{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Marsvin Tamaya's Izabell 2018

632 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen gnaver er oprettet og stemt ind. Opret din egen gnaver

Marsvin Tamaya's Izabell

Fødselsår:
2018
Størrelse / vægt:
Nyfødt: 80g
8 uger: 465g
16 uger: 880g
Temperament
Izabell er født i et opdræt og var derfor ikke så håndvant, da vi fik hende hjem. Og samtidigt var hun ret sky over at komme til et nyt sted.
Men nu har hun lært os og lyden at kende og er blevet ret tryg. Hun putter, når hun er oppe og kommer hen til os, når vi kommer med mad.
Hun har en enkelte gang været så fræk, at hun har bidt mig i fingeren, mens jeg satte hende tilbage i buret, fordi hun ikke syntes det gik hurtigt nok 😂
Tricks
Skrige HØJT efter mad 😂
Stamtavle
Izabell er opdrættet af Louise Bartels der har Tamaya's Opdræt.

Hun har stamtavle fra Dansk Marsvineklub:

Far: Marwellous Jered
Mor: Sofie

Farve: Creme/hvid
Køn
Prinsesse
Bemærkninger
Vi var på udkig efter en korthåret pige, som Zanja kunne gå sammen med. Umiddelbart havde jeg skrevet mig op hos en, der opdrættede satinmarsvin og en, der opdrættede lidt forskelligt af kæledyr. Men så så jeg pludselig at der var en, der havde fået cremefarvet unge. Jeg skrev først og spurgte om det tilfældigvis skulle være en pige, men da jeg så kiggede hendes facebookside igennem, faldt jeg pladask for to unger, der var cremefarvede med en hvid plet i panden og en på næsen. Jeg skyndte mig at skrive og spørge, om en af dem skulle være en pige og også om de var til salg og heldigvis var vores lille Izabell til salg.

Vi fik lov til selv at vælge navn til hende. Det skulle helst starte med I, da opdrætteren gav kuldene navne efter alfabetet. Så vi gik i tænkeboks og opdrætteren foreslog Isabelline, hvilket jeg syntes var et smukt navn, men den var min kæreste ikke med på, så med en del forhandling blev det til Izabell, som så staves med Z fordi hun skulle gå sammen med Zanja.
Datoen for, hvornår vi kunne få hende hjem, trak ud, for vi skulle helt til Vejle for at hente hende = knap 200 km incl en tur over Storebælt. Så vi skulle være sikre på, at vægten passede og efterfølgende, at hun var kommet sig 100% over det svamp hun efterfølgende reddede sig

Vel hjemme igen kom vores skræmte lille pige ned i buret til Zanja og Cherie og fra det ene øjeblik til det andet livede hun op, snakkede og tuffede rundt. Så dejligt at se, at hun sådan bare livede op og at hun bare blev accepteret af de andre to fra første øjeblik (De havde nemlig kæmpet en del med hinanden, da de blev sat sammen).

16/12-2018
Nu er vi nået til december, hvor lille Izabell ikke længere er så lille mere. Hun trives godt og er kommet op på 900g her lige inden hun bliver 4 måneder.

Izabell er blevet så glad og tryg, at hun nu putter rigtigt når hun er oppe og tør komme hen og spise af min hånd i buret (Det har hun gjort længe med sin far, der kommer med mad til dem hver morgen).
Kommentér på:
Marsvin Tamaya's Izabell
Annonce