MARSVIN: oplæg til debat om tørfoder {{forumTopicSubject}}
Marsvin er fra naturens hånd skabt til at spise friske og tørrede græsser, urter og alt der gror over jorden de kan nå. I naturen vil de sikkert også snuppe lidt nedfaldsfrugt i ny og næ, men frugt står nok ikke højest på menuen af den logiske grund at de ikke er ret gode til at klatre i træer... rødder får de nok ikke vildt meget af, da de ikke har særligt gode graveegenskaber... Korn får de heller ikke i naturen andet end de græsfrø der sidder på græsset, hvilket ikke er ret stort "udbytte" i forhold til hele de lange græsstrå de skal gnaske i sig for at nå derop.
Hvorfor findes der så ikke et foder der passer til det? et pelleteret foder baseret på bladgrønt? ikke nødvendigvis på græs da vi kan tilføre dette ved at give dem rigeligt med hø hver dag. Men hvorfor er stort set alt tørfoder baseret på korn? svarer jo til hvis vi puttede en masse soyabønner i hunde og kattemad for at spare på det dyre kød som også indeholder proteiner?
Producenterne tror tilsyneladende at det er ligegyldigt HVOR fedt, protein og kulhydrat kommer fra, bare der er en bestemt mængde i produktet til slut... hvorfor skulle de ellers komme mælkepulver fx i marsvinemad som nogle producenter gør, sansynligvis for at hæve proteinindholdet. Men hul i hovedet når man tænker på hvad det gør ved tarmfloraen hos en streng veganer som marsvin at gi dem annimalsk føde...
Jeg bruger selv ovator og det fungerer godt sålænge mine dyr er i avl og om vinteren når der er koldt på altanen. Men fra forår til efterår er jeg nødt til at rationere det....
Findes der egentligt overhovedet et tørfoder på markedet som ikke indeholder hvede?
maj 2012
Følger: 7 Følgere: 6 Gnavere: 12 Emner: 37 Svar: 410
Jeg bruger også Ovator til mine mutter og er indtil videre godt tilfreds med det. Men jeg kan sagtens følge din pointe... i det hele taget har jeg ofte undret mig over, hvad producenterne egentlig putter i dyrefoder, soom overhovedet intet har med dyrenes naturlige ernæring at gøre...
Hvorfor bliver du nødt til at rationere Ovator i perioden mellem forår og efterår, hvis jeg må være nysgerrig?
apr 2010
Følger: 10 Følgere: 12 Svar: 2.261
Dvs alt det der er i marsvinefoder er det som er frasorteret som menneskefoede.
Dog kan det paa laengere sigt vaere sundhedsskadeligt for marsvinene at faa alt det som ikke er naturligt for dem. Eller saa naturligt som det nu behoeves, for tammarsvin ligger forholdsvist langt fra de vilde marsvin i Peru. De marsvin vi holder som kaeledyr har aldrig levet vildt. Det er marsvin som er blevet avlet saa meget paa, paa kryds og tvaers at de har skiftet bygning og sansynligvis er nogle af deres ernaeringsbehov ogsaa aendret.
Det er en spaendene debat og jeg ville virkelig oenske at der ville blive lavet nogle flere videnskabelige undersoegelser om marsvins behov og at producenterne saa ville rette sig efter det. Men saa laenge de kan faa solgt deres foder baseret paa meleret korn og animalske produkter saa vil de fortsaette med det
apr 2010
Følger: 8 Følgere: 7 Emner: 1 Svar: 28
mar 2012
Følger: 15 Følgere: 23 Gnavere: 1 Emner: 93 Svar: 4.243
jeg ved ikke hvad det er der er for meget af i ovator, men jeg har oplevet nogle gange at avlshanner og pensionister har fået nyreproblemer (utætte nyrer, urinerer meget og urinen bliver mere og mere fyldt med næringsstoffer) efter de først har haft 1-2 gode år hvor de er vokset kraftigt og måske blevet lidt småfede. Det er lidt som om foderet er "for meget" på et eller andet punkt og smadrer deres organer... symptomet er simpelthen utætte nyrer og et dyr der begynder at magre af (det andre åbentbart mener er helt normalt ved ældre dyr, men som jeg KUN ser ved dem med utætte nyrer, de pensionister jeg har som ikke har fået problemet magrer ikke af) og drikker mere. Til sidst når de simpelthen ikke kan følge med mere (spise nok til at kompensere for alt det der forsvinder ud i urinen) sker der der samme som hvis et marsvin holder op med at æde, de får ketose og dør hvis ikke jeg aflivet dem inden.
Det kan nemt lyde som om der sker hele tiden,det er kun 2-3 stykker jeg mister om året på den vis. Men jeg syntes bare det er mystisk der sker for hannerne.. og kun på Ovator. og det eneste kan jeg få til at gi mening er at hunnerne bruger mere af "noget" i foderet som i overskud smadrer nyrene på de hanner som ikke er aktive i avl... Og problemet har kun været der med ovator, jeg brugte en overgang på 3 år et andet foder og mistede ikke en eneste pga utætte nyrer.
Grunden til jeg spekulerer over om det er protein er at det er det der normalt er årsag til nyreskader.... men det kunne også være noget andet. Bare "et eller andet" som hunnerne åbentbart har brug for mere af og som i overskud gennemhuller nyrene ved en der ikke har brug for det.
mar 2012
Følger: 15 Følgere: 23 Gnavere: 1 Emner: 93 Svar: 4.243
de taler her om det også kan skyldes phosphor og jeg har også bemærket en forbedring hvis jeg fodrer mere med kål fremfor gulerødder (de fleste rodfrugter indeholder generelt mere phosphor end det der gror over jorden). Men da jeg ligesom ikke er dyrlæge men kun laborant aner jeg ikke hvad behovet for et marsvin af andet end c-vitamin og kan derfor ikke se om det kan være pga der er for meget phosphor i Ovator. Nogle af jer der ligger inde med en liste over hvilke behov marsvin har for de forskellige næringsstoffer?
mar 2012
Følger: 15 Følgere: 23 Gnavere: 1 Emner: 93 Svar: 4.243
Ovator:
16,5 % råprotein
3,4 % råfedt
15 % råfiber
10 % råaske
1,68 % Calcium
0,75 % Fosfor
Cavia Crispy:
Råprotein 15.0 %
Olier og fedtstoffer 3.0 %
Råfibre 13.0 %
Råaske 6.5 %
Calcium 1.0 %
Fosfor 0.55 %
lige først er det der mest springer i øjnene forskellen i askeindholdet. Det kan være det høje askeindhold i ovator som belaster organerne. Men der burde både hunner og hanner vel tage skade så, og det er altså kun hannerne der sker noget med.
at calsium også er lavere i cavia crispy lægger jeg ikke så meget i, de får masser af calsium igennem høet alligevel og marsvin som er en stråæder burde være designet til at kunne tisse overskydende calsium ud (hvilket vist i øvrigt også er det der gør deres urin ofte er hvidlig).
Vil lige pointere at jeg er rigtig glad for ovator til avlsdyr, men til dem som ikke føder unger eller vokser overvejer jeg at skifte til Cavia crispy igen for dengang jeg kun kørte på det havde jeg kun det problem at mine dyr blev lidt slanke om vinteren.
Hvilket foder bruger i andre og har i bemærket NOGET godt eller skidt efter længerevarende brug?
og nu ved jeg godt jeg er afveget fra mit oprindelige emne, men jeg er stadig meget interesseret i at høre om der findes urte/bladgrønt baseret piller til marsvin?
Tilmeldt:
apr 2010
Følger: 97 Følgere: 140 Gnavere: 24 Annoncer: 1 Emner: 145 Svar: 6.130
Det kunne også være interessant at høre folks meninger om dette.
Specielt Nr. 19.
Citat: "Tørfoder og pellets dækker marsvins ernæringsbehov optimalt"
Snarere handler det om at tørfoder er designet til at dække foderindustriens behov – ikke mindst industriaffald og sprøjtede fødevarer der ikke må bruges til menneskeføde, som man skal finde kunder til – og som oven i købet vil betale mange penge for det.
Tørfoderet bliver ofte beriget med kunstige smagsstoffer så marsvinene får lyst til at spise det. Efterfølgende sprøjtes der syntetiske vitaminer på i en unaturlig sammensat mængde, som ofte er overdoseret 5 til 10 gange i forhold til marsvins behov. Disse overdoseringer kan med tiden skade marsvinenes helbred. De vigtige sekundære plantestoffer mangler helt i pellets og det samme gør strukturen, og pellets må generelt siges at være alt andet end ideele til at dække marsvins næringsbehov.
Citat slut.
aug 2011
Følger: 57 Følgere: 67 Gnavere: 8 Emner: 87 Svar: 2.013
De skal jo have det rigtige procent Calcium, C-Vitamin osv....
Tilmeldt:
apr 2010
Følger: 97 Følgere: 140 Gnavere: 24 Annoncer: 1 Emner: 145 Svar: 6.130
aug 2011
Følger: 57 Følgere: 67 Gnavere: 8 Emner: 87 Svar: 2.013
apr 2010
Følger: 7 Følgere: 28 Gnavere: 1 Emner: 5 Svar: 257
Han fik omkring 100g 3 gange dagligt, og da han var skinny fik han SÅ lækker hud af det, og han trivedes super godt!
Men jeg fik stress af det, både fordi det var dyrt, men os fordi jeg nogen dage stod om aftenen eller natten og skulle finde ud af hvilket grønt jeg skulle give til morgenmad/middagsmad :-s
Tilmeldt:
apr 2010
Følger: 97 Følgere: 140 Gnavere: 24 Annoncer: 1 Emner: 145 Svar: 6.130
apr 2010
Følger: 7 Følgere: 28 Gnavere: 1 Emner: 5 Svar: 257
Havde jeg råd, og ikk blev stresset af det, så ville jeg klart fodre alle mine grise på grønt/frugt som "tørfoder"
aug 2011
Følger: 57 Følgere: 67 Gnavere: 8 Emner: 87 Svar: 2.013
Men er det noget bestemt grønt, der skal gives eller er det bare lige hvad man kan finde?
aug 2011
Følger: 57 Følgere: 67 Gnavere: 8 Emner: 87 Svar: 2.013
apr 2010
Følger: 7 Følgere: 28 Gnavere: 1 Emner: 5 Svar: 257
Så mixer man det jo bare som man har lyst til, men ihvertfald den ene gang om dagen gav jeg min persille med i blandingen, for persille er det der indeholder mest c-vitamin
Jeg har en liste over frugt og grønt hvor der står hvor meget c-vitamin der er i de div. ting pr. 100g,, dog kun over de ting som mine grise gider æde *G*
Det er jo helt op til dig hvad du syns de skal have hvornår
apr 2010
Følger: 63 Følgere: 63 Emner: 21 Svar: 675
Men ikke engang dem der sværger til rent grønt og hø fodring, fodrer som i naturen!
Marsvin er ikke "grøntspisere". De er "stråspisere".
Det græs, som vi betragter som værende lidt tør og kedeligt, er det, de lever af i naturen hovedsageligt.
Så hø er heller ik deres naturligere fødekilde.
Hvad der står på producenternes poser, er IKKE hvad foderet indeholder.
Det er hvad producenten har TILFØJET.
Big difference, så det skal man lige huske, når man diskuterer foder.
apr 2010
Følger: 7 Følgere: 28 Gnavere: 1 Emner: 5 Svar: 257
apr 2010
Følger: 7 Følgere: 28 Gnavere: 1 Emner: 5 Svar: 257
aug 2011
Følger: 57 Følgere: 67 Gnavere: 8 Emner: 87 Svar: 2.013
Mange tak Rikke og Lunte
apr 2010
Følger: 7 Følgere: 28 Gnavere: 1 Emner: 5 Svar: 257
aug 2011
Følger: 57 Følgere: 67 Gnavere: 8 Emner: 87 Svar: 2.013
Tjaa.. de er dælme dyre for mig, alle mine penge går til dem.. Ikke noget med at man lige kan købe et par bukser eller gå ud og købe lidt slik.. - Nææh, der var jo lige et bur der manglede en vanddunk, så skulle de have nyt Fleece, så manglede de lidt nyt foder.. Aaahh.. Men man bliver belønnet når de er så glade og pivene.. - Popcorner og slikker en
jun 2010
Følgere: 28 Gnavere: 15 Emner: 28 Svar: 555
har dog aldrig oplevet at der er nogen der har taget på af det.
dette er indholdslisten jeg har fundet på nettet. har ikke lige nogen kasse hjemme, men skal lige tjekke op på om den er retningsvisende i forhold til hvad der står på poserne. det kan jeg gøre på arbejde imorgen.
Cavia Pro
Råprotein 15,5%
Rå fedt 3,5%
Råaske 8,5%
Træstof 19,5%
Calcium 1%
Fosfor 0,5%
Vitamin A 10,000 IU / kg
Vitamin D3 2,000 IU / kg
Vitamin E 40 mg / kg
Vitamin C 3,500 mg / kg
Kobber (II) sulfat pentahydrat / kobber 8 mg / kg
Ingredienser
Derivater af vegetabilsk oprindelse
Vegetabilsk proteinekstrakter
Urter
Frø
Mineraler
Frugto-oligosakkarider
Yucca ekstrakt
Cavia Complete
Råprotein 15,5%
Råfedt 3,5%
Råaske 8,0%
Råfibre 20%
Kalcium 1,0%
Fosfor 0,8%
Vitamin A 10.000 IE/kg
Vitamin D3 1.500 IE/kg
Vitamin E 30 mg/kg
Vitamin C 750 mg/kg
Kobber- kobber 2 (sulfat) 10 mg/kg
ingredienser
vegetabilske biprodukter
korn
grøntsager (min. 10%)
vegetabilsk protein ekstrakt
frø
FOS
MOS
lecitin (0.2%)
yucca-ekstrakt
ringblommeekstrakt
den jeg har fundet på nettet for complete udgaven passer med det jeg har på kassen herhjemme.
jan 2012
Følger: 148 Følgere: 144 Gnavere: 2 Emner: 104 Svar: 1.189
Jeg har netop skiftet til grøntfodring for at forhindre mine mutter får dårlige nyre..
Jeg har indtil videre ikke oplevet noget frugt eller grønt mine mutter ikke har gidet spise.
De får alt muligt grønt, og det kan være alt fra vejbred, peperfrugter, brændneller, en masse græs, grene,blade, appelsin osv.
Mine marsvin har altid en skål Rabbit royale i buret, de rør det dog sjældent, men når jeg ikke er hjemme i 6-7 timer så kan de gå og nippe lidt til tørfoderet..
Jeg syntes det er meget krævende at fodre med grønt, jeg skal fodre min. 4 gange om dagen for at de ikke løber tør for det.
Planter som jeg er i tvivl om de kan tåle, tjekker jeg altid op på, på nettet.
Men tit så rør mine marsvin slet ikke det de ikke kan tåle, så længe de har andet varieret grønt til rådighed..
Katrine: Prøv at skrive til Tsok herinde..
Hun har meget viden om grøntfodring, og kan sikkert hjælpe dig :).
jan 2012
Følger: 148 Følgere: 144 Gnavere: 2 Emner: 104 Svar: 1.189
Et "nystartet" marsvin på grønt kan nok ikke skelne forskellen på giftigt og ikke giftigt.
Så hvis man er i tvivl om noget er giftigt eller ej, så tjek op på det!
jul 2010
Følger: 1 Følgere: 102 Gnavere: 24 Emner: 19 Svar: 3.102
Jeg tvivler dog også på der er ret mange som støtter den teori om at marsvin automatisk går uden om det de ikke kan tåle.
Jeg kunne i hvertfald godt tænke mig en solid kilde på det. Det er de færreste dyr der har den evne.
Angående ovator og marsvin der ikke er i avl osv. Så er det ikke utænkeligt at det ikke duer til dyr som ikke er i avl eller lign. Men jeg synes at opleve et mønster i at de fleste som oplever dyr med nyre problemer når de fodre med ovator er de folk som også enten bruger urtegræs hø, eller som fodre med grønt udover ovator. Og her taler jeg om grønt på daglig basis.
Von Fancy, Musbergs og jeg oplever f.eks ikke de problemer ej heller ved dyrene som ikke er i avl. De får naturligvis grønt men ikke på daglig basis.
Og jeg tror kun jeg kan komme i tanke om 2-3 dyr ved mig på i alt omkring 10 år som opdrætter.
Og det er vist det samme hos von Fancy. Og Musbergs har aldrig oplevet det.
Jeg ved godt jeg heller ikke er den som har super mange gamle dyr rendende rundt, men har da et par stykker pt.
Og Musbergs dyr bliver igennem snit 5,5 år gamle uden problemer.
Jeg tror ikke udelukkende grønt foder er vejen frem har oplevet flere hvor dyrene ikke trives på grønt og hø alene. Hvor andre ingen problemer har.
Men for mig hvor varieret grønt til 50 marsvin ikke er en mulighed, så giver det mig ro i sjælen at vide at marsvinene er dækket ind med c vitamin osv. i ovator. Og at jeg kan se de trives med det foder.
Hvis du Susan oplever nyre problemer med dem som ikke er i avl så vil jeg anbefale dig at skifte tørfoder til dem. Det kan let tænke ovator ikke virker for dine dyr som er uden for avl.
Og så når du siger de taber sig om vinteren gør de også det på cavia crispy? Ellers kunne du blande det med rabbit royal om vinteren.
Det er da en mulighed.
Men må jo hver især finde det der virker lige netop som sine marsvin. Og det er jo langt fra altid at det der virker for en virker for en anden.
Og i bund og grund forsøger vi jo alle at gøre det bedste for vores marsvin.
apr 2010
Følger: 63 Følgere: 63 Emner: 21 Svar: 675
I princippet, hvis man ser lidt groft på det, så er grønt fodring jo lige så "forkert" som tørfoder er.
Især fordi mange, der vælger grønt fodring, mener/tror, at de fodrer deres marsvin, som hvis de levede i naturen.
Og det er jo helt forkert!!
Så jeg ville ikke sige, at det ene var mere rigtigt eller forkert end det andet.
Personligt bruger jeg en blanding af begge.
Mine har altid fri adgang til både tørfoder og hø - og dagligt får de store mængder grønt, så de spiser ikke ret meget tørfoder.
Men derfor ville jeg ikke fjerne det fra dem under alle omstændigheder.
mar 2012
Følger: 15 Følgere: 23 Gnavere: 1 Emner: 93 Svar: 4.243
Simse: jeg gad godt se kilderne til det indlæg (meget spændende læsning) men er ikke medlem, kan du evt kopiere kilderne (det er jo webadresser og vel derfor ikke "hemmeligt")
mar 2012
Følger: 15 Følgere: 23 Gnavere: 1 Emner: 93 Svar: 4.243
jul 2010
Følger: 1 Følgere: 102 Gnavere: 24 Emner: 19 Svar: 3.102
Tilmeldt:
apr 2010
Følger: 97 Følgere: 140 Gnavere: 24 Annoncer: 1 Emner: 145 Svar: 6.130
Susan, jeg er heller ikke medlem derinde.
jan 2011
Følger: 5 Følgere: 3 Emner: 50 Svar: 420
Jeg fodre så med en blanding uden korn og består af bl.a. lucerne, frugt, persillestængler og blomster.
Idag har de f.eks fået græs, vejbred, mælkebøtte, gedearms, bursnerre, tusindfryd, kornblomst, skvalderkål, basilikum, dild, persille og bøgegrene.
aug 2011
Følger: 57 Følgere: 67 Gnavere: 8 Emner: 87 Svar: 2.013
maj 2012
Følger: 7 Følgere: 6 Gnavere: 12 Emner: 37 Svar: 410
Er der i øvrigt nogen af jer herinde, som får lavet foderanalyser på jeres hø?
mar 2012
Følger: 15 Følgere: 23 Gnavere: 1 Emner: 93 Svar: 4.243
Og nej jeg oplevede ikke hverken vanddrankere eller afmagring i den periode jeg bruge cavia crispy, til gengæld blev ungerne ikke så store så hurtigt som på ovator...
jun 2010
Følgere: 28 Gnavere: 15 Emner: 28 Svar: 555
problemet er at de fleste synes det er synd for dem at de kun har det de ikke gider spise og står og piver fordi de er sultne, så fjerner de det gamle og giver dem nyt, hvor de så sorterer igen...
det er lidt som at lade salaten stå og kun spise kødet og sovsen
jun 2010
Følgere: 28 Gnavere: 15 Emner: 28 Svar: 555
jeg blander bare forskellige piller istedet
jun 2011
Følger: 7 Følgere: 6 Emner: 1 Svar: 62
Nyreproblemer hænger ofte sammen med en behovsoverskredet tilførsel af protein, calcium og D3-vitamin. De forskere som har undersøgt nyre- og urinvejsproblemer hos marsvin, gentager igen og igen at man skal være varsom med for meget calcium og D3 vitamin i tørfoderet – også fordi forsøg har vist at marsvin ikke kompenserer for overskydende kalk i tørfoder ved at drikke ekstra meget vand. Overskydende calcium udskilles ikke med afføringen men over nyrerne. En kronisk overdosering af D3 vitamin kan føre til organforkalkning og nyreskader. En del af forskningen samles i denne afhandling fra 2011 - på tysk med sammenfatning på engelsk: http://edoc.ub.uni-muenchen.de/13014/1/Binder_Nadine.pdf
Her et lille uddrag:
"Wie beim Kaninchen ist auch bei Meerschweinchen der Kalziumstoffwechsel anders als bei anderen Säugetieren; Kalzium wird vom Meerschweinchen mit 74 bis 80 % sehr effektiv netto absorbiert und die überschüssigen Anteile werden renal exkretiert (ZENTEK, 1999). DONNELLY (2004) und OGELSBEE (2006) erkannten auch hier die Bedeutung von Vitamin D (siehe Kapitel II 2.1.) und rieten zur restriktiven Zufuhr von Vitamin D und Kalzium zum Futter. Laut HAMEL (2002) sind Meerschweinchen gleichermaßen empfindlich gegenüber Ungleichgewichten in der Mineralstoffzufuhr. Weichgewebekrankheiten durch Kalkablagerungen werden besonders nach überhöhter Kalziumversorgung (verstärkt durch Vitamin-D-Überschuss) sowie bei einem Magnesiummangel beobachtet (HAMEL, 2002)."
Jf. også (link fjernet)
"Nierenkalzinose: Durch eine erhöhte Kalziumaufnahme mit der Nahrung kann es
zu Kalkablagerungen in der Magenwand, dem Myokard, den Nieren und der
Kolonwand kommen. Vor allem die Ablagerungen im Magen-Darm-Trakt führen
zu klinischen Symptomen in Form von Inappetenz und plötzlichen Todesfällen.
Eine spezifische Therapie ist nicht möglich (BRANDT 1972)."
Ovator adskiller sig fra alt andet tørfoder, vi har på markedet herhjemme, ved netop at indeholde en ekstrem stor mængde calcium og samtidig også et meget højt indhold af D3 vitamin (5 gange mere calcium og op til 4 gange mere D3-vitamin end anbefalet). Calcium-Phosphor- forholdet er endvidere langt fra idealet i Ovator. Værd at bemærke er også at Muskator (som står bag Ovator) på deres hjemmeside omtaler Ovator som et suppleringsfoder (til marsvin som har et særligt næringsstofbehov ) – og altså ikke et fuldfoder. Læser man på tyske marsvinefora kan man også se at de opdrættere, som bruger Ovator, bruger det strengt rationeret (ca. 1 skefuld om dagen eller hver 2. dag.
Der er tidligere lavet en undersøgelse af voksne marsvins næringsstofbehov (ud fra pelleteret foder). Sammenfatningen kan læses her på tysk og engelsk: (link fjernet)
Endvidere anbefaler forskerne ved Hannover Dyrlægehøjskole at tørfoder indeholder mellem 0,3 – 0,6 % calcium, og 500 – 750 IE D3-vitamin.
...
@Lux rotter: Du glemmer at tage højde for at marsvinene har været igennem en ca. 4000 år lang domesticeringsproces. Ren grøntfodering handler IKKE om at fodre marsvin som de lever i naturen! Marsvinenes tarmsystem har gennem titusindervis af generationer tilpasset sig den kost, som de er blevet fodret med af inakaerne i Sydamerika: grønt fra naturen (primært artsfattige, proteinrige og sukkerrige græsser og forædlede kulturgræsser som majsplanten) og køkkenaffald (rå og uforarbejdede grøntrester – alt det som menneskene ikke selv ville spise inklusiv giftige urter som kartoffelplanten og tomatgrønt! som blev smidt ned til marsvinene). Altså langt fra de artsrige steppegræsser, som de vilde marsvin spiser.
Tammarsvinets fordøjelseskanal har ændret sig i løbet af alle disse år. Vores marsvin har en større mave, en længere tyndtarm og en større blind- og tyktarm end vildmarsvinet.
Tammarsvinene har tilpasset sig den fodringsmetode, som de har været vant til gennem flere tusinde år, og deres næringsspektrum tæller derfor også flere næringskomponenter end vildmarsvinenes.
Det er klart at den måde inkaerne fodrede marsvin på ikke var særlig ideel i forhold til den kost, som vildmarsvinene er vant til. Og langt fra alle marsvin overlevede denne kost, men de som gjorde havde den genetiske "pondus" til at klare plantegifte (som fx solanin). Vores marsvin stammer fra alle disse "overlevere" og kan derfor også langt bedre tåle solanin end vildmarsvinene kan – for de kender næppe til solanin. Blot et eksempel på at det ingen mening giver at drage fuldstændige paralleler mellem tam- og vildmarsvin.
Majsplanten hører som sagt til den traditionelle fodring i Sydamerika, men selve majsene har været alt for værdifulde at give til marsvinene (de fik i stedet planteresterne fra majs). Marsvinene har med andre ord ikke haft lejlighed til at vænne sig til den stivelse som er i majs eller andet korn, og det kan den dag i dag give marsvin problemer. Korn og pellets har aldrig hørt til marsvinenes næringsspektrum i disse flere tusinde år. Pellets er først kommet på banen for ca. 40-50 år siden. Et alt for kort tidsrum til at marsvinenes mave-tarm-system kan vænne sig til et så fremmed foder, som på ingen måde kan sammenlignes med grønt og som heller ikke modsvarer marsvinenes naturlige behov. Pellets mangler fx både vand og struktur (fibrene i pellets er knuste, hvor de i grønt er intakte) og de vigtige sekundære plantestoffer mangler også i pellets – blot for at nævne noget af det, som bladgrønt har.
Til gengæld er korn og majs billige råvarer, som foderproducenterne benytter i deres produkter og pakker ind i fine farvestrålende poser.
Mange af vores grøntsager er jo også nært beslægtede med vilde planter – læs fx denne artikel om bladgrønts kulturhistorie: http://www.wiesenfelden.de/ogv-zinzenzell/fachthemen/blattgemuese.htm
Tørfoder kan med andre ord give mave-tarm-forstyrrelser, som grøntfodring ikke gør. Pellets suger vand/mavesyre og svulmer langsomt op til det 5-dobbelte i maven på marsvinene - jf. http://diebrain.de/nh-versuchtrockenfutter.html - og belaster den tynde mavevæg voldsomt. Marsvinet kan få ondt i maven og føler sig mæt og spiser derfor ikke lige så meget hø som hvis det ikke fik pellets. Der kommer unaturligt lange pauser i foderindtaget og det påvirker tarmsystemet negativt, som helst hele tiden skal være i gang. Frisk grønt svulmer ikke op i maven på marsvin – der bliver spist mere, tænderne slides konstant og marsvinet får ikke ondt i maven.
Pellets og grønt er altså ikke lige "forkert". Det er spørgsmål om pest eller sundhed
Som Lux-rotter også skriver, så er de vitaminer og mineraler, som fremgår af tørfoder-poserne, hvad producenterne har TILSAT foderet. Ingen ved altså hvad og hvor meget foderet reelt indeholder!
I Tyskland må tørfoder fx afvige med 30 % (plus/minus) af hvad der opgives på poserne. I Tyskland (hvor meget af "vores" tørfoder kommer fra) har foderproducenterne heller ikke pligt til at oplyse alt hvad de tilsætter (nogle vitaminer er dog obligatoriske, men ikke det giftige K3-vitamin/menadion) eller hvad de færdigkomponenter, som de blander i tørfoderet, består af – eller hvad det ellers MÅSKE indeholder af suspekte ting. Jf. fx dioxinskandalen i Tyskland sidste år, hvor tilsat foderfedt var forurent med dioxin.
http://m.videnskab.dk/sporg-videnskaben/dioxinskandalen-hvordan-havnede-dioxinen-i-foderet
Muskator (firmaet bag Ovator) har været nødsaget til at skrive på deres hjemmeside, at de ikke har brugt det omtalte fedt (det siger bare lidt om hvor "tæt" det kunne være på).
Da hovedparten af de naturlige vitaminer går tabt under fremstillingen af tørfoder (varmebehandlingen) er det nødvendigt at tilsætte kunstige vitaminer som kompensation – og de tilsættes i et tilfældigt og uharmonisk mængdeforhold hvor de naturlige interaktioner går tabt (de syntetiske vitaminer er den glatte film, som sidder rundt om pellets). Syntetiske vitaminer kan til gengæld overdoseres hvad de naturlige ikke kan! Samtidig optages og udnyttes de naturlige vitaminer bedre end de syntetiske, og de naturlige vitaminer har en 60-90 % højere biotilgængelighed. Naturligt C-vitamin har fx pga. planteledsagestoffer en virkekraft som er flere gange højere end syntetisk C-vitamin. Syntetiske vitaminer (mikronæringsstoffer) kan fremkalde allergier og forårsage diarre, hvad naturlige vitaminer ikke kan. Jf: http://www.noppeney.de/grafiken/Merkblatt/Unterschied%20zwischen%20natuerlichen%20und%20synthetischen%20Vitaminen.pdf
D3 vitamin (Cholecalciferol )og A-vitamin (Retinolpalmitat ) som tilsættes tørfoder, findes ikke i grønt fra naturen eller grøntsager og frugter! Tilgengæld mangler tørfoder forstadierne til disse vitaminer, som til gengæld findes i grønt og som blandt andet er nødvendige til fedtsyretransporten og forskellige stofskifteprocesser. D3 vitamin som er fedtopløseligt og derfor deponeres i kroppen og let kan overdoseres, er faktisk et animalsk vitamin (findes kun i animalsk føde og ikke i vegetabilsk føde!) – og rent biokemisk set et hormon.
Dertil kommer at i en del pelleteret foder (som fx Ovator) er marsvinene udsat for en kronisk overdosering af netop disse vitaminer – de virker som en gift - og det kan på sigt føre til diverse sygdomme, men også til mistrivsel på kortere sigt. De syntetiske vitaminer forstyrrer og belaster ganske enkelt marsvinenes system. Et højt indhold af A-vitamin i foderet kan blandt andet give leverskader og fosterskader/fosterdød og meget D-vitamin kan forårsage blæresten, urinvejssten og for mange krystaller i urinen. D3-vitamin griber stærkt ind i hele calciumhusholdingen og fører til aflejring af calciumholdige sedimenter i nyretubili
Og endnu en forskel mellem grønt og tørfoder: tørfoder fører nemt til overvægt, og selvom et marsvin måske ser slank ud, så kan det sagtens have fedt på organerne, jf denne artikel fra et dyrlægetidsskrift med udsagn af en ekspert i dyreernæring ved Hannover Dyrlægehøjskole:
http://www.vet-magazin.com/fachliteratur-tieraerzte/Fachzeitschriften-Tieraerzte/Fachzeitschriften-K/kleintier-konkret/Heimtiere-Adipositas.html
Her står, at overvægt og fedtaflejringer i hjertemuskulaturen (som kan føre til pludselig død) er en hyppig årsag til sygdom/død hos både marsvin og kaniner – fordi ejerne fodrer dem med tørfoder, ofte ad libitum. I stedet anbefaler forskeren at fodre dyrene med frisk grønt.
Hø og tørfoder er i virkeligheden to ubekendte størrelser (med mindre man får foretaget laboratorieanalyser af begge dele – for indhold kan variere stærkt fra gang til gang) – vi overlader fuldstændigt kontrollen over næringsstof-indtag til marsvinet – så derfor bliver det også komisk, når nogle af og til skriver at ren grøntfodring kræver en masse udregninger og nærmest er en højere videnskab. Det er tværtimod noget af det nemmeste som findes. Her overlader vi nemlig også kontrollen til marsvinet – nøjagtig som tørfoder/hø-folket gør. At fodre uden tørfoder kræver hverken en vægt eller en lommeregner. Det kræver blot at der altid er grønt til overs fra forrige fodring, når marsvinet fodres igen (2 gange i døgnet er nok), og så varieret som pengepungen tillader (optimalt mindst 6-7 slags grønt dagligt, primært bladgrønt om vinteren, og græsser/urter om sommeren). Det kan endda være helt gratis i 6-7 måneder om året. Bedste rettesnor i forhold til om marsvinet er dækket ind med næringsstoffer er at marsvinet ikke tigger om mad eller hyler når man kommer ind ad døren. Gør marsvinet det, mangler det næringsstoffer, større udvalg af grønt eller er sultent. Madhylet er identisk med ungernes desperate kald efter deres mor, jf http://www.spektrum.de/alias/tagebuch/meerschweinchen-sind-anders/1017587
mar 2012
Følger: 15 Følgere: 23 Gnavere: 1 Emner: 93 Svar: 4.243
MARSVIN: oplæg til debat om tørfoder