{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Team Potedask | Blackys mindealbum

311 visninger | Oprettet:

Selvom jeg har et album dedikeret til mine himmelgnavere/kaniner, så synes jeg at Blacky fortjener sit helt eget. Han har været helt speciel for mig, og jeg har så mange billeder jeg gerne vil have foreviget her.

Lidt om Blacky:

Jeg købte Blacky (10 uger gammel) i vores lokale dyrehandler d. 15. marts 2011, dagen efter min første kanin blev aflivet. Først kiggede jeg på to kaniner, der begge havde flot og lang pels, som desværre virkede meget sky. Men i det allernederste glasbur kunne jeg skimte en lille sort kanin med den fineste hvide snude. Han var både nysgerrig og sød, og jeg vidste med det samme det skulle være ham - nemlig Blacky!

Blacky og jeg fik hurtigt et stærkt venskab. Jeg lod ham rende rundt på min seng, hvor han lavede de sødeste glædeshop! Han kom ud i haven, både i løbegård, i snor og frit. Jeg begyndte også at springe med ham, da jeg var blevet inspireret af de videoer jeg havde set her på Gnavergalleri. Blacky var et naturtalent til at hoppe. Der var dage hvor jeg stod tideligt op, kun for at komme ud i haven med ham.

Blacky var den kanin, som åbnede mit hjerte op for kaninhop verdenen og kaniner generelt. Jeg har været til rigtig mange kaninhoptræninger med ham, og uden ham, havde jeg sandsynligt ikke haft sjove og hyggelige oplevelser sammen med andre kaninfolk.

Jo ældre Blacky blev, jo mindre sprang vi og jo mindre gad han at springe - hvilket jeg accepterede. Han kom stadig ud på græs eller på gulvet.

I sommeren 2020 blev Blacky diagnosticeret med gigt og kom på smertestillende medicin. Gigt er meget normalt for gamle kaniner, men jeg tror også at kaninhop og små bure (jeg vidste ikke bedre) har været med til at udvikle det hos ham. Jeg er glad for, at jeg på hans gamle dage fik givet ham massere af plads at rende på, trods han ikke brugte det så meget.

Blacky blev aflivet d. 15. december 2020, præcis 4 måneder inden vores 10 årsdag. Hans gigt begyndte at blive værre og han væltede flere gange, pga. hans balance var påvirket af gigten. Jeg var virkelig i tvivl, om han skulle aflives eller have en ekstra chance. Kaniner kan sagtens leve med gigt, hvis de bliver behandlet. Men jeg opdagede også, at han var hævet omkring hans kønsorganer, og derfor blev min dyrlæge og jeg enige om, at han havde bedst ved at få fred. Jeg ville ikke gå i gang med to forskellige behandlinger, på en kanin som i forvejen er gammel og skrøbelig. Jeg er bare glad for, at Blacky ikke blev alt for syg inden han skulle have fred, for så ved jeg, at han ikke havde alt for ondt.

Næsten 10 år blev Blacky, hvilket er en flot alder for en dværgkanin.

Team Potedask
Kvinde | 24 år | Oprettet: 22. dec 2010


Kommentér på:
Team Potedask | Blackys mindealbum


  • Der er endnu ikke skrevet kommentarer

Annonce