{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.248 visninger | Oprettet:

Aggressiv hunkanin {{forumTopicSubject}}

Jeg har den her smukke smukke hunkanin - den pæneste jeg har - og den der er bedømt bedst i udstilling.

Hun har altid været bur-sur og lettere aggressiv, hun er nu omkring de 10 mdr. og det er slet slet ikke aftaget eller blevet bedre, selvom jeg har været meget tålmodig med hende og arbejdet meget med hende.

Nu har hun bidt mig utallige gange (og også bidt min søn en gang) og jeg har virkelig udviklet en fobi for at stikke hånden ind til hende.

når jeg gør bur rent må jeg lokke hende ind i en transportkasse for at kunne tage hende ud, ligeså når hun skal i løbegård, må jeg også transportere hende op i haven i en kasse, jeg kan og tør slet ikke bære på hende. Jeg har ellers hver dag givet godbid fra hånden og generelt gjort alt det kloge kanindamer har anbefalet mig!

Hvor længe ville i give hende chancen? Jeg har lyst til at avle på hende fordi hun er så lækker, men omvendt kunne jeg ikke drømme om at lave unger på sådan en hidsigprop!!

Hvad ville i gøre? og hvorlænge skal jeg blive ved før jeg evt. går den tunge vej til dyrlægen?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Aggressiv hunkanin
  • #1   31. dec 2014 Har jeg prøvet da jeg car mindre kendt i kaniner...
    Jeg fik et kuld på min agressive han (ups-kuld) ingen af ungerne er agressive, men jeg kunne ikke klare hannen længere så han er solgt!
    Men da jeg havde ham brugte jeg handsker hver gang jeg skulle holde ham!
    Det hjalp indtil at han begyndte at strinte!
    Det var for meget!


  • #2   31. dec 2014 Jeg må tilstå at jeg er meget kort og kontant med sådan noget, - jeg giver dem en chance selvfølgelig og arbejder med det, men trække det flere måneder og trække et kuld vil jeg ikke. Især ikke hunnerne, som er dem der mest af alt også påvirker ungerne - men generelt er jeg striks mht. temperamentet, for jeg har først og fremmest kælekaniner og skal og vil kunne håndtere dem.

    Derudover tænker jeg at det må være stressende for kaninen, hvis den ikke kan håndtere almindelige dagligdagsting og det er i min optik heller ikke fair overfor dyret.

    Men omvendt er der jo også avlere som avler på kaninen, fordi den typemæssigt osv er god og så er sindet ikke så vigtig. Så handler vel også om ens avlsmål.


  • #3   31. dec 2014 Hov måske man skal tilføje, når jeg ser kort og kontant - så mener jeg aflivning. Kunne aldrig drømme om at sende en aggressiv kanin videre, medmindre jeg mistænkte det handlede om miljøet og mig og en flytning kunne gøre det bedre - og så blev det kun til nogle betroede venner/opdrættere.

  • #4   31. dec 2014 Hvordan er hun, når hun er uden for buret? Og har du mulighed for at give hende mere tid ude? Mange kaniner trives ikke i bur og kan blive aggressive af denne grund.

  • #5   31. dec 2014 Jeg har for nyligt stået i næsten samme situation, og det er bare ikke fedt!
    Hvad jeg kan se, så bruger du hende til udstilling? Det er så ikke tilfældet her hos mig. Min er en hopkanin og jeg fik hende steriliseret. Det har hjulpet 100% og hun er noget af det sødeste der findes nu og hun gider godt stadig at hoppe smiley jeg fik dog også råd inden min beslutning og den ene var at hendes adfærd kunne godt ændres, hvis hun fik unger. Der er jo bare en risiko for at ungerne, også vil arve samme adfærd og da jeg alligevel ikke kunne udstille hende, valgte jeg den anden vej og har aldrig fortrudt smiley


  • #6   31. dec 2014 Uha, sådan en hidsigprop har jeg også haft. Hun blev værre med alderen. Så jeg nåede at få et par kuld på hende, inden jeg fik tænkt over at det nok ikke var en holdbar løsning.
    De unger jeg beholdt var ikke så sure som hende, men de var heller ikke specielt søde. Jeg droppede at avle med hende og hendes afkom.

    Når jeg skulle muge ved hende, så havde vi også indgået en overenskomst om at hun selv hoppede i transportkassen, så jeg ikke skulle have ved hende. Det var hun heldigvis flink til.
    Når hun skulle have kløerne trimmet måtte vi være to mand. En til at holde hende og en anden til at klippe.
    Jeg eksperimenterede med burtype til hende. Sød blev hun aldrig, men hun var mere rolig i buret, da hun fik et ret stort bur med 3 lukkede sider og kun en åben låge foran. Før havde hun gået i et stort indebur, med tremmer.

    Det er mig en gåde, at hun har været udstillet ved tidligere ejer og har fået fornuftige point.

    Pt har jeg en yndig lille blå hollændertegnet hun efter de flinkeste forældre. Hun har udviklet sig til en rappenskralde her i en alder af et 1/2 år - skuffende, for hun skulle jo være med til at forbedre avlen her. Hun "grynter" og farer frem efter hånden når man fodrer.
    Men hende har jeg dagligt ude i form at hun så sidder og kigger lidt på at jeg fodrer og vander de andre. Nogen gange bærer jeg hende lidt rundt, så kan hun jo passende "hjælpe lidt til" med opgaverne i staldden. Hun er heldigvis helt bly når hun kommer i hænder. Når det bliver forår, vil jeg have hende ud i sele og græsse lidt.
    Om det hjælper må tiden vise.

    Ellers spændende at læse om hvad andre har af erfaringer med aggressive kaniner.


  • #8   31. dec 2014 Vi kan altid diskutere, hvor lang snor man skal give aggressive kaniner. Men vi kan nok allesammen blive enige om, at vi ikke skal avle på dem. Temperament er arveligt, selv om det godt f. eks. kan springe en generation over. Hvis du er indstillet på at "vove pelsen" ved at beholde kaninen, kan du have hjælp af at lægge ens tok over nakken på kaninen, når du skal tage den ud af buret - og så vil jeg anbefale, at du har et lille bord med et tæppe, som du sætter den ud på. Så kan du kæle med den, uden at den kan løbe væk og skal indfanges igen.
    Endelig vil jeg sige, at du har min fulde opbakning, hvis du vælger at få den aflivet, mens du stadig har 10 fingre i behold.


  • #9   1. jan 2015 Ét bid kan være en fejl, flere bid var ALDRIG gået her. Mine dyr skal kunne håndteres. Den var blevet aflivet her.

  • #10   1. jan 2015 Jeg er med på at temperament er arveligt.

    Men i tilfældet med min lille blå-hvide hermelin, så har hun nogle rigtig flinke forældre. Men dertil kommer, at jeg har 4 hel-søskende gående, fra et andet kuld. De er ældre og de viser slet ikke samme adfærd. Desuden har jeg en moster gående, som heller ikke er det mindste aggressiv. Så det med arveligheden her er lidt speget for mig.

    Udover arvelighed kan der vel også være andre faktorer der giver en aggressiv kanin? Jeg tænker selv stress eller dårlig behandling. Måske I har andre bud?

    Jeg fik selv en kanin fra en familie i efteråret. Aldrig har jeg set så aggressiv en kanin før. Den fór på foderskovlen, bed voldsomt i tremmer og virkede i det hele taget meget uligevægtig. Bare det at gå forbi buret, satte den i gang med stresset adfærd.
    Da den kom her, var den voldsomt overvægtig - underligt at se en lille hermelin med - ikke hagepose - med fedtdeller over hele brystparti og skuldre.
    Familien forestillede sig at jeg kunne bruge den til avl... smiley
    Efter at have kigget på det stakkels dyr i en måneds tid, valgte jeg tage den beslutning, som familien selv burde været kommet til.
    Men jeg tænker stadig på hvad der gik galt i det lille kanin-liv der. smiley


  • #11   1. jan 2015 Jeg synes godt nok folk er hurtige til at aflive. Dyr bider jo af en grund. Så det gælder da om at finde grunden i stedet for bare at aflive dem. Synes ikke man skal tage så let på et liv...

  • Thomas M
    Thomas M Tilmeldt:
    jan 2015

    Følger: 1 Svar: 7
    #13   1. jan 2015 En ting er at man ikke vil avle videre på aggressive kaniner, men hold da kæft jeg har lyst til at finde en spand frem over alle mennesker der bare vil aflive noget der ikke lige passer dem selv. Så er man bare ikke voksen nok til at have dyr, eller generelt ansvaret for andre levende væsener.

    Syge kaniner skal i visse tilfælde aflives, men aggresive kaniner skal have lov til at være hvem de er. At de så er endt hos deres ejer er jo ikke deres egen skyld!



  • #14   1. jan 2015 Jeg vil godt nok ikke have dårlig samvittighed over at aflive en meget aggressiv kanin, som blev mig påduttet af nogen som ikke selv kunne tage en beslutning. En kanin, som bed efter hånden, bare man ville åbne buret.

    Man kunne selvfølgelig bare afvise folk, der kommer anstigende med deres dyr, men hvilken skæbne ville kaninen så få?

    At diskutere emnet "aggressiv kanin" er vel et tegn på at man leder efter forklaringer og løsninger og at man "har respekt for liv"?


  • #15   1. jan 2015 For det første er kaninen 10 måneder, som er lige midt i "teenage-alderen", hvor kaninen bliver kønsmoden. Hvis buret er det eneste "hjem"/område kaninen har, vil jeg sige, det er soleklart hun er aggressiv. Hun betragter dig tydeligvis som en trussel, der forsøger at komme ind på hendes territorium.

    Hvis hun var en kanin i naturen havde hun højst sandsynligt unger, som ville være i hendes redehule, hendes territorium, hvor ingen er velkommen. Hun reagerer af ren og skær instinkt, som tydeligt er meget stærkt hos hende, og måske stærkere end hos mange andre kaniner.

    Nu ved jeg ikke om du har et opdræt eller noget, men har du overvejet at sterilisere hende? Jeg vil æde min hat på, at hvis hun blev steriliseret, fik mere tid og plads udenfor buret, så vil problemet blive minimalt og måske endda helt forsvinde.
    Du kan læse mere om sterilisation her: http://www.kaninhaandbogen.dk/kaniner-som-kaeledyr/neutralisering-af-kaniner/

    Måske ville den her video også kunne hjælpe dig? Den er lavet i samarbejde med Mary E. Cotter, som er meget respekteret indenfor kaninverdenen smiley
    https://www.youtube.com/watch?v=1abIFF_fgpY&index=25&list=PLLALQuK1NDrjnjAFAcbvUg4tmT_jxnjTU

    Når det så er sagt, vil jeg sige, at hun er en utrolig smuk kanin, som jeg nødigt så aflivet smiley


  • #16   1. jan 2015 Tusind tak for Jeres mange gode og indlevende svar!
    Jeg føler, at jeg er enig med Jer alle, hvilket jo meget godt illustrerer det dilemma jeg synes jeg netop er i med hende.
    At sterilisere hende er ikke en mulighed, da alle de hunner jeg har gerne skal kunne bruges til avl af udstillingskaniner (få af dem) primært avler jeg dog efter kæle-egenskaberne, hvilket også eliminerer hende som kandidat, hvor pæn hun end er!

    Hun har et stort bur med to rum og hun er som alle mine kaniner ude dagligt. (jeg har forsøgt mig med at sætte hende i et mindre bur, men adfærden var den samme.) Jeg har også i perioder undladt at sætte hende i løbegård.

    Jeg ser hende nok an foråret igennem og taler med dem jeg har købt hende af og så træffer jeg en beslutning i forsommeren.
    Tak for Jeres svar, jeg skal nok vende tilbage med en update. Det synes jeg nemlig selv er meget rart når man engagerer sig i andres dilemmaer/spørgsmål/problemer.

    Tak for at i læste med og godt nytår!


  • #17   2. jan 2015 Hvis du ikke selv magter hende, kan du overveje at give hende til Dyreværnet. De plejer at være super gode til at finde det rette hjem til dyr -også dem med udfordringer. Åh, jeg synes bare det er så trist at tage livet af et sundt og rask dyr.. fordi man ikke kan rumme det.

  • Thomas M
    Thomas M Tilmeldt:
    jan 2015

    Følger: 1 Svar: 7
    #18   2. jan 2015 Jeg håber at du finder en ordentlig løsning. Og det er i mine øjne alt andet end aflivning.

    At du ikke gider at få hende steriliseret, hvilket formentlig ville hjælpe, skal ikke koste hende livet.. Vi mennesker er fandme så egoistiske i forvejen hvad angår dyr.


  • #20   2. jan 2015 Ja tak for videoen!

    Jeg kan desværre ikke bruge steriliserede kaniner i min avl, så nej, det er ikke en mulighed og det er et for stort indgreb på en hunkanin til min smag og risikovillighed i forhold til, at det ikke giver nogen garantier for at hun får det bedre!

    Dyreværnet skal ikke have hende. Kunne ikke drømme om at give en kanin videre jeg ikke kan stå inde for adfærdsmæssigt og vil ikke byde hende at skifte hjem igen. Jeg er hendes 2. hjem siden hun blev 8 uger. Dvs. hun har boet de første 8 uger hos avler og så hos en anden køber der har solgt videre til mig!

    I min verden er det ikke synd for en død kanin (hvis hun aflives humant), men det er en svær beslutning og det er ikke en ønskesituation, at skulle slagte hende,jeg håber hun bliver bedre, men det er bedre at få hende aflivet, end at hun bliver kastebold til nye hjem og nye stressende omgivelser eller skal gennem et stressende dyrlægeforløb med operationer der ikke giver nogen garantier!


  • #21   2. jan 2015 Ja, der er vi så bare uenige. De fleste af mine dyr kommer fra internater og nogle af dem valgte jeg bevidst fordi de var "problemdyr". Og jeg er absolut ikke den eneste, der tager imod den type dyr for at give dem et godt og blivende hjem. Så Dyreværnet kunne være hendes chance for et godt og langt liv.

    Og jeg siger ikke, at du behandler dine dyr dårligt. Men måske har lige præcis denne kanin, bare behov for noget andet end det du kan give den.

    Jeg er bare altid blevet tirret af smidt ud mentaliteten, hvor man rask væk slår levende væsner ihjel, fordi man ikke synes de dur eller de er "forkerte".

    Og det var vist nok om det smiley Håber det bedste for din lille kanindame smiley


  • #22   2. jan 2015 Selvfølgelig er der nogle der vil tage imod hende, men hun skal ikke skifte hjem igen til et internat (hvor hun jo også risikerer at blive aflivet) og så igen til et evt. nyt hjem, hvor jeg intet aner om kompetenceniveauet! Hun er et stresset dyr og skal ikke flyttes mere end højst nødvendigt!

    Heldigvis har jeg nu rettet henvendelse til de to forrige ejere og den sidste ejer har tilbudt hende at komme "hjem" igen til et forsøg på om hun vil trives der igen. Det er et hjem med masser af masser af kaniner, med stor ekspertise og masser af kompetent erfaring, så det tager jeg nok imod på hendes vegne omend det også bliver med tårer og blødende hjerte, at jeg må give op!



  • #23   3. jan 2015 Jeg føler, at der er ret mange herinde, som glemmer, at alle de genetisk betingede kælne kaniner er resultater af et avlsarbejde, som medfører, at nogle bliver valgt til og andre bliver valgt fra. Så fuld forståelse for Anettes løsning på problembarnet. Som folk i Danmark er skruet sammen i dag, kender jeg ikke mennesker, som jeg kan sælge kælekaniner til med en bemærkning om, at "du skal lige afse 2000 kroner til sterilisation af din kanin, når den bliver gammel nok.
    Det er ligesom lettere at anbefale andre at skulle have deres kanin steriliseret.

    Men den bedste løsning på kaninernes temperamentsproblem må være, at flest mulige kaniner rent genetisk er udstyret sådan, at de befinder sig godt sammen med mennesker.


  • #24   3. jan 2015 God pointe, Jørgen L.

  • #25   3. jan 2015 Nu er kaniner bare tit skruet sådan sammen, at deres adfærd, hvis de er intakt, er hormonalt betinget. Dette resulterer oftest i en frustreret, aggressiv og territorial kanin, da den ikke får muligheden til at gøre det, den i naturen ville gøre - formere sig. Hvis man er opdrætter kan man jo naturligvis ikke have neutraliseret dyr, men jeg synes, at hvis man holder kanin på den moderne måde, som oftest er neutraliseret kaniner der lever fritgående indendøre på lige fod med hund og kat, så synes jeg, at det er en selvfølge at man bruger de penge der nu skal til for en neutralisation - fordi der er nødvendigt.

  • #26   22. jan 2015 Den lille pige er flyttet "hjem" til forrige ejer og det forlyder, at hun endnu ikke har bidt der! Hun tages på med eksperthånd - så jeg er fortrøstningsfuld på hendes vegne. Håber hun kan det jeg ikke kunne med hende!

  • #27   23. jan 2015 Det lyder godt smiley

Kommentér på:
Aggressiv hunkanin

Annonce