelige fejl.
Eller en mor som slet, slet, slet ikke er klar til det kuld!!

Hvad er jeres mening?
Sætter i jer selv ordentlig ind i det?
En sober debat hvor der er plads til alle.
Men ønsker man at besvare i tråden, synes jeg man bør besvare ordentlig.
Ikke noget barneligt pjat fordi man føler sig trådt på.
Opfør jer voksent!

Så kom ud af busken alle jer der ikke gider sætte jer ind i avlen inden i avler.
Lad os få begrundelsen for, at der avles uden omtanke.
Hvorfor sætter man sig ikke ind i avlen INDEN man begynder??!


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Avl uden omtanke!!
  • #1   8. maj 2011 jeg følger lige med.

    forstår ikke helt hvad du mener smiley


  • #2   8. maj 2011 Da jeg fik en ven til min han i sin tid, var der ikke rigtig noget info på markedet omkring chinchillaer.
    Jeg troede derfor, at det kun var muligt at sætte voksne dyr sammen, hvis de var af hvert sit køn. Unger kunne være sjov, men det var mere at jeg ville have en ven til ham.
    Heldigvis kunne de ikke sammen, og siden kom der mere viden ind over, og lidt mere fornuftige valg der grundlage avlen.

    Desværre er det sådan med chinchillaer, at den eneste danske bog der er på markedet, er den samme som da jeg startede. Den er efterhånden over 20 år gammel.

    Når man kommer ind i avl som ny, kan det være enormt svært at finde saglig information på nettet. Fora er ikke altid det bedste sted at lede grundet sensur, og man skal have en form for grund viden, før man kan sortere fra i hvad der er godt og hvad der er skidt.

    Så det kan være enormt svært at sætte sig ordentligt ind i tingene.
    En ting er at man ikke sætter sig ind i tingene - hvilket jeg som sagt til dels kan forstå, fordi det kan være meget svært - for ikke at sige nærmest umuligt - at få korrekt information på langt de fleste dyr. Lad os se det i øjnene, det er svært at finde materiale på bogform, på andet end katte og hunde, hvis man ikke laver en masse benarbejde selv.
    Men problemet opstår, når folk så beder om hjælp, og totalt overhører den hjælp de ikke vil have.

    Her ud over har vi et problem i form af den måde befolkningen ser mindre dyr på.
    De er ikke noget særligt, og når man bliver træt af dem, kan man bare smide dem væk.
    Div. organisationer der påstår at være til for at hjælpe dyr, er ikke meget bedre når de udtaler sig.

    Så er der desværre begyndt at komme avlere, der mere eller mindre bare siger "go for it", så snart folk siger de vil avle, fordi de vil prøve at have små søde unger. Det er ikke fordi man skal komme med en løftet pegefinger, men der er kommet en del, der mener at fordi de kan og må, så er det helt fint, og så er der ingen der skal bestemme over dem, hvad enten det er til gavn for dyrene eller ej, det de laver.

    Det amerikanske fænomen "BYB" eller "Back Yard Breeders" er også ved at få rodfæste i DK. Folk samler og samler, og så avler de løs på det hele.

    I bund og grund tror jeg det bunder ud i 2 problemer:
    1. Egoisme
    Idag bliver børn og unge opdraget til at de er i centrum,

    2. Manglende info
    Der er simpelthen ikke nok tilgængelig information, og de mennesker der påstår at de taler dyrs sag, er sådan set kun interesseret i at tale sagen, for dem de kan tjene mest på - Hunde og katte.


  • #3   8. maj 2011 Jeg kan følge dig 100 procent.

    Jeg har haft rotter længe, men har først nu selv kastet mig ud i avl. Dog med erfarne avlere i ryggen, som jeg vender den planlagte parring med. Om hvordan linierne ser ud bag dem, om de kender nogen minusser eller om jeg rent faktisk kan forvente noget fornuftigt. Inden da har jeg selvfølgelig selv vurderet rotterne og er meget kritisk. Jeg ønsker kun at bruge dyr jeg selv 100% kan stå inde for.

    Har faktisk lige haft en parring i tankerne, men da jeg vendte det med min "mentor", fik jeg faktisk grønt lys for parringen, men at det var et kuld jeg skulle være obs på, fordi faderens søskende havde vist nogle problemer, men man vidste ikke om det var arveligt. Jeg valgte i samarbejde med den avler der har hunnen, at vi droppede parringen, da ingen af os ønskede at kaste os ud i noget, som måske viste sig at være en skidt idé.

    Her er helbred og sind i højsædet. Mit mål er at lave tamme rotter, der ville kunne indgå i børnefamilier og derfor må der ikke være vanskeligt sind eller dårligt helbred hos forældrene eller linierne bag.

    Jeg har selv fået lært rimeligt med genetik. Noget har jeg dog svært ved og det får jeg så hjælp til.

    Jeg må indrømme at jeg ikke forstår at man kan have så travlt at man ikke kan vente til rotterne er gamle nok. Det er jo ikke flere år vi snakker om, men måneder og SÅ vigtigt kan det heller ikke være. Når en hun at blive for gammel for at man kan bruge planlagte han, kan man vel finde en anden med samme kvaliteter. Gode, sunde rotter er da ikke en mangelvare i DK.


  • #4   9. maj 2011 De fleste "avlere" herinde er jo børn. Fra 9 - 15 år. De tænker ikke over hvad der kan ske med ungerne, og hvad der er i generne (udover farver). De gør det bare for sjovt, som I siger.
    Der er det faktisk deres forældre der skal lære dem det, synes jeg? Men de ved jo ikke selv meget om dyr, og lader bare børnene gøre hvad de vil.

    Jeg har selv avlet på kaniner, mus, marsvin og deguer uden stamtavle og hvor man ikke vidste noget om forældrene. Det er over 1 år siden sidst.. Og jeg gør det IKKE igen.
    Jeg har lært SÅ meget efter at være på forums, og er begyndt at fortælle mine forældre om det. De går meget mere op i pasningen og plejen af mine dyr nu. Og de siger at det eneste dyr jeg må avle på, er hamsteren, da han er fra en seriøs opdrætter og har tavle smiley

    Jeg tror bare at "avlerne" også skal lære det og forstå hvad der er bedst for dyrene.


  • #5   9. maj 2011 Der er jo ingen, der siger, at dyret SKAL ha en stamtavle for at ku indgå i avl smiley
    Men det er mere at der ingen tanker blir gjort omkring avl overhoved.

    Jeg er træt af at se 14-18 årige avle amok UDEN omtanke..
    Avle på for små dyr, avle på for unge dyr!
    Hvis man ikke som 15 årig er ansvarlig nok til at håndtere avl, så bør man holde sig helt fra det.
    Som 15 årig kan man sagtens kende forskel på rigtig og forkert.
    Og man bør være ansvarlig nok til at tænke på at en 2-3 mdr gammel hunrotte ikke bør avles på.
    Eller en hunrotte på knap 2 år er for gammel til at avles på, når de som regel ikke blir mere end 2-2½ år.

    Det er mere dette der går mig på.
    Det føles som om folk avler hæmningsløst uden overhoved at tænke på dyret!


  • #6   9. maj 2011 Ja det har jeg også set at der er nogle der gør - stakkels rotter.
    Det sker jo også ved kaninerne. De lader dem få unger inden de er 10 mdr. gamle - først der er de VED at være udvokset og klar til unger.

    Jeg synes bare at det er bedst at derer tavle på ungerne, da man så kan være 100 % klar over dyrest familie.


  • #7   9. maj 2011 Jeg syntes faktisk ikke rotterne er de slemmeste..

    Hvis man tager en tur i markedet er næsten alle opdrættere under 18..

    Det syntes jeg er vildt.. Som under 18 årige kan man jo faktisk ikke engang lave en bindende underskrift på en kontrakt :S

    Mange af dem spørger og spørger i forummet om noget som jeg syntes man burde ha fundet ud af FØR man lavede parringen..

    Det virker lidt som om det bare handler om at producere så mange kaniner som muligt..


  • #8   9. maj 2011 LUX: Jeg tror ikke du får de folk til at skrive i tråden, som avler uden omtanke, for de er samtidig også komplet ligeglade med, hvad vi andre mener om det de gør og de vil sandsynligvis bare springe den her tråd over uden at give deres begrundelse for at avle uden at tænke sig om.

  • #9   9. maj 2011 Syntes da det kyunne være spændende at prøve at lave et kuld engang, men det bliver sikkert ikke til noget selvom jeg har begge køn, ene og alene af den grund, jeg har ikke den fornødne viden omkring genetik osv, er jo ret så meget nybegynder, men prøver at få en masse viden og læse en masse, men som udgangs punkt så har vi ingen planer om at lave rotteunger, det er der nok der gør ;0)

  • #10   9. maj 2011 Team Dolly P: Det er en rigtig fornuftig holdning smiley
    Der er ingen der siger, I ikke kan få et kuld engang, men jeg synes det er super, at I holder jeg fra det indtil videre fordi I ikke synes I har den fornødne viden.
    I kan jo altid gøre som LUX gjorde da hun startede og finde en mentor, der kan hjælpe jer med at få den nødvendige viden smiley
    LUX havde en streng mentor der sørgede for hun fik lært det mest basale genetik og fik den nødvendige viden inden hun startede noget som helst *GG*


  • #11   9. maj 2011 Cavy Cats - ja jeg havde en skrækkelig streng mentor som tvang genetikken ind i min hjerne smiley
    Men det er jeg jo super glad for nu. Jeg blev ordentlig rustet til opgaven smiley


  • #12   9. maj 2011 Cavy Cats ja det vil da også gå hen og blive sådan hvis det skulle komme dertil, nu har min kone haft opdræt af MCO nogle år og det er jo generelt sådan indenfor avl af dyr at man skal vide lidt om hvad man laver.

  • #13   9. maj 2011 Desuden syntes jeg rottegenetik er noooget sværer end katte og hunde genetik, eller så er det bare fordi rotterne er nyt for os smiley

  • #14   9. maj 2011 Simone: 9-15 år? Jeg ville mene 9-18. Men det jo klart du sætter den grænse når du selv er 16 smiley

    Til emnets snart: Enig!


  • #15   9. maj 2011 Vi har det ligesom team dolly, vil måske med tiden gerne have et kuld, MEN der skal læres meget om dem inden, om genetik, sygdom osv. Vil ikke bare springe ud i at sætte 2 af vores rotter sammen. Det skal være gennemtænkt & de helt rigtige forældre. Men vores er heldigvis også kun små unger så vi har jo masser af tid til at lære en masse smiley



  • #16   9. maj 2011 Team Dolly: Er det ikke en smule dobbeltmoralsk at sidde og sige, at du mener at "det er jo generelt sådan indenfor avl af dyr at man skal vide lidt om hvad man laver" men samtidig har du intet problem i at støtte en useriøs opdrætter, der avler uden omtanke og uden at ane hvad vedkommende laver?
    Havde det været mig, så var jeg da startet med kun at få ordentlige dyr fra seriøse opdrættere hvis jeg havde den holdning. Ellers er det jo ikke anderledes end at man forsøgte at opdrætte racekatte ud fra gadekryds man havde købt billigt i den blå avis.
    At vide noget om hvad man laver er jo ikke kun et spørgsmål om at have kendskab til genetik, men også om at udvælge ordentlige dyr fra opdrættere, der har sat sig ind i tingene før de bare sætter to dyr sammen, der slet ikke er gamle nok til overhovedet at burde indgå i avl. Så har man lidt stemplet sig selv som useriøs også allerede fra starten af, hvis det er den slags, man vil basere sit kommende opdræt på.


  • #17   9. maj 2011 Cavy cats det kan man jo sige, og må du da meget gerne mene. Men jeg går ud fra vi alle lærer med tiden eller er vi for hellige til det??? Jeg vidste ikke en skdi om rotter før, se det er jo så den første fejl, men jeg tager ansvar og har læst en masse om pasning og pleje og vil mene mine rotter så absolut ikke lider nogen nød! At far rotten ikke er gammel nok er noget jeg først har fundet ud af ikke er så smart bagefter, men dét gør ikke min dolly til en ringere rotte. Og ja jeg har to unger til ved den avler og det har ejg det egentlig ok med, for det kan godt være de ikke har så meget styr på genetik som jer, men jeg ved rotterne bliver taget sig godt af og jeg vil ikke sige nej til de to næste af den grund, de har fundet ud af at hannen skal være mindst et år... de har også lært.


  • #18   9. maj 2011 Nu skal vi jo allesammen lære hen af vejen, og det gør vi jo kun ved at prøve at have dyret, læse så meget som muligt om dem & tag imod alle de råd man kan få, men at man har købt en rotte et sted som ikke alle syntes om gør da vel for dælen ikke en useriøs.?



  • #19   9. maj 2011 * Veg *

    Har ikke lagt mærke til særlig mange på over 15 år, der gør det?
    Men mener bare at de oftes er mellem 9 og 15.


  • #20   9. maj 2011 Og jeg vil da mene man er seriøs, når man netop siger at man slet ikke ved nok om rotten & genetikken endnu til at man vil avle...

  • #21   9. maj 2011 Team Dolly: Nej, det er klart, at har I først fundet ud af det bagefter, så kan I jo selvfølgelig heller ikke lære af det før det. Og nej, det gør hende heller ikke til en dårlig rotte, men det gør, at du ikke kan vide, om der evt. ligger aggressive gener i hende, fordi hendes far er brugt i avl før han har været gammel nok til at avleren kan afklare, hvorvidt han har aggressive gener.
    Og det er på ingen måde et spørgsmål om, hvorvidt avleren ved noget om genetik eller ej, men et spørgsmål om, at avleren har avlet uden omtanke og uden at ane hvad hun lavede og uden at sætte sig ind i noget som helst omkring rotteavl inden hun startede. En ting er, at man ikke har sat sig ind i genetik, det kan accepteres, for det er ikke umiddelbart vigtigt om man ved noget om farvegenetik for at kunne avle rotter, det er bare en fordel. Men man bør som MINIMUM sætte sig ind i, hvor gamle dyrene bør være inden man begynder at sætte dem sammen. Det er jo bla det den her tråd handler om, ikke kun at folk ikke kan genetik når de begynder at avle, men også at de ganske enkelt ikke gider sætte sig ind i feks hvor gamle dyrene bør være inden de begynder at avle på dem. Og ja, jeg mener faktisk at de ikke GIDER, for det er ganske simpel info der er nemt tilgængelig på feks sider som www.tamrotten.dk/site og på div fora, så det er ikke en undskyldning for opdrætteren, at de først har fundet ud af det bagefter, af hannen de brugte ikke er gammel nok, det er noget de burde have sat sig ind i INDEN de begyndte at avle. Ligeså meget for deres egen skyld, for den slags bliver stemplet lige fra starten som at man er useriøs og det vil påvirke hendes rygte i meget lang tid fremover, uanset om hun forsøger nok så meget at rette op på tingene og sætte sig ind i det. Rotteverdenen er om noget et rigtig rigtig barskt miljø når det kommer til den slags.
    Jeg håber at I forstår at det jeg siger på ingen måde er ondt ment, men simpelthen fordi jeg ligesom LUX er uforstående overfor og frustreret over, at der er SÅ mange, der laver den samme fejl med ikke at gide sætte sig ind i avlen af de dyr de har, men tror det bare er et spørgsmål om at sætte 2 dyr sammen og få søde unger. Specielt i rotteavl kan den slags være fatalt, fordi der er så mange aggressive gener der kan videreføres til afkommene, hvis ikke man tager det seriøst. Og det dur bare ikke, at man sælger sine rotteunger som kæledyr til andre, hvis de så springer en sikring og enten bider et lille barn eller går amok på de andre rotter de skal dele bur med. Men det er desværre noget man hører om gang på gang, fordi der netop er så mange der tror at det at opdrætte rotter bare er et spørgsmål om at sætte dem sammen og så får man søde unger.

    Simone: Opdrætteren jeg lige har omtalt er over 15 år, så jo, der er masser over 15, der avler på den måde også. Der er sågar mange over 25 også, der avler på den måde. Der er nemlig rigtig mange der ikke mener de bør tage avlen seriøst hvis det bare er fordi de vil avle søde kæledyr. De tror, at det med at sætte sig ind i tingene kun gælder for dem, der vil lave fine racedyr, ikke dem der bare vil lave søde og nuttede unger som de kan sælge for 10,- i den blå avis.


  • #22   9. maj 2011 Jeg forstår du ikke mener det ondt *S* Men jeg har da et spørgsmål, hvordan kan det være hannes temperament først rigtig viser sig når den er et årstid og hvad med moderens temperament, har det ikke noget at sige og isåfald er det vel et lotteri, efter som hun senest skal parres første gang omkring de 6 mdr kan man være sikker på hendes temperament der? Når hannen nu skal været et år???
    Aberso, det er ikke muligt for mig at avle, og da slet ikke med mine egne eftersom mine hanrotter slet ikke er gamle nok når hunnerne er. Men som sagt nu heller ikke det jeg var ude efter *Sss*


  • #23   9. maj 2011 Det der går mig mest på, er når der rent faktisk bliver lavet krydsninger, der kan være farlige for afkommet. F.eks. ved krydsning af schecketegnet x schecketegnet. Jeg synes at det er så simpel genetik, at enhver idiot burde forstå at den krydsning kan give unger med tarmproblemer. Det gør mig utrolig harm at kigge rundt i markedet, især fordi at køberen af en hvidscheckeunge ikke ville ane noget, før det rent faktisk er for sent.

    Nu er jeg 17 år gammel, og hører under den kategori som folk ofte betegner som useriøs, rent aldersmæssigt. Det går mig meget på, da jeg ser mig selv som en rimelig seriøs kaninavler, også sammenlignet med en del voksne. Kaningenetik interesserer mig utrolig meget, og jeg arbejder stille og roligt på at fremstille nogle lækre japanerløvevæddere med en flot tegning, dem har vi ikke mange af herhjemme. Det går selvfølgelig langsomt fremad da jeg på ingen måde ønsker at masseproduksere noget som helst, men det er allerede lykkeds mig at avle en unge med en super hoveddeling, som skal udstilles her til efteråret smiley


  • #24   9. maj 2011 Team Dolly: Som oftest er det hannerne, der begynder at udvise aggressive adfærd. Hunnerne kan have det i generne, men vil ikke så ofte vise det som hannerne, så med hunnerne kan det godt være et spil i lotteriet. Med hannerne kan man nemmere sikre sig ikke at give arvelige gener videre. Dvs. først og fremmest ved at vælge en han fra en god, kendt linier, men også ved at vente med at bruge ham til han er fyldt 1 år. Hanrotterne udvikler nemlig i de allerfleste tilfælde deres aggressive adfærd før de fylder 1 år og hvis man derfor venter til efter de er fyldt 1 år, så har man tid til at se dem an og finde ud af, hvorvidt de måske vil give aggressive gener videre eller ej. Jeg kender en opdrætter, der havde den sødeste hanrotte som hun glædede sig rigtig meget til at bruge i avl, når han fyldte 1 år. Dagen før han fyldte 1 år gik han fuldstændig amok i buret og skadede flere af sine burkammerater.
    Der har også været en opdrætter, der har været ude for, at de havde tænkt at det var noget pjat med den aldersregel og bare brugt hannen i avl da han var et halvt år og da hannen så var 9 mdr, sprang han en sikring og blev aggressiv, men da var det ligesom for sent, han havde allerede givet generne videre til nogle af sine unger. Og det viste sig da også at flere af hans afkom efterfølgende blev aggressive. Det kunne være undgået, hvis avleren havde taget 1 års reglen seriøst, men det er der desværre ikke ret mange, specielt nye opdrættere, der gør.


  • #25   9. maj 2011 Cavy cats okai på den måde, det var rart lige at høre om hvorfor ... og sætter selvfølgelig noget til eftertanke, tak for svaret ;0)

  • #26   9. maj 2011 Jeg synes det er ganske forfærdeligt, at kigge rundt i markedet nogle gange smiley

    Nu avler jeg ingen ting mere. Men der er ingen tvivl om, at jeg en dag godt igen vil have et kuld kaninunger eller gedekid igen "for sjov". For sjov fordi jeg synes det er så hyggeligt med babyer, men jeg tager det skam også alvorligt. Alle dyr som jeg har sat i verden, bliver hos mig for livet. Og lige med kaniner og geder ved jeg hvad jeg laver. Hvis jeg en dag, skulle overveje at kaste mig ud i noget jeg ikke kendte så godt, så skulle der godt nok studeres først smiley

    Det værste er næsten, at der er såå mgange uønskede dyr i verden, der er ikke plads på internaterne, folk afliver eller det der er værre, når de ikke gider dyrene mere og ikke kan komme af med dem.



  • #27   12. maj 2011 Inge-Lise D - det behøver ikke være dyr med stamtavle for at det er seriøst.
    Det er netop det jeg mener..
    Det handler ikke om stamtavlen. Det handler om at sætte sig ordentlig ind i pasning og avl INDEN man begynder - stamtavle eller ej.
    Det er især den med alderen på "avlsdyrene" som bekymrer mig allermest.
    At folk er SÅ ivrige for at få unger, at de skider høj og helligt på de vejledninger som garvede, erfarne opdrættere kommer med bare fordi de VIL ha unger omgående.
    At folk blir stædige og ikke vil ta mod råd og vejledning fordi de blir tøsesure og "de ved bedst" - trods vi ser gang på gang at det gør de tydeligvis ikke!!
    Det er så sørgeligt og skide synd for dyrene.
    Hvem betaler for det akutte kejsersnit på e 4 mdr gammel hunmarsvin en søndag aften?? Den useriøse opdrætter gør sjældent for det er ikke værd at betale for.
    Det er sådanne ting man SKAL overveje inden man begynder at avle - at ved hvert kuld er der en risiko..
    Man skal gøre sig tanker omkring kuldet, forældrene og det at avle.
    Og det gør alt, alt for få desværre.


  • #28   28. maj 2012 Jeg har ikke avlet endnu, men var min plan på et tidspunkt, men så blev jeg meget syg og blev nødt til at give alle mine rotter væk :'(. Jeg har sat mig ind i rigtig meget, men ved ikke alt og det tror jeg aldrig helt, man kan komme til. Men bare det at man sætter sig ned og gider at sætte sig ind i tingene og rent faktisk følger de råd, der bliver givet fra dem der virkelig ved noget om tingene, så kommer man langt. Hvis man ikke gider det, synes jeg ikke man så meget, som skal tænke på at avle, for det er et kæmpe stykke arbejde, som man skal tage meget seriøst.

  • #29   28. maj 2012 Nu har jeg jo selv været ude for at købe et marsvin hvor personen ikke lige havde tænkt sig om, og desværre måtte jeg aflive hende for at hun kunne få fred smiley

    Inden jeg overhovedet tænkte på at få det første kuld havde jeg læst om det i et år og snakket med professionelle folk om avl og så videre. Jeg har ikke avlet så meget, det er kun mit andet kuld der er på vej nu, men jeg vil altså heller ikke avle på kryds og tværs.

    Jeg kan ikke sige at jeg overhovedet ikke avler efter farve, for det gør jeg en lille smule, men det jeg tænker mest på inden jeg sætter to marsvin sammen er deres sind og deres fysiske form. Selvfølgelig er det da hyggeligt at få og have unger, men der er jo også bare andre ting end søde små mutter man skal tænke på smiley


Kommentér på:
Avl uden omtanke!!

Annonce