Hjælp - kaninhvisker søges {{forumTopicSubject}}

Hejsa alle - ganske ny bruger her, og første indlæg.

Jeg skriver, fordi vi har en trist og frustrerende situation på hjemmefronten.

For halvandet år siden adopterede vi en dværgvædder. Han var cirka et år da vi overtog ham. En godt buttet madagascar-farvet Dværgvædder (som jeg mistænker er mere vædder end dværg ;)) ved navn Charlie. Han er senere blevet neutraliseret, og er helt overvejende en meget kæleglad og opsøgende indekanin (og forfærdelig glad for at gnave i sutsko, naturligvis...). Det var tydeligt at han havde været meget i underskud i omsorg og engagement fra den tidligere ejer, men han livede meget op inden for bare et par uger efter at vi havde taget ham med hjem, og jeg er glad indeni over at vi har kunnet give ham en bedre tilværelse.

For godt et år siden flyttede vi i ejerlejlighed med en del flere kvadratmeter, og begyndte at snakke om muligheden af en veninde til Charlie. Efter en masse leden rundt og forberedende læsning, fandt vi en umådeligt kær sort dværgvædder. Hun var allerede neutraliseret (den tidligere ejer havde været meget engageret og opmærksom), og så begyndte vi ellers stille og roligt sammenføringen af de to. Vi tog os god tid, fulgte de gængse råd - hegn imellem, masser af tid, strøelse og gode vibes, neutral grund, og over de næste par uger virkede de også til at være mere rolige omkring hinanden. Der var lidt udfald mod hinanden gennem hegnet, men det stoppede stille og roligt, og de endte op med ofte at ligge mås mod mås på hver side.
Til sidst var det så tid til at lade dem mødes uden hegn imellem. Det gik også - der blev jagtet rundt, men det var ikke vildt og voldsomt. Der var ingen tvivl om at Charlie jagtede Nyx (som den lille sorte hedder), men dels var hun ustyrligt adræt, og dels virkede det heller ikke som kamp-jagt.
Efter en uge hvor de var ude samtidigt uden hegn, oplevede vi første gang at de nussede hinanden. En sten faldt fra hjertet, og vi var glade. Det var jo meningen de skulle være en glæde for hinanden!

Dette gik godt i et par måneder, indtil de desværre kom op at toppes (der var ikke nogen - for os - synlig årsag). Én ting er jo at de napper lidt, men det her var vild jagten rundt og liggen på gulvet og sparke til hinanden. Charlie endte op med et bidsår (som vi behandlede), og vi sørgede naturligvis for at få og holde dem adskilt efter det.

Desværre er situationen sådan at selv efter at have forsøgt (over de seneste to måneder) at gradvist sammenføre dem igen, så virker det til de er bvlevet rigtigt uvenner. De kan godt ligge helt op og ned ad hinanden med hegn imellem, , og sniffe til hinanden, men så snart det er snude mod snude, så kommer napperiet, og hvis der ikke er hegn imellem, så går det galt, med slåskamp, sparken, jagten og voldsomhed.

Vi er rigtigt triste over situationen - det er jo synd for dyrene hvis deres tilstedeværelse stresser hinanden, og det er jo ikke meningen.
Vi synes ikke de er tjent med en tilværelse hvor de ikke kan gå ude samtidig, men vi er også et sted hvor vi ikke rigtigt ved hvad vi ellers kan gøre. Stort set alle metoder vi har kunnet finde er afprøvet uden held (fraregnet bananmos på panden, da ingen af dem er særligt interesserede i bananer, plus de helst ikke skal have tænderne i nærheden af hinanden!), og vi har heller ikke forsøgt med stress-sammenføring (dels da vi har svært ved at forlige os med det, dels da det simpelthen ikke er en mulighed at sætte de to i en kasse sammen).

Derfor søger jeg hjælp. Sikken en lang historie! Jeg har haft læst om, på nu nedlagte fora, om sammenførings-specialister og kaninhviskere, men har været ude af stand til at finde frem til nogen.

Det skal siges at vi bor på midtSjælland.

Er der nogen der måske kan komme med bud eller gode råd? Vi synes simpelthen det er så synd for de små kræ