{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Naturligt tørfoder til kaniner/marsvin

3.870 visninger | Oprettet:

Jeg har for nylig fået noget utroligt lækkert naturligt tørfoder hjem fra Tyskland. Det er et rigt varieret tilskudsfoder bestående af tørret grønt fra naturen (urter, vildgræsser, blomster, kviste, blade, bark, grene, rødder…), som man kan bruge som supplering til grøntsager om vinteren, hvor det er svært at finde grønt i naturen.

Firmaet hedder Grünhopper, og det er en biolog, som står bag. Teamet har 30 års erfaring i landbrug, særligt inden for botanik og dyrefysiologi samt kaninavl.

Hjemmeside med onlineshop: http://www.gruenhopper-kaninchenfutter.de/

Foderet har en lang række fordele i forhold til pellets. Fibrene er intakte og ikke knuste som i pellets. Vitaminerne er naturlige og har alle de fordele, som syntetiske vitaminer i pellets ikke har - ligesom de heller ikke har de potentielt skadelige virkninger som blandt andet A og D3 vitamin i pellets har (de kan overdoseres) – og så indeholder foderet naturlige sekundære plantestoffer, som pellets stort set mangler. Foderet indeholder intet lucerne (tørret lucerne, både i tørfoder og som tørret urt, frarådes af de tyske dyrlæger, da det nemt fører til blæresten på sigt).

Eneste ulempe ved foderet er det manglende vandindhold som det har til fælles med alt andet tørfoder, pellets, inkl. hø. Netop derfor bør det også kun være et tilskudsfoder ved siden af varieret grønt. Ellers kan marsvinene risikere at få for meget kalk i forhold til hvad de drikker. Jeg vurderer at en sæk med 5 kg er rigeligt til 2-3 marsvin i hele vintersæsonen. Tørrede urter og hø må aldrig udgøre eneste fodertilbud til marsvinene - der skal ALTID være et udvalg af frisk grønt for at forhindre urinvejslidelser.

Man kan betale med PayPal, levering sker med DHL (man kan udfylde elektronisk fuldmagt på DHLs hjemmeside, hvis man ikke kan være hjemme ved levering). Selvom foderet er designet til kaniner – både kælekaniner og avlskaniner – kan det sagtens spises af marsvin og andre gnavere. Jeg har serveret det for mine marsvin og de var meget begejstrede.

Jeg har tidligere købt tørrede urter gennem Zooplus, men det jeg har modtaget fra Grünhopper overgår langt Zooplus’s udvalg i kvalitet ligesom det også er betydeligt billigere (kun portoen er dyrere, men samlet set bliver det noget billigere end samme mængde ville koste gennem Zooplus).

Grünhopper skriver blandt andet følgende på deres hjemmeside om deres foderudvalg (oversat fra tysk):

"Foder med grov, naturlig struktur
Intet pelleteret fuldfoder
Fri for korn og lucerne

Mere end 40 forskellige urter og enggræsser udgør grundlaget for vores strukturfoder. De næringsstofrige græsser og urter er ideele for en sund og naturlig ernæring til kaniner, som fra naturens side er græsspisere. Ved fremstillingen gør vi hverken brug af melasse (sukkersirup) eller farve- og smagsstoffer.
Det høje råfiberindhold virker fremmende for fordøjelsen. På grund af den grove struktur, er kaninerne tvunget til at bruge deres tænder, hvilket sikrer et ensartet tandslid og tilgodeser behovet for at tygge. En langsommere optagelse af foderet, end hvad der er tilfældet med pellets, har en meget positiv påvirkning på kaninens fordøjelsessystem. Langsomt fordøjelige kulhydrater sørger for en gradvis frigivelse af energi, som med et kornholdigt foder ville blive frigivet med det samme og undertiden gøre dyrene aggressive.

Da vores foder ikke er presset, muliggør det en selektiv spiseadfærd. I den frie natur sikrer dette, at kaninerne optager netop de næringsstoffer, som de har brug for til at bevare et sundt helbred. Også kaniner der holdes som kæledyr, må have komponenter til rådighed fra alle fodermiddelgrupper (hø, naturgrønt, grøntsager, grene). Af disse udvælger de efter behag, - dvs. selekterer. Vi vil ikke spolere den naturlige selektionsadfærd med et pelleteret foder – tværtimod vil vi bevidst fremme den og overlade det til kaninerne selv at udvælge de næringsstoffer, som de har brug for.

Et godt kaninfoder kendes ved sin grove struktur. Grünhopper Adult & Junior har pga. sin høje andel af artsrige og stivelsesfattige enggræsser en naturlig grov struktur, hvilket fremmer kaninens fordøjelse og tyggeaktivitet. Tørrede urter, blade og blomster leverer værdifulde proteiner og mineraler. Jordbærblade har ligesom hyben et højt vitaminindhold. En lille del af forskellig slags bark virker antibakteriel mod bakterier. Samtidig muliggør Grünhoppers Basisfoders upressede form en naturlig, selektiv spiseadfærd, men spises dog som regel fuldstændigt op alligevel pga. de mange udsøgte og kanintypiske bestanddele.

Vi undgår bevidst at fremstille et pelleteret fuldfoder, da et sådant slet ikke eksisterer - set fra et dyrefysiologisk perspektiv. Typiske bestanddele som lucerne og billigt korn findes ikke hos os, undtaget er en meget lille mængde korn i Juniorfoderet (til kaniner under 12 uger), da dette ernæringsfysiologisk er nyttigt, da unge kaniner har brug for energi til at vokse, og en smule korn her virker positivt.
Lucerne er meget calciumholdigt, og for meget kalk er hos kaniner årsag til blæregrus. Korn er meget energirigt og giver hurtigt kaniner en mæthedsfølelse, som fører til at der spises mindre foder (fx. hø), som kaniner dog har brug for. Det stivelsesholdige korn sænker tarmens PH-værdi, bakterier kan sprede sig og føre til fordøjelsesforstyrrelser som diarré og dødelige sygdomme som tarmbetændelse.

Grünhopper Adult & Junior går her en anden vej. Med enggræsser og urter af høj kvalitet som basis, beriget med jordbærblade, bark og let fordøjelige ærteflager, forsøger vi at komme så tæt som muligt på kaninens naturlige spiseadfærd. Grünhopper er et ideelt, naturnært fodertilskud, som fremmer et sundt immunforsvar og en velfungerende tarmflora hos kaninen."

Tsok
Kvinde | 52 år | Oprettet: 7. jun 2011

Kommentér på:
Naturligt tørfoder til kaniner/marsvin
•   23. mar 2013 Grünhopper har for nylig fremstillet en variant specielt til marsvin, og med et ekstra højt indhold af naturligt C-vitamin:
http://www.gruenhopper-kaninchenfutter.de/NEU-gruenhopper-guinea-pig

Indholdet er plantesorter, som oprindeligt stammer fra Sydamerika, hvor domesticeringen påbegyndte for flere tusinde år siden. De græsser, der også er blandet i, er dog typiske europæiske og ikke sydamerikanske som fx pampasgræsser, hvillket eller ville have været spændende.

Blandingen består af: hindbærblade, almindelig katost, brændenælde, vejbred, hibiskusblomst, hørfrø, solsikkekerner, boldoblade, brændenælderod, aroniabær, gulerod, amaranth, jordskokker og jordskokkeblade, quinoa, majsblade, linolie. Dertil en række enggræsser og engurter, som også findes i Grünhoppers kaninfoder.

De hyppigste græsser i blandingen er hundegræs og engrævehale – to græssorter, som de fleste marsvin finder velsmagende.

Særligt positivt er også at blandingen er uden rajgræs. Grünhopper har valgt ikke at have rajgræs med i deres nye frøblanding – dvs. alle urteblandinger + hø fra Grünhopper er uden rajgræs.
Rajgræs som hyppigt anvendes i hø, kan på grund af giftstoffer (endofytter) forårsage alvorlige sygdomme hos dyr, blandt andet krampeanfald (ryegrass staggers) men også ufrugtbarhed, dårlig mælkeproduktion hos hunner, pelstab m.v.

Jeg kunne sikkert godt finde på at købe en smagsprøve af det, næste gang jeg bestiller, da det umiddelbart lyder lækkert, men sådan som jeg kender mine marsvins kostmæssige præferencer tror jeg næsten at Purgrün og Adult (som jeg mixer) falder bedre i deres smag <|:o)

•   17. dec 2012 Okay, tak for svar  Næste gang der skal bestilles prøver jeg Purgrün.

•   16. dec 2012 @Rachel: Det er lidt en smagssag, hvilken variant man vælger. Adult er nok især velegnet til dyr, som er vant til tørfoder og som ikke er vant til så meget forskelligt grønt fra naturen.

Purgrün er langt mere spændende og varieret end Adult og indeholder også et bredere udsnit af næringsstoffer end Adult.

Ærteflager og tørrede gulerødder, som findes i Adult, er jo ikke ligefrem noget, marsvin/kaniner har brug for. Så er det langt bedre med det store udvalg af blade og urter som findes i Purgrün.

Jeg har selv både købt Adult og Purgrün. I begyndelsen blandende jeg dem, men fodrer nu næsten kun med Purgrün. Når det slipper op vil jeg bruge sækken med Adult, men jeg tror faktisk at Purgrün rækker det meste af vinteren da jeg kun har 2 marsvin.

Så hvis man kun vil købe en slags og ellers kun fodrer med grøntsager om vinteren (uden tørfoder), så anbefaler jeg klart Purgrün, da det er det bedste og mest artsrige supplement. Adult er også fint, men bare mere begrænset i sit udvalg, men accepteres måske nemmere af dyr, som primært er vant til tørfoder og rodfrugter.

Purgrün er lidt mere excentrisk og kan kræve lidt tilvænning hos dyr, som ikke kender så meget naturgrønt. Dog indeholder Purgrün også klare favoritter hos ethvert marsvin såsom grøn havre (øko), mælkebøtteblade og vejbred, som ikke findes i Adult. Herhjemme bliver Purgrün spist med stor begejstring.

Det skal dog siges at Grünhopper af og til ændrer sammensætning af foderet, så om et par måneder kan det være Adult indeholder andre ting i lige i dag. Det kommer meget an på årstiden osv.

•   15. nov 2012 Ups, mente omvendt:
Skal ha' bestilt det hjem til mine kaniner og marsvin!
Kan det være nok at fodre med Adult (og grøntsager+hø) om vinteren, eller bør man også give noget Purgrün? (mener til både kaniner og marsvin)

•   14. nov 2012 Skal ha' bestilt det hjem til mine kaniner og marsvin!
Kan det være nok at fodre med Purgrün (og grøntsager+hø) om vinteren, eller bør man også give noget Adult? (mener til både kaniner og marsvin)
Om sommeren ved jeg ikke lige hvor meget grønt jeg kan nå at plukke fra naturen, så ved ikke om jeg kan nå at plukke nok, ville man så godt kunne suplere med grünhopper?  (og at de så også får grøntsager, grønt fra naturen og hø)

•   15. okt 2012 0 sekunder siden

@Michelle Grace: nej det var nu ikke Startpakken jeg købte. Jeg ville gerne prøve Purgrün, og den hører ikke med til Startpakken. I Startpakken får man vist også kun 1 kg-poser og ikke 5 kg-poser. Firmaet har nogle forskellige rabatter, man kan abonnere på, hvis man køber foder regelmæssigt. Men har man kun nogle få dyr, er 5 kg meget passende til vintersæsonen - indtil der igen er frisk grønt i naturen.

Jeg har tidligere købt tørrede urter fra JR Farm på Zooplus, men der er prisen 10 Euro for 1 kg (og der er kun 10 forskellige urter i) - altså 50 Euro for 5 kg - dobbelt så dyrt som Grünhoppers foder, som indeholder op til 40 forskellige slags ting fra naturen.

Det er i øvrigt vist nok vigtigt at huske at udfylde en elektronisk fuldmagt på DHLs hjemmeside, hvis man ikke kan være hjemme ved leveringen (det afleveres ikke på posthuset, hvis man ikke er hjemme, men køres vistnok tilbage til Kastrup, hvor man så kan hente det - med mindre man har udfyldt fuldmagten:
http://dhl.focalscope.com/faqv2/Permanent%20fuldmagt%20DHL%20Express.pdf

Jeg havde ikke udfyldt fuldmagten - og var ikke hjemme, da chaufføren kom - men chaufføren ringede til min kærestes mobil, og afleverede derefter foderet på min kærestes arbejdsplads i nabobyen, hvor han alligevel skulle forbi ...

•   15. okt 2012 Det ser bare rigtig godt ud!
Den side skal helt sikkert tjekkes ud

•   15. okt 2012 Skal helt klart overvejes til mine små dyr!
Lyder ekstremt godt

• > Simse <
> Simse < Hjælpe-administrator
Tilmeldt:
apr 2010

Følger: 97 Følgere: 140 Gnavere: 24 Emner: 145 Svar: 6.130
14. okt 2012 Jo jo, man kan sagens supplere.
Det er det jeg vil gøre, men jeg tror også der er til lang tid hvis man har få dyr. Jeg har fx kun to kaniner og to deguer, der skal have den slags foder.

• > Simse <
> Simse < Hjælpe-administrator
Tilmeldt:
apr 2010

Følger: 97 Følgere: 140 Gnavere: 24 Emner: 145 Svar: 6.130
14. okt 2012 Ups, fik lige brugt 400 kr. på den side.
Glæder mig til at modtage det. Håber at kaninerne og deguerne kan lide det.

• > Simse <
> Simse < Hjælpe-administrator
Tilmeldt:
apr 2010

Følger: 97 Følgere: 140 Gnavere: 24 Emner: 145 Svar: 6.130
14. okt 2012 Heldige dyr du har dig!!

Jeg vil da lige tjekke den hjemmeside ud.

Annonce