{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.204 visninger | Oprettet:

Er urolig for lille Viola :( (Hamstere) {{forumTopicSubject}}

Hej alle sammen.

Jeg købte sidste torsdag (7 dage siden nu), 2 små dværghamstre på 4 uger. De er købt hos en dyrehandel, som er en del af en kæde, og jeg tænkte derfor at det var et fint sted at købe dem. Jeg har dog bare siden jeg fik dem hjem hørt nogle ¨historier¨der strider lidt mod det ham i dyrehandlen sagde. Han sagde at selv om de er en pige og en dreng, vil de nok ikke få unger sammen, når de har gået sammen i 4 uger. Hvis det dog sker alligevel, skal jeg bare komme ned til ham med ungerne. Han sagde også at de ikke ville slås, når de nu er vandt til at gå sammen, bare at der godt kunne være lidt 'ballade' en gang i mellem, men det ville hurtigt gå over.
Nu kan jeg så bare høre på alle andre at dem der har haft hamstre, der har de bare ynglet som rotter og lige pludselig er 2 blevet til 50, og ungerne humper deres mor osv. osv. Jeg har også fået at vide at de kan blive så uvenner - også selv om de er venner - at de kan slå hinanden ihjel. Jeg har kun ét bur, og nu er jeg bare begyndt at blive nervøs, for meget tit når lille Victor nærmer sig Viola piver hun rigtig højt og kaster sig om på ryggen, eller stiller sig på bagbenene og løfter 'armene'. Han når ikke engang at røre hende, før hun reagerer. Sommetider gør hun det også hvis han løber ind i hende eller på anden måde rører hende, men det kan også være helt uden berøring. Andre gange kan de dog sagtens sidde ved siden af hinanden inde i deres lille hus, eller ligge mast op og ned at hinanden i deres rør el. lign. Jeg tænker så derfor at det jo ikke kan være fordi hun har ondt nogen steder? Hun kan godt pive lidt, hvis jeg tager hende op, og hun ikke lige gider, men hun virker ikke som om det gør ondt at blive løftet, og hun føles ikke som om hun ha nogle knuder, og der er heller ingen sår eller lignende. Hendes øjne er klare, som de skal være, og jeg synes også at hun er okay aktiv. Han er dog mere aktiv end hun er, og han er også meget hurtigere blevet tryg ved mig. Han kravler selv op i min hånd og kan godt sidde der lidt og spise nogle solsikkekerner el. lign. Viola derimod er meget meget svær at få til at kravle op, og hvis jeg selv tager hende op i hånden, kravler hun fra hånd til hånd og forsøger at stikke af og vil meget gerne ned i sit bur igen, virker det til. Hun virker ikke som om hun spiser ret meget, i hvert fald ikke i forhold til Victor, og sommetider - selv om hun sidder helt for sig selv kan der godt komme pive-lyde fra hende. Victor piver ALDRIG. Jeg har heller aldrig set en eneste af dem drikke vand nogensinde, i de her 7 dage. De får grøntsager, frugt og rent vand hver dag. Broccoli, æble, agurk, rød peber, gulerod, jordbær (rørte de slet ikke), figen, rosiner, mandler, hasselnødder, solsikkekerner. Jeg har købt hundegodbidder til dem, fordi der er kød i, og det skal de gerne have en gang om ugen. Jeg har givet dem toiletpapir, renvaskede kastanjetræs-grene, løbehjul, køkkenrulle-tunnel, et plastikrør, hø, et to.etagers-hus. Jeg taler med dem flere gange om dagen, sætter min hånd stille og roligt ned i buret, så de kan vende mig til min duft, og min stemme, jeg klør dem bag ørene og aer dem på bagkroppen. Jeg siger meget bestemt ¨NEJ!¨eller ¨STOP!¨ når Viola piver og det virker som om de skal til at slås, og det plejer også at virke, men der behøver ikke gå mange sekunder før det sker igen. Jeg ved ikke om det sker når jeg ikke er hjemme, og når jeg sover, men jeg synes det er sket en del gange - specielt her de sidste 2 dage. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg er bange for om Viola måske fejler noget, eller om det bare er mig der sammenligner de to for meget, så hun automatisk kommer til at stå i et 'dårligt' lys, fordi hun er mere tilbageholdende, piver af Victor og ikke spiser så meget. Jeg ved at man bare skal være tålmodig, men jeg synes bare kun at jeg mærker fremskridt med Victor, og ikke med hende. Jeg er bange for om de ikke kan sammen, eller om jeg bare skal lade dem vænne sig lidt mere til det nye sted, de er kommet hen.
Jeg går hjemme for tiden, så der er nok en del larm, i form af tv og musik og snak i løbet af dagen, og jeg ved ikke om det er irriterende for dem? Jeg flytter også en del rundt på deres bur, fordi jeg gerne vil have at de er tæt på mig hele tiden, så jeg kan holde øje med dem. men er det bedst at de står ét bestemt sted?
Når jeg eller min kæreste kommer ind i det rum hvor de står, er de oftest ude af huset/høet og spiser eller løber i hjulet, men når de så opdager mig, fiser de ind i gemmerne igen, Bliver de bange for mig? Hvordan undgår jeg det?

Jeg ved at mit indlæg er suuuuuuper-langt, men der er så meget jeg gerne vil have alle jer eksperter til at svare mig på smiley Håber at der er nogen der kan hjælpe mig. Vil jo så gerne mine små guldklumper det bedste :))

-Nathalia


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Er urolig for lille Viola :( (Hamstere)
  • #1   20. okt 2011 - hov forresten - Viola bider tit i mine fingre når jeg sætter hånden ned til hende. Hun har ikke bidt mig, så det gør ondt, men hun bider, ikke desto mindre. Victor har også gjort det nogle enkelte gange, men heller ikke noget alvorligt. Men er det normalt? Hvordan lærer jeg dem at de ikke må det?

  • #2   20. okt 2011 Hej Nadja.

    Jeg ved godt mit indlæg er en roman, men ville jo have så mange detaljer med som muligt smiley
    De er begge dværghamstre, og så vidt jeg ved, så er Viola en Campbells og Victor er en vinterhvid.


  • #3   20. okt 2011 f.eks. lige nu sidder jeg ved siden af buret. Victor han fiser rundt og spiser og leger i røret og hjulet og putter sig i huset osv., men Viola har ligget begravet langt nede under høet nærmest al den tid jeg har siddet her (1-2 timer)....

  • #4   20. okt 2011 Jeg er ik super skarp ang. hamster, men jeg vil prøve med det jeg ved/har hørt ..

    Normalt siger man kun et hamster per bur. Ja dværghamstere laver sammen i naturen, men her kan de vælge hvem de vil leve med, fangeskab er ik naturligt for dem, derfor kan man ik regne med at de kan gå sammen, da de ikke selv vælger, VI vælger for dem .. Nogen kan vist være heldige at gå sammen et stykke tid, men når hunnen fx. bliver træt af at blive parret hele tiden så vil de højest sandsynligt begynde at slås ..

    Hvis de er fra en dyrehandel tror jeg desværre ikke du skal regne med at de er rene campbells og vinterhvid, men nok hybrider (krydsning mellem campbells og hybrid, som ikke er så velset, men det er en helt anden snak)

    Jeg håber det gav lidt mening, er lidt træt her bag skærmen, men ellers kan du prøve at kigge herinde: (link fjernet)
    Eller prøv og skriv til Pia B .. Hun ved nemlig rigtig meget omkring dværghamstere .. smiley


  • #5   20. okt 2011 Hej Nathalia,

    Som hovedregel bør man ikke have mere en én hamster pr. bur, med mindre man forsøger at avle. De trives fint alene og jeg tror måske også den lille hun vil ændre sig til det bedre hvis hun ikke går sammen med hannen som (lyder det til) dominere hende.
    Jeg tror ikke hun fejler noget - hendes personlighed er nok bare anderledes end hannens. Hun skal jo også vænne sig til de nye omgivelser, så det er ikke unormalt hvis hun er nervøs når du prøver at tage hende op.

    De kan godt ende i slagsmål hvor den ene måske dræber den anden eller påfører den en del skader - selvom de er søskende.

    Selvom det måske er meget mere praktisk for dig at have dem til at gå sammen vil jeg alligevel anbefale dig at du sætter dem i hver deres bur.

    Det lyder til at du passer rigtig godt på dem ellers smiley
    Hvis jeg lige skulle indskyde noget så var det at du ikke bør give dem mandler da de indeholder blåsyre og det er giftigt for dem. Ligeledes er der blåsyre i stenfrugter, så det bør de heller ikke få smiley


  • #6   20. okt 2011 Giver forresten Miss Jennie ret i at du nok ikke kan regne med at hhv. campbell og vinterhvid når de er købt i en dyrehandel - men hybrider smiley

  • #7   20. okt 2011 Ha ha jeg ka se jeg har skrevet forkert i mit indlæk .. Med havd en hybrid var citat: "(krydsning mellem campbells og hybrid" der skulle jo stå en krydsning mellem en campbells og en VINTERHVID *ups*

  • #8   20. okt 2011 Hej Miss Jennie. Jeg tænkte nok at det var det du mente, så det skal du ikke tænke på smiley Jeg fangede den godt.

    Til jer alle sammen, mange tak for jeres svar. Jeg er bare træt af at dyrehandleren råder mig til at jeg sagtens kan have dem i samme bur, og nu skal jeg så skille dem ad. Har fra start ikke været meningen at jeg overhovedet skulle have dyr, og ikke rigtig et sted hvor buret kan stå rigtig godt, så derfor er det irriterende at jeg nu skal ud og investere i endnu et stort bur. De fylder jo ret meget og skal gøres rene osv. Det hele bliver jo næsten dobbelt så dyrt og fylder dobbelt så meget, hvis de ikke kan gå sammen. Jeg havde kun købt en hamster, hvis jeg havde vist at det her 'problem' ville opstå. Irriterende at man ikke bliver vejledt ordentlig i en dyrehandel. Man skulle synes at det var en selvfølge :((


  • #9   20. okt 2011 Dyrehandlerne plejer som regel aldrig at vide hvad de taler om.

    Vi fik engang at vide at vi da bare kunne købe 2, så kunne de nemt gå sammen og hvis der opstod ballade skulle vi bare spraye glasrens på dyrene smiley GLASRENS??! - det neutraliserer åbenbart lugten. Nej tak så vil jeg dælme hellere have flere bure smiley

    Kunne du ikke evt. stille burene oven på hinanden ? Så er det jo kun i højden de fylder smiley
    Man kan sagtens finde et pænt billigt bur, enten her i marked eller på DBA, Gul og gratis osv smiley

    Men du kan jo læse en del om pasningsvejledning på Dansk Hamster Forenings hjemmeside smiley www.hamsterland.dk


  • #10   21. okt 2011 Det bur som vi har nu er ret stort, så min kæreste foreslog at vi lavede en skillevæg og stillede op, midt i buret. Hvad siger I til den idé? Er det helt håbløst? Ellers må jeg jo have et bur mere... Glasrens bliver i hvert fald ikke min løsning, kan jeg sige med det samme smiley puha - tænk at han kan foreslå det!!

    Jeg har forsøgt at observere ungerne når du er sammen udenfor buret, og jeg har opdaget at Viola virker som om hun flygter fra Victor, og når han så endelig kommer i nærheden af hende, så rejser han sig på bagbenene, gør sig lang og nærmest folder sin krop eller forben rundt om hende. Så skriger hun og smider sig om på ryggen, og ligger og spræller indtil han bakker væk... Så ER det jo fordi han dominerer hende, ik!? Og jeg troede bare hun var en dramaqueen! Stakkels lille Viola :((


  • #11   21. okt 2011 Det kunne måske godt lade sig gøre smiley
    Nu ved jeg ikke hvordan buret ser ud, men så længe der er god plads at gå på og de har mulighed for at være aktive så ser jeg ikke noget problem i det.

    Hmm det lyder mere til at han prøver at parre hende hvis han folder forbene rund om hende - hvis hun ikke har afvist ham alle gangene kan hun sagtens være drægtig allerede nu.


  • #12   23. okt 2011 Hej alle I søde piger, som har hjulpet mig.

    Jeg har nu lavet en skillevæg i buret. Det har resulteret i at Viola er blevet en helt anden lille hamster. Hun er blevet håndtam, hun skriger og piver ikke længere. Hun bider mig ikke. Hun vil gerne sidde stille og putte og virker slet ikke bange for mine tilnærmelser. Hun er også blevet mere aktiv og trods at hun ikke spiser ligeså meget som Victor, så spiser hun og virker alt i alt glad og tilfreds smiley
    Victor er Victor. Fuld af krudt, og han bruger godt nok meget energi på at forsøge at grave sig ind til Viola, hvilket kun er lykkedes ham én gang, og jeg opdagede det med det samme og tog ham om i sin egen halvdel af buret igen. Jeg har forsøgt at sætte dem i 'legegården' samtidig, men der fløj han lige i hovedet på Viola, og hun skreg og kastede sig bagover, så vi skyndte os at skille dem og nu kommer de kun derned hver for sig. Men i hvert fald tusind tak for alle jeres råd. Det har hjulpet så meget, og jeg er så glad for jeres hjælp! Mange tak herfra smiley


Kommentér på:
Er urolig for lille Viola :( (Hamstere)

Annonce