{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Marsvin Hlind [ Himmelgnaver] 2012

389 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen gnaver er oprettet og stemt ind. Opret din egen gnaver

Mette K
Kvinde | 36 år | Oprettet: 9. jun 2010


Marsvin Hlind

Fødselsår:
2012
Størrelse / vægt:
Omkring et kilo, tror jeg.
Temperament
Meget forsigtig og stille til at starte med, men blomstrede hurtigt op. Hlind var meget mild og var altid den, som gav efter for de andre.
Tricks
ingen, men lød enormt sjov når hun pev, da hun lød hæs.
Stamtavle
ingen
Køn
hun
Bemærkninger
Hlind er det eneste marsvin jeg har impulskøbt, men som heldigvis gik godt. Jeg kørte hjem fra arbejde en dag, da jeg så, at Land og Fritid i Randers holdt ophørsudsalg og solgte ud af deres avls dyr. Jeg besluttede på stedet at gå ind og kigge, om der var en af de ældre hunner, som kunne komme hjem og hygge hos mig, og jeg brugte en del tid på at vurdere, hvem som var i den lavere ende af rangordenen, så der var størst chance for, at finde én som passede med de to jeg allerede havde. Valget faldt på Hlind.

Hun var noget af det sødeste og blideste man kunne tænke sig. Jeg er ikke sikker på, at Monjo og Gaia helt forstod det her underlige marsvin, som sad stiv af skræk i et hjørne og så underlig ud. De rodede en del rundt i hendes lange hår, som de ikke før havde oplevet.
Hlind tøede dog hurtigt op, og havde det fint i bunden af rangordenen, og hvor Monjo kunne finde på at være hård ved Gaia, behandlede han Hlind en hel del bedre.

Hlind tabte sig dog efter kun 3 måneder i min varetægt og hun kom til dyrlægen og blev røntgen fotograferet. Hun havde lunger som var fyldte, enten af kræft eller af vædske, og hendes luftrør var indsnævret. Hvilket må have været årsagen til hendes sjove pivelyde.
Hun fik fred med det samme, og selvom det var hårdt at miste hendes så hurtigt (og Monjo måtte aflives en uge efter hende), så er jeg alligevel glad for, at jeg fik hende med hjem, og hun i det mindste havde haft nogle gode måneder hos mig.
Kunne være, at hun var endt hos nogle første gangs marsvineejere, eller være blevet i butikken, og så var det nok ikke blevet opdaget, at hun led.
Kommentér på:
Marsvin Hlind
Annonce