{{currentPhoto.text}}
<
Kanin Silas R.I.P. [ Himmelgnaver] 2009
862 visninger
|
Oprettet:
Kanin Silas R.I.P.
Fødselsår:
2009
Størrelse / vægt:
En dværgvædder i sin rette størrelse. Han er den største af de to kaniner og i vinters havde han da også lidt ékstra hage men så smed han pelsen og begyndte at gå tur hver dag og nu er han helt perfekt.
Temperament
Silas er en lille frisk fyr. Han kan både være mega hyper og spæne rundt, men han kan også være rolig og dejlig at kæle og holde. Når man holder ham, elsker han at ligge på ryggen og lege babykanin. Han har det perfekte temperament.
Tricks
Han kan ikke så mange tricsk endnu, men han er ved at lære at komme når man kalder, og hoppe ind i buret når man fløjter. Han er også en lille superspringer og bliver hele tiden bedre. Han har en meget sjov springteknik, der næsten minder om en slags katapultspring. Selvom man giver ham nogle udfordringer, er han ikke bange for at kaste sig ud i det. Silas springer bare hvad der bliver sat op også selvom det er højt. Han hopper bare så enten kommer han over eller braser igennem det hele. Han har det med at snuse ret meget til springene og nogle gange vælte dem men det arbejder vi på.
Stamtavle
Ikke så vidt vi ved, men han er ren dværgvædder. Vi ejer også hans brormand Samson.
Køn
Den dejligste lille kastererede hankanin. Og så er han da også super køn.
Bemærkninger
Vi elsker vores lille dejlige Silas. Han betyder virkelig meget for os. Han er der altid og er klar på noget nyt og spændende. Han fylder utrolig meget og har en kæmpe personlighed. Det er så dejligt bare at kunne gå ned til de to og bare mærke at de virkelig værdsætter ens selvskab. De er begge helt vidunderlig rare og kunne aldrig finde på at gøre en flue forstræd. Silas er utrolig lærenem og selvom vi først startede sent med at springe med dem - nemlig først da de var omkring halvandet år - er de kommer godt efter det og tager hurtigt ved lære. Og så er det jo en førnøjelse at se at de virkelig elsker springningen. Silas er helt klart drømme kaninen for os og vi ville ikke bytte ham for nogen anden. Han er den dejligste lille friske fyr og vi elsker ham af hele vores hjerte.
I<3U
Silas er sejest.
Torsdag d. 14/7
Når man læser et eventyr slutter det tit med 'og de levede lykkeligt til deres dages ende' hvilket vil sige Happy End. Det har været et fantastisk eventyr at eje Silas og lære ham at kende og en sand fornøjelse at være i hans selvskab og jeg har nydt hvert sekund. Jeg troede at vi skulle leve sammen i mange år endnu og 'leve lykkeligt til vores dages ende' men sådan blev det bestemt ikke. For d. 14/7 lettede du fra jorden og fløj væk. En dag jeg aldrig vil glemme ligsom jeg aldrig vil glemme dig. Vores liv sammen startede engang i marts. Lige siden vi var flyttet ind i vores nye hus havde jeg plaget og plaget og plaget om at få en kanin og endelig gav de efter. Tror det må have været omkring et marts året inden. Vi køret ud og købte en hun kanin på omkring de to år som fik navnet Celina. Hun var meget sød og rar. Troede vi. Hun har måske haft et hårdt liv inden vi ved det ikke men ihvertfald var hun alt andet end sød og rar. Når man kom hen til hendes bur løb hun straks ned i græsnings området hvor man ikke kunne nå hende. Vi troede bare at hun havde svært ved at vende sig til sit nye hjem og lod hende være lidt tid hvor vi kun gav hende mad og vand. Ligelidt hjalp det og til sidst fandt vi på den metode at løft buret på skrå så vi kunne række ind og tage hende ud men allerede anden gang startede det. Hun begyndte at knurre/hvæse højere og højere jo tættere på vi kom og da vi var tæt nok på "slog hun ud efter os" dvs. hun med forpoterne slog fremad og krasede os. I det næste år kæmpede vi med at vinde hendes tillid men der skete intet forandret. Hun begyndte også nu at grave sig ud og så en dag i efter året havde hun gravet sig ud da vi ikke var hjemme. Vi ledte og ledte men fandt hende ikke. Vi satte efter lysninger op og bad folk hjælpe og med at finde hende men vi så aldrig skyggen af hende igen. Da vi bor tæt på skoven er der nok den mulighed at ræven har taget hende men vi ved det ikke. Efter det insisterede jeg på at få en ny kanin og denne gang skulle det være en unge så den ikke kunne have haft en tragisk fortid og dermed blive ligsom Celina. Marts 2009 kørte vi ud og købte hvad vi troede var to små hunner. Vi kaldte dem Cille og Cindy men inden længe gik det op for os at den ene var en han. Vi ville ikke risikere lige pludelig at have halvtreds kaniner og fik "Cille" kastereret. Cille skiftede nu navn fra Cille til Silas. Der gik nu lidt tid og vi fandt ud af at "Cindy også var en han og selvom det var dyrt fik vi også ham kastereret og Cindy fik nu navnet Samson. Silas og Samson var pot og pande og de bedste venner. Hver dag (næsten) kom vi ned og tog dem ud og gik tur og efter hånden lærte de hvor de måtte være og hvor de ikke måtte være. Det endte med at vi bare gik ned og åbnede buret og så løb de rundt i en halvtimes tid inden de selv løb ind i buret igen. De begyndte at bedtyde mere og mere for os. Efter en lang vinter i 2010/2011 fandt vi ud af at man kunne springe med dem og så begundte træningen ellers. Ca. en gang om ugen tog vi den ud og gav dem snor på og satte et ar små spring op og så futtede de ellers lige så fint over i fuld fart. De fik hurtigt sans for det og vi begyndte at springe de 20-30 cm. med dem og de syntes tydeligvis det var en fornøjelse og blev bedre og bedre. Vi havde alrig lært hvordan man skulle gøre for at få dem til at springe men med tiden lærte vi i takt med kaninerne hvordan man gjorde. Vi fangede tricksene og sammen blev vi rigtig dygtige. Det var ikke bare spingningen der blev bedre. Også venskbet til de to dejlige kaniner blev stærkere for hver dag og vi begyndte at lave en masse ting sammen. Gik i soven, hoppede rundt på marken, fulgte stier og udforskede alt. Det blev sommerferie 2011 og jeg besluttede at den skulle stå i kaninernes tegn. I den første uge byggede jeg spring og hver dag lavede jeg noget sjovt med kaninerne og de så ud til at nyde den ekstra opmærksomhed meget. Det kom derfor også som et chok da mor og far fortalte os på vej hjem i bilen (vi havde været på ridelejr fra søndag til lørdag) at Silas havde forladt os og var død og borte. Jeg vil nu aldrig se ham igen. Aldrig røre ham igen. Aldrig mærke hans bløde pels igen. Aldrig høre hans åndedrag igen. Aldrig se ind i de brune varme øjne igen. Aldrig gå tur med ham igen. Aldrig grine ad ham igen. Jeg vil nu hver gang jeg tænker på ham tænke på noget sørgeligt. Hvilket er forkert. For jeg burde tænke på alle de gode øjeblikke vi havde sammen. Alle de gange du fik mig til at grine. Allede gange du gjorde mig stolt. Men jeg kan ikke. For det gør så ondt at tænke på dig. Måske en dag vil jeg komme over det. Men altid. ALTID vil jeg huske dig og savne dig og elske dig for selvom du ikke længere eksistere hernede vil jeg ALTID elske dig. Tvivl aldrig på det min skat. Du er elsket og vil altid være det. Men nu har jeg kun minderne tilbage.
Idag fløj min skat til de evige gulerods marker .. Silas vil blive husket & savnet & elsket tid evig tid .. Jeg kan ikke bære at tænke på at jeg aldrig vil se dig igen min skat .. Min engel - da du fløj tog du mit hjerte med !
Sidder stadig og tuder !
Man finder først ud af hvor meget man elsker det når man mister det ..
Ja jeg elskede dig jo også før -elskede dig mere end ord kan beskrive- men nu.. nu tænker jeg på dig og ved ikke hvordan jeg nogensinde skal kunne undvære dig <3
R.I.P. sødeste skat.
Du vil ALTID være i mit hjerte. Uanset hvad.
I<3U
Silas er sejest.
Torsdag d. 14/7
Når man læser et eventyr slutter det tit med 'og de levede lykkeligt til deres dages ende' hvilket vil sige Happy End. Det har været et fantastisk eventyr at eje Silas og lære ham at kende og en sand fornøjelse at være i hans selvskab og jeg har nydt hvert sekund. Jeg troede at vi skulle leve sammen i mange år endnu og 'leve lykkeligt til vores dages ende' men sådan blev det bestemt ikke. For d. 14/7 lettede du fra jorden og fløj væk. En dag jeg aldrig vil glemme ligsom jeg aldrig vil glemme dig. Vores liv sammen startede engang i marts. Lige siden vi var flyttet ind i vores nye hus havde jeg plaget og plaget og plaget om at få en kanin og endelig gav de efter. Tror det må have været omkring et marts året inden. Vi køret ud og købte en hun kanin på omkring de to år som fik navnet Celina. Hun var meget sød og rar. Troede vi. Hun har måske haft et hårdt liv inden vi ved det ikke men ihvertfald var hun alt andet end sød og rar. Når man kom hen til hendes bur løb hun straks ned i græsnings området hvor man ikke kunne nå hende. Vi troede bare at hun havde svært ved at vende sig til sit nye hjem og lod hende være lidt tid hvor vi kun gav hende mad og vand. Ligelidt hjalp det og til sidst fandt vi på den metode at løft buret på skrå så vi kunne række ind og tage hende ud men allerede anden gang startede det. Hun begyndte at knurre/hvæse højere og højere jo tættere på vi kom og da vi var tæt nok på "slog hun ud efter os" dvs. hun med forpoterne slog fremad og krasede os. I det næste år kæmpede vi med at vinde hendes tillid men der skete intet forandret. Hun begyndte også nu at grave sig ud og så en dag i efter året havde hun gravet sig ud da vi ikke var hjemme. Vi ledte og ledte men fandt hende ikke. Vi satte efter lysninger op og bad folk hjælpe og med at finde hende men vi så aldrig skyggen af hende igen. Da vi bor tæt på skoven er der nok den mulighed at ræven har taget hende men vi ved det ikke. Efter det insisterede jeg på at få en ny kanin og denne gang skulle det være en unge så den ikke kunne have haft en tragisk fortid og dermed blive ligsom Celina. Marts 2009 kørte vi ud og købte hvad vi troede var to små hunner. Vi kaldte dem Cille og Cindy men inden længe gik det op for os at den ene var en han. Vi ville ikke risikere lige pludelig at have halvtreds kaniner og fik "Cille" kastereret. Cille skiftede nu navn fra Cille til Silas. Der gik nu lidt tid og vi fandt ud af at "Cindy også var en han og selvom det var dyrt fik vi også ham kastereret og Cindy fik nu navnet Samson. Silas og Samson var pot og pande og de bedste venner. Hver dag (næsten) kom vi ned og tog dem ud og gik tur og efter hånden lærte de hvor de måtte være og hvor de ikke måtte være. Det endte med at vi bare gik ned og åbnede buret og så løb de rundt i en halvtimes tid inden de selv løb ind i buret igen. De begyndte at bedtyde mere og mere for os. Efter en lang vinter i 2010/2011 fandt vi ud af at man kunne springe med dem og så begundte træningen ellers. Ca. en gang om ugen tog vi den ud og gav dem snor på og satte et ar små spring op og så futtede de ellers lige så fint over i fuld fart. De fik hurtigt sans for det og vi begyndte at springe de 20-30 cm. med dem og de syntes tydeligvis det var en fornøjelse og blev bedre og bedre. Vi havde alrig lært hvordan man skulle gøre for at få dem til at springe men med tiden lærte vi i takt med kaninerne hvordan man gjorde. Vi fangede tricksene og sammen blev vi rigtig dygtige. Det var ikke bare spingningen der blev bedre. Også venskbet til de to dejlige kaniner blev stærkere for hver dag og vi begyndte at lave en masse ting sammen. Gik i soven, hoppede rundt på marken, fulgte stier og udforskede alt. Det blev sommerferie 2011 og jeg besluttede at den skulle stå i kaninernes tegn. I den første uge byggede jeg spring og hver dag lavede jeg noget sjovt med kaninerne og de så ud til at nyde den ekstra opmærksomhed meget. Det kom derfor også som et chok da mor og far fortalte os på vej hjem i bilen (vi havde været på ridelejr fra søndag til lørdag) at Silas havde forladt os og var død og borte. Jeg vil nu aldrig se ham igen. Aldrig røre ham igen. Aldrig mærke hans bløde pels igen. Aldrig høre hans åndedrag igen. Aldrig se ind i de brune varme øjne igen. Aldrig gå tur med ham igen. Aldrig grine ad ham igen. Jeg vil nu hver gang jeg tænker på ham tænke på noget sørgeligt. Hvilket er forkert. For jeg burde tænke på alle de gode øjeblikke vi havde sammen. Alle de gange du fik mig til at grine. Allede gange du gjorde mig stolt. Men jeg kan ikke. For det gør så ondt at tænke på dig. Måske en dag vil jeg komme over det. Men altid. ALTID vil jeg huske dig og savne dig og elske dig for selvom du ikke længere eksistere hernede vil jeg ALTID elske dig. Tvivl aldrig på det min skat. Du er elsket og vil altid være det. Men nu har jeg kun minderne tilbage.
Idag fløj min skat til de evige gulerods marker .. Silas vil blive husket & savnet & elsket tid evig tid .. Jeg kan ikke bære at tænke på at jeg aldrig vil se dig igen min skat .. Min engel - da du fløj tog du mit hjerte med !
Sidder stadig og tuder !
Man finder først ud af hvor meget man elsker det når man mister det ..
Ja jeg elskede dig jo også før -elskede dig mere end ord kan beskrive- men nu.. nu tænker jeg på dig og ved ikke hvordan jeg nogensinde skal kunne undvære dig <3
R.I.P. sødeste skat.
Du vil ALTID være i mit hjerte. Uanset hvad.
Kanin Silas R.I.P.
apr 2011
Følger: 11 Følgere: 10 Gnavere: 4 Emner: 5 Svar: 11
Tak Mie !
apr 2010
Følger: 537 Følgere: 520 Gnavere: 1 Emner: 14 Svar: 66
Så har han da lært at springe
apr 2011
Følger: 11 Følgere: 10 Gnavere: 4 Emner: 5 Svar: 11
Lotte R; Tak tak!
StaldSmåPoter; Ja han er så fin (:
MulleMitEtOgAlt: Mange tak. Ja han er da smuk !
feb 2011
Følger: 19 Følgere: 19 Gnavere: 2 Emner: 22 Svar: 80
Til din SMUKKE Silas, han er vildt sød.
Kig gerne forbi med bedømmelse+kommentar:9
sep 2010
Følger: 23 Følgere: 18 Gnavere: 7 Emner: 24 Svar: 144
Eej, en sød ninus du har dig der
Kig gerne forbi?
mar 2011
Følger: 13 Følgere: 12 Gnavere: 2
velkommen til den søde silas:D