Puha, det er hårdt at få baby (kanin) {{forumTopicSubject}}

Hold da op der er noget mere besvær i at få en babykanin end jeg lige troede. Eller også er jeg bare så forvænt efter at have Storm der altid har været så nem.

Jeg har fået Storm af en veninde der ikke kunne have ham mere. Fra første dag hun kom hjem med ham var jeg helt vild med ham og havde spurgt i sjov om jeg ikke skulle tage ham med hjem, selvom jeg egentlig ikke havde planer om at skulle have kanin.
Så da hun ringede og sagde at hun blev nødt til at skulle af med ham, ja så blev jeg kaninejer.
Han startede med at flytte ind i et toetagersbur som stod nede foran min trappe til lejligheden, dette blev jeg dog hurtig enig med mig selvom var en alt for kedelig måde at have kanin på, så min forhave blev kaninsikret og Storm fik den som legeplads.
Dette fungerede helt perfekt, ligeindtil det blev koldere. Så synes jeg det blev for koldt og var mere indenfor end ude og jeg fandt en ny løsning. Storm flyttede med ind.
Så sådan gik det til at jeg havde stuekanin.

Jeg begyndte at tænke over at det kunne være sjovt at få en kanin fra lille og da jeg så et løvehovedkuld kunne jeg slet ikke stå for dem og blev nødt til at eje sådan en.
Fiona er bare den sødeste lille pige, Storm er dog ikke så imponeret. Han kan ikke helt se idéen med at spurte rundt i stuen i høj fart og synes egentlig at hun er lidt irriterende når hun tager den bedste plads i buret og hopper efter Storms bedste ven, min D/S gårdhund Lucca. Lucca synes bare det er en mærkelig lille ting og kigger meget skeptisk på hende når hun hopper over og snuser til hende.
Men som dagene er gået er de faktisk blevet gode venner, og den glæde de har af hinanden overgår faktisk det arbejde der er ved at prinsessen er flyttet ind, både Lucca og Storm har overgivet sig og synes faktisk at hun er ok.
Ville bare lige dele min lille historie, hvor får man meget ud af at have kaninerne indendørs