{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.212 visninger | Oprettet:

Kontroversielle holdninger omkring aflivning? :o) {{forumTopicSubject}}

Hej!

Jeg er blevet lidt nysgerrig omkring folks holdninger til aflivning?

Jeg har altid været af den overbevisning, at hvis man ELSKER sine dyr, så betaler man dyrlægeregningen indtil den dag dyret er så dårligt at det er mest humant med aflivning.

Jeg snakkede med en ven om det igår, og han havde en meget anderledes holdning, først blev jeg vred, men så kom han med et specifikt eksempel, som fik mig til at tænke.

Først sagde han at han måler dyrlægeregningen imod hvilket dyr det er, og hvor længe racen normalt lever - ergo hvor lang tid han forventer at kunne have dyret. Det vil sig at var der tale om en syg hamster, ville han ikke betale for livsforlængende behandling, blot aflive.

Dette synes jeg lød meget barskt og forfærdeligt, uden megen respekt for liv - og langt fra min egen romantiske holdning om at man bør elske sine dyr, og derfor gøre alt i sin magt for at de ikke lider, og for at have dem længst muligt - fordi man elsker dem.

Jeg hidsede mig op, men fandt ud af det slet ikke var så kynisk ment.

Han spurgte mig, om jeg synes dyr er bedre tjent med et sygdomsforløb som varer en stor del af deres liv, da 3-4 måneder for eksempel er meget lang tid for en hamster!  Og om jeg virkelig ville have at min egen hund eller kat skulle gå i 5-10 år for at blive rask af en sygdom der gjorde usansynligt ondt.

Det havde jeg aldrig tænkt over.

Nu går jeg så med ulmen i maven, over om jeg har været selvvisk i at ville beholde mine dyr, på trods af langtidsvarende sygdomsforløb.

Min kanin blev for eksempel opereret i kæben over to omgange, og mistede en stor del af sit tandsæt i den ene side af munden. Han var glad til det sidste men det tog lang tid for ham at komme sig over operationerne smiley

Han blev 5 år, og brugte næsten et år på at ligge og have det dårligt smiley

Hvad er jeres holdninger? smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Kontroversielle holdninger omkring aflivning? :o)
  • #1   23. aug 2016 Jeg synes at mange mennesker holder deres dyr alt for længe i live, hvor de burde aflives, men af misforstået godhed holder man dyret i live så længe som muligt. Mange glemmer, efter min mening, at spørge sig selv om de gør det for dem selv, eller for dyret.

    Jeg har mange historier i bagagen med dyr, man godt kunne have holdt i live længere, men hvor jeg ikke mener det ville være for dyrets skyld. Og jeg kan slet ikke have det der med, at man holder dyr i live, og propper dem med alskens medicin, og så først afliver når de viser smerte igen. Men man aner reelt ikke hvor længe dyret har været i smerte, før det viser det.

    Vi fik f.eks et kuld chinchillaer, med 2 unger. Den ene unge tager ikke på som den skal, og vil ikke åbne øjnene selv. Vi tager til dyrlæge, for vi kan ikke få hende til at tage flaske. Her konstateres det, at hun ikke har nogen synke refleks, og formentlig underudviklede lunger. Hun kunne have fået lagt en slange ned i maven, og være blevet fodrer sådan, til hun måske selv kunne begynde at spise.
    Der er så mange hvis'er og måsk'er, at det for mig vil være 100% for ens egen skyld, at man begynder at lappe på sådsn en, frem for at aflive. Hvis dyret nu havde overlevet, så ved man jo heller ikke hvordan det vil se ud fremadrettet for dyret. Jeg har faktisk haft sådan et dyr... Hvor vi bare gav det lidt mælk, men vi burde have fået hende aflivet. Hun blev 5 år, og fik så omfattende organsvigt der viste sig som ødem. Vi har hendes søster på 11,5 endnu.

    Jeg har det sådan, at et dødt dyr lider ikke. Så jeg har ikke et problem med at dyr bliver aflivet efterhånden. Jeg har det værre med kastebolde. Eller folk der afliver fordi de skal på ferie.


  • #2   23. aug 2016 Ved gnavere og andre dyr i den størrelse vil jeg hellere aflive end at slæbe dyret igennem turen til dyrlægen, når jeg kan se der ingen vej er tilbage..

    Jeg elsker ikke mine dyr mindre af den grund..


  • #3   23. aug 2016 For mig er der også forskel på hvilket dyr der er tale om.
    Jeg vil gøre langt mere for min hund, end for min kanin. Hunden er "mit liv" og ham vil jeg gøre meget for at redde - inde for rimelighedens grænser. Jeg holder ikke et dyr i live for enhver pris.

    Kaninen er mere et "hyggedyr" til lidt nus herhjemme, blev hun noget alvorligt syg, så ville hun blive aflivet. Det er slet ikke på samme måde, at jeg knytter mig til gnavere og andre smådyr - men hun er stadig vigtig for mig.

    Aflivning gør ikke ondt, så for mig er det ikke en modbydelig ting at gøre. Jeg mener heller ikke at man skal holde liv i alt, koste hvad det vil. Her tænker jeg på de eksempler man ser med 1 eller 2 benede hunde f.eks. - det er bestemt ikke for dyrets skyld at de bliver holdt i live.


  • #4   23. aug 2016 Jeg gør kun noget som dyret kan få det bedre af resten af dens liv. Har dyret det skidt skal der gøres noget, men det er svært at svare på HVAD der skal gøres, når der er så mange ting, der kan være gal.

    Mine hunde har været gennem operationer og genoptræning som selvfølgelig har gjort ondt på dem de første par dage efter operationen, MEN de er hurtigt kommet ovenpå igen. Nogen mener, at hundene skulle aflives pga. det de skulle igennem, altså knæoperationer og genoptræning i waterwalker plus at de ikke måtte rende fri på gåture i 5-6 måneder fordi det var begge ben den var gal med. MEN dem der siger det har overhovedet ikke mødt hundene i den periode hvor det stod værst til og blev godt igen, de har ikke set den forvandling hundene var igennem. Den ene hund gik fra at være mega-trist og aggressiv overfor børn og hunde, til at ELSKE alt og alle, han fik en kæmpe livsglæde igen. Og vigtigst af alt: INGEN smerter i kroppen.
    Jeg ville bestemt ikke aflive min 1 årige hund, fordi den havde dårlige knæ, når det nemt kunne fixes. (det var dog langt fra billigt!)

    Jeg har haft en kanin der fik fjernet fortænderne og dét gør jeg nok aldrig igen! Kaninen døde af smerter/sult. Jeg kunne ikke få smertestillende, væske eller mad i den efter operationen. Vagtdyrlægen forsøgte at redde ham, men han døde...


  • #5   24. aug 2016 Jeg er lidt uenig med dig, Esn smiley Jeg mener ikke man kan vide om aflivning/døden er ubehagligt, eller gør ondt - Ja, dyrlægerne skal sikre sig, at dyret aflives så hurtigt og smertefrit SOM MULIGT - dertil ikke sagt at de ved hvordan det er at dø.

    Jeg synes heller ikke man bør holde liv i dyr, koste hvad det vil, men at aflive et dyr som har rig mulighed for at komme sig, indenfor en given tidsperiode, ER i min optik en modbydelig ting - om det er et marsvin eller en hund.

    Jeg synes ikke dyr er hyggeting, der er til for os, men levende væsner, og jeg har den holdning at man bør værne om alt liv og at man påligger sig selv et ansvar, når man køber et levende væsen, uanset om man får sig en hamster eller en hund.

    Jeg synes dog som sagt min ven havde ret i at man også bør tænke på hvor lang tid de skal lide, fordi man vælger at få dem opereret - og derfor havde jeg nok aflivet en hamster der skulle igennem en kæmpe operation for at få det godt, men ikke en hund.

    Jeg vil slet ikke udtale mig om pengeproblemer, men ved godt det også kan være en problematik. MEN har man råd, men bare ser dyret som noget der kan skiftes ud, synes jeg ikke det er i orden.

    Håber ikke kommentaren virker vred, det er den absolut ikke, det er bare min holdning! Jeg synes det er spændende at læse andres - også din smiley





  • #6   24. aug 2016 Se der er jeg faktisk ret uenig. Jeg mener at aflivning er et privilegium, som alt for mange fravælger af egoistiske grunde. Det mest egoistiske man kan foretage sig, er formentlig at få børn, for her skaber man et liv, fordi man selv vil have det. Man gør det ikke for barnets skyld, men 100% for ens egen skyld.
    Hold af kæledyr ligger i min optik på en 2 plads og bidder nr 1 i knæhaserne. Det er på ingen måde for dyrene skyld at vi holder dem. Det er 100% for vores egen skyld. Det er jo ikke engang bruhsdyr mere, hvor de faktisk har en afgørende betydning for vores trivsel, forstået på den måde at de ikke hjælper til at vi kan få mad på bordet. Det er bare noget vi tager ind, fordi vi har nogle ideer.

    Hvad er en given tidsperiode for dig? Hvad er rimeligt? Jeg er selv blevet meget mere hård i filten, og stoler ikke ret meget på dyrlægernes vurdering. Jeg har flere gange oplevet, at dyrlæger har holdt dyr for længe i live. Både vatnisser der ikke turde sige at det her var noget lort, og komplette røvhuller (ja, undskyld sproget), der valgte det fordi sygdommen var meget spændende at følge udviklingen på.
    Jeg har hørt de mest hjernedøde argumenter, hvor man "bare lige" kunne fjerne eller file tænder på gnavere, og så skulle de tilbage med 3 mdrs mellemrum, hvor de skal under bedøvelse af en art.
    Nej, jeg har fået det meget bedre med aflivningen. Så er det slut, og så skal dyret ikke gå og agere prøveklud.

    Men hvad er det egentlig der er en kontroversiel holdning for dig? Din eller den modsatte?


  • #7   24. aug 2016 For mig er der ikke et entydigt svar, da jeg ser på det enkelte dyr og fra gang til gang.
    Men jo der er da helt sikkert forskel på om det er mine hunde eller marsvin. Nu har jeg så også lige fået mit marsvin, så måske det er anderledes når jeg først kender hende.

    Men noget som måske føles rigtigt nu eller til et dyr, føles måske ikke rigtig i situationen eller til er andet.

    Uanset om jeg vil eller ej, er der også en økonomisk side, jeg går ikke ud og bruger 10.000 kr på mit marsvin i dyrlæge, for det første fordi jeg ikke har den slags penge, hundene har forsikring, så der har jeg hjælp hvis det skulle blive nødvendigt. For det andet skal det være rigtig slemt før et marsvin ville koste så mange penge, hvor man hurtigt kan smide det for en hund, uden det er en livsfarlig ting.

    Det vigtigste for mig er altid at mine dyr har det godt og at de ikke lider, og jeg afliver hellere end lader stå til, så det bliver altid en vurdering fra gang til gang, både i forhold til hvad der er værdigt men også i forhold til hvordan de har det. Og da helt sikkert også på deres alder. smiley

    Men der er ting hvor aflivning ville være vejen uanset hvilket dyr, kræft for eksempel, det skulle mine dyr ikke gå med og i langtidsbehandling, det ville være egoistisk af mig at holde dem i live for min skyld.

    Jeg tror ikke det gør ondt at dø. Selvfølgelig lige når dyrlægen stikker første gang, men så falder de i søvn.
    Jeg plejer at sige, at nogle gange er den største og vigtigste kærlighed at vide hvornår man skal sige stop.
    For mig er det en gave at kunne sige stop på mine dyrs vegne, det ville jeg nogle gange ønske at man også kunne for mennesker smiley


  • #8   24. aug 2016 Man bliver jo også nød til at overveje at der altid er risiko forbundet med narkose/bedøvelse og operationer og jo mindre dyret er, jo større er risikoen for at de ikke klare det.

    Ts du skriver noget med at man skal vurdere hvor længe dyret skal lide, for at blive rask. Lige netop der, har du en rigtig egoistisk holdning, for hvem har glæde af at dyret lider for at blive rask ? Mine dyr skal aldrig lide, aldrig.
    Måske du ikke mente det som det blev skrevet, men at et dyr skal komme sig, på f.eks smertestillende hvor den jo så skal holdes nede i ro osv er en ting, at den skal lide for at blive rask er en helt anden. Og jeg ville aldrig tage nogen af mine dyr igennem noget hvor de skulle have det så skidt at de led under det.


  • #9   25. aug 2016 Jeg synes at din kammerart lyder som et dejligt fornuftigt og varmt menneske med en god fornuftig holdning til det at have med dyr at gøre.



Kommentér på:
Kontroversielle holdninger omkring aflivning? :o)

Annonce