{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Marsvin Sofine [ Himmelgnaver] 2009

559 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen gnaver er oprettet og stemt ind. Opret din egen gnaver

Caroline & Sofine
Kvinde | 25 år | Oprettet: 28. sep 2012


Marsvin Sofine

Fødselsår:
2009
Størrelse / vægt:
910g
Temperament
Var altid glad, snakkede helt vildt meget og elskede at hygge. Hun havde aldrig bidt nogen og hun var også altid imødekommene også over for fremmede. Hun var bare super skøn!
Tricks
Hun kunne både hoppe op og ud af sådan en lille trick kasse jeg havde. Hun kunne også røre min hånd med snuden når jeg sagde ''Rør'' og så havde hun et sæligt talent for at være kælen =3
Stamtavle
Nej, hun havde ingen stamtavle. Fik hende af min onkel.
Køn
en lille sød pige
Bemærkninger
Jo. Min onkel gav mig hende i gave da jeg var yngre og så har jeg bare holdt af hende siden.

Og jeg havde kun 1. Jeg ved det er flok dyr, men det er det jeg havde og i behøves ikke kommentere det.. Ok? :)

Hun er nu en himmel gnaver! Nu kan hun rende i himlen og sprede glæde. Gud hvor jeg savner min lille prinsesse, det er snart et år siden at hun blev aflivet pga. Tandproblemer, men det gør stadig ondt. Hun var den bedste, hun lyttede til mig og hun kunne som en af de eneste holde på mine hemmeligheder! Hun var der altidfor mig og jeg kunne virkelig gøre alt med hende. Je ved hun bare var et marsvin, men hun var en del af mig.

Den dag hun blev aflivet.
Vi havde kørt hende til dyrelægen dagen før, han havde kigget på hende, men kunne ikke komme til, så hun skulle opereres dagen efter.
Jeg tog i skole og der var ikke to sekunder jeg ikke tænkte på hende, jeg glædede mig så meget til at komme hjem så vi kunne køre hente hende.
Da jeg kom hjem, smed jeg min taske og spurgte straks ind til hende.
Jeg gik ind i stuen og mine forældre sad ved det lange spisebord, jeg spurgte om dyrelægen havde ringet? Min mor nikkede og sagde `` kom lige her hen og sæt dig``
Jeg havde regnet det ud og nærmest skreg! Hun er ikke død vel? Min mor nikkede og jeg brød grædende sammen på gulvet! Min mor sagde jeg skulle komme hen til hende. Og der sad jeg bare grædende indtil vi skulle hente hende. Min mor sagde nogle trøstene ord, men jeg hørte ikke efter, min lille prinsesse var død. Min kneb en tårer, hun kunne ikke lide at se mig sådan.
Vi hentede hende og begravede hende i en sølv ``kiste`` det var så hårdt. Resten af aftenen sad jeg bare foran hendes bur med tårer i øjnene og rodede ved hendes ting.
Dagen efter var endnu hårdere. Der skulle rydes op i hendes bur, for aller sidste gang. Min mor hjalp mig og med tårer ned ad kinderne tømte jeg det, alle hendes ting blev lagt i en kasse. Måneden efter var hård. Jeg kunne bryde sammen under maden eller i rema 1000, den første uge sad jeg flere timer ved hendes gravsted og græd. Det blev koldere, og da de begyndte at sne lavede jeg en sti til hendes gravsted og sad der med min vinterjakke pakket ind i et tæppe, jeg ville ikke forlade hende.

Idag kan jeg godt snakke om hende, men bliver også hurtigt ked af det hvis jeg tænker på hende. Jeg besøger hendes gravsted hver dagbog fortæller hvor meget jeg elsker og savner hende.
Hun var mit første kæledyr jeg selv passede og plejede og hun vil altid være i mit hjerte. <3

R.I.P Sofine <3
Kommentér på:
Marsvin Sofine
Annonce