{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Mus Kroghs "Ladies' Haddoque", a.k.a. "Haddock" R.I.P. 2011

1.378 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen gnaver er oprettet og stemt ind. Opret din egen gnaver

Victoria G. H
Kvinde | 38 år | Oprettet: 2. jun 2011


Mus Kroghs "Ladies' Haddoque", a.k.a. "Haddock" R.I.P.

Fødselsår:
2011
Størrelse / vægt:
Ca. 65g
Temperament
Hapser når han skal tages op - gider generelt ikke op. Når han er oppe er han dog blid, mild og håndtam. Ellers meget roligt og har intet imod at nusses, selvom han er ude.

Er en putter x.)
Tricks
-
Stamtavle
Farve: Tricolor
Køn: Han

Født d. 15/10 2011

Far: Escape, tricolour fra Holland af (Camilla K)
Mor: Paint, tricolour fra Holland af (Camilla K)
Køn
Han, "Ladies' Haddoque",

kælenavne: Haddock eller Haddock'en/Haddocks.
Bemærkninger
Dagen han kom hjem: Ååh han er lille, lille bitte! Han ser helt fjollet, lille ud inde i sit bur, haha. Han har allerede gjort sig hjemme i den skjulte dobbelthule i buret. Det er utroligt så rolig han er i hånden og vil gerne kæles. Nurh.

02.12.11: ELSKER at være ude på legehylden, især det gamle støvsugerrør jeg har hængt op, ynder han meget. Og er meget glad for den toiletpapirs rulle jeg har hængt op på tremmerne - han sidder tit i den og ser ned på mig, når jeg går forbi gangen :.)

09.12.11: Er blevet en MEGET stor dreng! Har haft ham i ca. 3 uger nu og han er allerede større end min gamle Nilsson. Har ingen elektrisk vægt og mit kamera er ikke hjemme, så indsætter billeder og vægt senere.

12.12.11 Ja, ja, bestemt lille herre... Jeg kan ikke tage ham ud af buret - det passer ham ikke og så hapser han mig. Han vil kun ud, hvis han i forvejen er ude af buret. Og når er han ude, vil han ikke ind og bliver sur >./ Så gør vi det på den måde.

14.12.11: 45 gram, wauw, stor dreng :.)

4.1.12: Har pådraget sig en lille forkølelse. Intet alvorligt, men er muggen -> av, av.

8.01.12: Stadig forkølet :./

18.2.12: Er blevet rask for ca. en uge siden. Super dejligt - han er den første dreng jeg har, der er kommet sig over en forkølelse :.) Vejer ca. 50 gr. nu og er en meget rolig og blid fyr og vi er begge enige om at han selv kravler ud, eller selv op i hånden, når han skal ud. Så er der ingen problemer og han kan godt lide kæleture med tommelfingeren, når han sidder i håndfladen.

25.5.12: Er den hyggeligste puttemand! Han har damebesøg for tiden og bor derfor i et andet bor, med en låge der kan åbnes udad. Hvis jeg åbner lågen, kravler han ud på den og sidder pænt og venter på en klapper. <3

5.4.12: Har taget rigtig meget på - er kommet over i et meget større bur og har aldrig gået overflod af mad og ka' ikke rigtig få mindre mad. Bruger ind imellem sit hjul, hvor han bare lunter rundt LOL Er stadig en god putter, der skærer tænder så snart man har ham ude i hånden, hvor han bare sidder og nusser.

10.8.12: Så er de to gode lår-deller langsomt ved at forsvinde og han kan nu faktisk løbe i løbehjulet, som han elsker LOL Ligger tit og putter med sin buddy-bamse nede i buret <3 og er nu begyndt at sætte sig imellem tremmerne og løbehjulet, for at vente på kæl.

27.8.12: Har pådraget sig en forkølelses - igen - og virker lidt syg generelt. Er stadig en super puttemand, der med det samme skærer tænder og nyder at sidde i hånden og blive kælet.

10.11.12: Holder sig utroligt godt! ELSKER at sidde på sin tykke mås i hånden og bare blive kælet med tommelfingeren. Hygge-gnaver tænder så snart man tager ham op <3

28.1.13: Et år og lidt over tre måneder :.) stadig fin, rask og glad.

1.03.13: Var ude og tage nye billeder i dag. Han er nu 1 år og 4 måneder gammel og klarer sig stadig fantastisk. Elsker at sidde stille på min skulder og skære tænder, mens han putter. :) Han var i dag ude og se på det nye akvarium.

26.01.14: LÆNGE siden jeg har været aktiv på GG! Kom ind i en dårlig rulle, hvor min elskede musemand Kev. blev pludseligt syg og døde, hans søn og to af de andre meget gamle måtte aflives, fordi jeg pludseligt skulle flytte til meget lidt plads - havde kun Haddock tilbage. Og Haddock? Haddock er i dag 2 år, 3 måneder og 11 dage gammel! 8.O Ret vildt!

Faderen var fra Holland og begge forældre-mus og hele kuldet døde af en mystisk sygdom, undtagen Haddock. Jeg fik ham af gave fra min barndoms veninde og han var hendes første Tricolour kuld. :) Sygdommen brød ud efter han havnede hos mig, så vi var heldige.

For et par uger siden fandt min kæreste og jeg ud af at der var meget mad han undgik at spise. Han havde tabt sig meget og ér blevet ekstremt pukkelrygget, her på sine gamle dage. Af frygt for at han havde fået betændelse i tænderne, hvilket for mig er det samme som en aflivning m. sprøjte hos dyrelægen, fik jeg med møge og besvær undersøgt ham. Det viser sig så at han overhovedet ingen fortænder har tilbage. Der var kun to bitte små hvide stumper - tandkødet så helt fint og lyserødt ud. Ingen tegn på infektion eller betændelse eller tandproblemer - men ingen fortænder.

Så Haddock lever primært nu af havregryn, som han uden besvær kan spise, som primær baseføde. Ellers forkæles han med varm thé ind imellem, smuttede nødder, der er meget fint hakkede og hvad han ellers kan få ned af guf og gode ting.
- I dag blev han ekstra forkælet med små nulrede stykker af vegansk pandekage (lol). Ja... det kan virke meget pylret x.D

Men han klarer sig utroligt godt af så gammel en mus!
Bagbenene er blevet noget stive i det, så han kan ikke vende sig hurtigt om (så drejer de ikke med). Han klatrer dog ufortrødent rundt i det tremmegværk han har tilbage og falder så ned på den anden side, fordi han ikke kan klatre ned.
Fordi han ikke holder varmen så godt mere, bor han nu i et akvarie uden låg, for at undgå træk. Han har beholdt sin gamle "madkasse" plastik hule, fra sit oprindelige bur, som nu ligger dækket af en microfiberklud, han ofte nyder at krale ind i.
Og da han er blevet så gammel at han er begyndt at tisse inde i sin hule, skiftes hans toiletpapirs indhold omkring hver anden dag :) Han har nemlig også for vane så at ligge i det og kun på den ene side, som han klør sig i. Intet tegn på pelstab eller beskadigelse. Han har fået en lille, indvending byld i højre underliv, som indtil videre ikke vokser eller ser ud til at give ham gener. Og så bli'r han meget nemt forpustet, hvis han farer rundt.

- Foruden alle de fysiske skavanker, er han blevet SÅ kæleglad! Han kan sidde bumstille i 5-8 minutter, mens jeg bare stryger ham hen ad den side, han nogle gange klør sig på og på dén kind (ikke den anden side, så flytter han sig). Når han er ude, sidder han behageligt stille i hånden og vil bare kæles. Han kan dog stadig fare rundt og være en farlig gemmer, hvis han får lov til at være ude på sofaen! x.D Haha! Ellers er han en dejlig dreng <3

Har været rigtig glad for ham. Han har nok ikke forfærdeligt længe igen, men passer på ham så længe han selv holder.

28-02-14 Er i dag 2 år, 4 måneder og 13 dage gammel! Nu blind på højre øje og kan ikke trække dilleren ind LOL men, spiser vel, klatrer - var endda oppe og bruge sin flying saucer et par gange i løbet af ugen.

Primær kost er nu kogt hasselnød, sesamfrø, hørfrø, græskarkerner og groft øko havre, alt sammen hakket helt fint, så han kan spise det. <3 Ak ja... Han bli'r ved :)

04.03.14: Så døde Haddock i går. Siden natten til søndag begyndte hans krop gradvist at lukke ned. Fandt ham i buret hvor han lå ude foran sin drikkedunk, meget kold. Tog ham op, varmede ham og gav ham vand med vatpinde. Han kunne ikke længere drikke af dunken, fordi han ikke kunne løfte hovedet i den vinkel. Han blev flyttet over i min hue i en faunaboks ude på vores køkkenradiator natten til mandag, hvor jeg flere gange om søndage havde ham op og nusse, gi varme og gi ham mad og vand. Mandag formiddag kunne han ikke længere tage vand eller mad ind, lige meget hvordan det blev serveret for ham og mandag aften sov han ind på sofaen, i min hue, med sin bamse.

Blev i dag begravet ved mit yndlingsfyrtræ, her i Brandholmsparken, sammen med bamsen. Det var udemærket at han afsluttede - kroppen var lukket ned og han kunne ikke længere fungere ordentligt. Det var hårdt at se ham så afsvækket, når han godt ville spise og drikke, men ikke kunne, så jeg var lettet da han endelig døde.

Han har været en rigtig god mus :) Meget kælen, personligheds rig, sjov og tillidsfuld. <3
Kommentér på:
Mus Kroghs "Ladies' Haddoque", a.k.a. "Haddock" R.I.P.
Annonce