{{currentPhoto.text}}
<
Kanin Pletter 1999
352 visninger
|
Oprettet:
Kanin Pletter
Fødselsår:
1999
Størrelse / vægt:
Ca. 1,5 kg de sidste dage han levede - han var altid tynd af natur.
Temperament
Rolig og meget kælen, kunne ligge og dase i timevis og elskede også at få sig en lile lur sammen med én til tider ;)
Tricks
Han kunne ikke nogle tricks, han var super dygtig til at springe, og så kunne han danse ;) Men han var som en lille hund der løb efter en, hvis jeg løb rundt i haven og sprang over et spring gjorde han det samme :)
Stamtavle
Købt hos Bonnie Dyrehandel da jeg var 8, så det er der ingen som ved ;)
Køn
Hankanin
Bemærkninger
Han var udadtil dværgvædder, men vi mener han må have været en blanding af noget mere da han levede næsten det dobbelte af det han burde, han døde dog at en typisk dværgvædder sygdom.
Han var den dejligste kanin man nogensinde han forestille sig, han var født blind på det ene øje, men på trods af det var han altid frisk og meget kælen, løb efter os og lagde sig ved siden af os som en hund, noget han elskede allermest ver at blive strøget på hovedet og spise jordbær eller hindbær - så var hans dag bare reddet :)
Desværre måtte jeg sidste år 15. Maj sige farvel til min lille ven.
Han havde i løbet af året forinden haft galskab en gang som blev behandlet med antibiotika, og det gik heldigvis over, men da det vendte tilbage og vi igen behandlede med antibiotika stoppede han med at spise.
D. 14. Maj opdagede jeg en byld under pelsen på hans kind og vi ringede til dyrlægen med det samme!
D. 15. Maj tog jeg med min far op til dyrlægen og fik at vide, at hans øverste tænder var vokset sammen med hans underkæbe og det var derfor han ikke kunne spise. Sygdommen hed makoklusion og alle dværgkaniner (også blandinger) har en risiko for at få det - det betyder tænderne vokser skævt og derved giver problemer tandkød eller som i Pletter's tilfælde, kæben så de ikke kan åbne munden særlig meget..
Dyrlægen sagde en operation var mulig, men da han var 9 - næsten 10 år gammel ville han med stor sandsynlighed ikke kunne overleve narkosen og selve operationen var også et sats i sig selv, så han foreslog vi aflivede Plet og gav ham fred, jeg har aldrig grædt så meget, navnligt fordi det var mig som skulle beslutte om han skulle aflives eller igennem operationerne - i den situation vil man helst have den igennem operationerne fordi der er en mulighed for at overleve, men man ved også godt hvad der er det mest rigtige, selvom det er smertefuldt. Jeg kunne kun holde det lidt tilbage da jeg sad med ham i armene mens han faldt i søvn, det var sidste gang han nogensinde skulle være ved bevidsthed og jeg ville give ham en god start på rejsen.
Da vi kom ud og skulle betale for regningen spurgte damen bag skranken om jeg ville overtage en kaninunge de havde fået indleveret da hun godt kunne se jeg var ked af det - jeg takkede pænt nej, man erstatter ikke sine "børn" med nogle nye lige efter de er døde.
Min far og jeg græd den første uge efter Plet var aflivet, jeg kan stadig græde over det, at noget så forfærdeligt skulle ske for min kanin.
Jeg kan kun trøste mig med han har det bedre nu.
Vi har stadig alt hans gamle udstyr, tre kaninbure og en stor løbegård ude i haven, vi kan ikke få os selv til at rive det ned endnu.
Han var den dejligste kanin man nogensinde han forestille sig, han var født blind på det ene øje, men på trods af det var han altid frisk og meget kælen, løb efter os og lagde sig ved siden af os som en hund, noget han elskede allermest ver at blive strøget på hovedet og spise jordbær eller hindbær - så var hans dag bare reddet :)
Desværre måtte jeg sidste år 15. Maj sige farvel til min lille ven.
Han havde i løbet af året forinden haft galskab en gang som blev behandlet med antibiotika, og det gik heldigvis over, men da det vendte tilbage og vi igen behandlede med antibiotika stoppede han med at spise.
D. 14. Maj opdagede jeg en byld under pelsen på hans kind og vi ringede til dyrlægen med det samme!
D. 15. Maj tog jeg med min far op til dyrlægen og fik at vide, at hans øverste tænder var vokset sammen med hans underkæbe og det var derfor han ikke kunne spise. Sygdommen hed makoklusion og alle dværgkaniner (også blandinger) har en risiko for at få det - det betyder tænderne vokser skævt og derved giver problemer tandkød eller som i Pletter's tilfælde, kæben så de ikke kan åbne munden særlig meget..
Dyrlægen sagde en operation var mulig, men da han var 9 - næsten 10 år gammel ville han med stor sandsynlighed ikke kunne overleve narkosen og selve operationen var også et sats i sig selv, så han foreslog vi aflivede Plet og gav ham fred, jeg har aldrig grædt så meget, navnligt fordi det var mig som skulle beslutte om han skulle aflives eller igennem operationerne - i den situation vil man helst have den igennem operationerne fordi der er en mulighed for at overleve, men man ved også godt hvad der er det mest rigtige, selvom det er smertefuldt. Jeg kunne kun holde det lidt tilbage da jeg sad med ham i armene mens han faldt i søvn, det var sidste gang han nogensinde skulle være ved bevidsthed og jeg ville give ham en god start på rejsen.
Da vi kom ud og skulle betale for regningen spurgte damen bag skranken om jeg ville overtage en kaninunge de havde fået indleveret da hun godt kunne se jeg var ked af det - jeg takkede pænt nej, man erstatter ikke sine "børn" med nogle nye lige efter de er døde.
Min far og jeg græd den første uge efter Plet var aflivet, jeg kan stadig græde over det, at noget så forfærdeligt skulle ske for min kanin.
Jeg kan kun trøste mig med han har det bedre nu.
Vi har stadig alt hans gamle udstyr, tre kaninbure og en stor løbegård ude i haven, vi kan ikke få os selv til at rive det ned endnu.
Kanin Pletter
apr 2010
Følger: 1 Gnavere: 1
Har desværre ikke så mange billeder endnu, jeg ved der ligger en masse på mit gamle hukommelseskort, der ligger også en film, men indtil videre så har jeg kun disse at bruge, jeg kan ikke rigtigt tage nogle nye billeder af ham ;S